Opslag

Viser opslag med etiketten Chionodoxa (Luciliae gigantea)

Blå, er dagens farve

Billede
Denne have er domineret af de blå toner - ikke mindst her i foråret. Noget af det første der tager over efter påskens gule tete-a-tete er Chionodoxa - de er faldet nu, men straks afløst af Kærmindesøster og Perlehyacinnter. Og de er noget af det mest intense blå, næsten selvlysende, og liver gevaldigt op i de sorte bede.

Altanerne i april

Billede
Nu er der ved at komme lidt grønt på altanerne hjemme også. Har fået plantet de nye klematis Hagley Hybrid (har dog ladet den gamle stå...det kunne jo være der kom liv i den). Tulipanerne Blue Diamond er også ved at være klar til at folde sig ud - er spændt på at se hvordan de ser ud! De små Chionodoxa har blomstret et stykke tid nu og er så småt ved at falde - det samme er Scilla.Kan se, at hvis jeg skal have dem i altankasser igen, skal der mange flere til...

Flere spirer

Billede
Selvom det nok bliver "vinter" igen i de næste dage, er løgene i kummer og altankasser alligevel blevet provokeret til at sætte små spirer af det lune vejr og lysere/længere dage. Det er så dejligt at se for selvom man godt ved at det bliver sommer igen, så kan det være meget svært at turde tro på det. Specielt når man stadig render rundt med halstørklæde og handsker. Men løgene ved bedre - det ER forår lige om lidt!

Efterårsklargøring af staudebedet

Billede
Vi er efterhånden kommet et stykke hen i efteråret (faktisk er det jo allerede ovre om nogle uger). Så det er bestemt ikke for tidligt at få gjort staudebedet klar til vinter - og såmænd også klar til forår! Egentlig er der jo ingen grund til at klippe planterne ned. Jeg mener at de visne stilke og blade jo kan hjælpe med at give lidt læ og tage af for frosten og på den måde gøre gavn til langt hen i foråret. Desuden er flere af dem jo ganske dekorative. Men staudebedet er simpelthen så tæt pakket at jeg er blevet nødt til at trimme junglen for at se hvad der var op og ned. Og for at kunne komme til at lægge løg ned. Det gav lidt overblik og gjorde det nemmere at tage beslutning om at rokere lidt om på nogle af planterne. Målet med bedet er jo at jorden skal være helt dækket det meste af året, men jo også at der skal være blomster at nyde det meste af året. Derfor må nogle af de dominerende planter holdes lidt i ave så de ikke tager for meget plads på bekostning af andre. Hermed gjor

Investering i forår!

Billede
Man må gøre hvad man kan, for at få foråret frem - så nu har jeg købt løg og sat dem i altankasser og potter på østaltanen i Gentofte. De har stået sommeren igennem med nogle visne pinde i fra sidste år. Orkede bare ikke at gøre noget ved det. Men nu har jeg i hvert fald stimuleret altan-havehjernen lidt, når der kommer farve derude engang til marts/april - måske før? Det blev til blåt i blåt...én kasse med Chionodoxa, en med Scilla og en potte med tulipaner , Blue Parrot, som jeg er så vild med! Krydser fingre for at der kommer noget op... Ja, det griser lidt med jord. Men det lader jeg regnen om at fjerne...