Gå videre til hovedindholdet

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!


Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere sæsoner leveret selvsåede planter en masse. Sådan lige på grænsen til irriterende mange i fugerne i terrassen og også i pigstenene.

Og her opdagede jeg så, at det faktisk så ret godt ud med dem der. Og som bonus kunne de blomstrende hoveder nydes indefra gennem vinduerne. Så nu har jeg simpelthen sået dem direkte i belægningen - for at være sikker på at få planter nok. Og det må man sige der er! De overvintrede planter fra sidste år er hevet op - det er min erfaring at de nye klarer sig mindst lige så godt, og de er mindre grove i det. De gamle har fået et otium i min "skærehave" (mere om den en anden dag).

Nu må jeg så væbne mig med lidt tålmodighed indtil blomstringen, for indtil da ser det blot ud som om ukrudtet har fået fripas i belægningen. Selv om jeg er temmelig tolerant, er det ikke tilfældet, og det prikker til min stolthed, at det ser så rodet ud. Men så må jeg prøve at forklare hvad det går ud på...

Der er efterhånden godt med dildplanter i stykket, men for en sikkerheds skyld bliver der sprinklet frø ud i et par uger endnu. Men så er løbet også ved at være kørt, hvis der skal nå at komme skærme på.

Uf, hvor tiden går stærkt!


Kommentarer

  1. Bare totalt NICE! Supersmukt med de 2 skærmplanter langs husmuren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig som et lille barn! Det bliver SÅ godt! :-)

      Slet
  2. Det er så skønt, når planterne selv viser vej og meget venligt af dilden at finde sit rette element, når nu du ikke kunne :-) Så er det, at man tænker,
    at naturen er vidunderlig og lever med et rodet udseende for at høste belønningen senere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo altid klogt at fange de hints planterne selv giver om hvad der bedst trives hvor. Selvom vejen derhen kan byde på mange skuffelser :-)
      Nu må man bare håbe at det med dild og jordtræthed ikke kommer til at gælde i dette tilfælde... for jeg har tænkt mig at gentage dette mange gange endnu.

      Slet
  3. En rigtig dejlig kombi med de to sammen. Hvis jeg har haft en smule held med dild, er der altid gået lus i dem!! Så ingen dild til mig, som erstatning bruger jeg bronzefennikel. Den vil dog nok være lidt voldsom i din belægning og med dit dild- og kæmpejernurt held, skal du da endelig fortsætte med successen. Så smukt ser det ud. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også overvejet bronzefennikel - også for at få en mere permanent løsning. Men den bliver jo ganske rigtig lidt voldsom, jo nærmest en hel busk. Så jeg nøjes med dilden så længe den vil gro!

      Slet
  4. Det er da bare en skøn sommerkombi du har der. Jeg finder også altid små planter mellem fliserne der kan flyttes hen i et bed eller bare blive hvor de fandt en plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Jeg kalder det "haveguld"! :-)

      Slet
  5. Hej Henrik. Dejligt at hilse på dig ved Cph-Garden,s åbning . Vidunderligt at få ansigt
    på . Rigtig god sommer.
    Venligst Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …