Gå videre til hovedindholdet

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok?

Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den fine blå farve, vel? I et anfald af rørstrømsk kærlighed til alt levende, undlod jeg at kassere løgende, men gav dem en chance i et andet bed, under æbletræet. Selvfølgelig uholdbart. Sidste år gik jeg og prøvede at se om jeg kunne mobilisere nogle positive tanker om dem. Det lykkedes ikke. Jeg gik i det stile sind og håbede at de ville falde hurtigt, så haven igen kunne være ren og fri for "Den Forbudte Farve".

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så i år måtte de væk. Hver gang en tulipan har vist tegn på at være gået over til "Farven, hvis navn vi ikke nævner" er den blevet opereret ud af bedet med stor omhu. Desværre er bedet så tæt og løgene lagt så dybt, at operationen ikke er lykkedes hver gang.

Der er jo ikke plads til gravearbejde, så pælespaden måtte igang. Nogle stilke knækkede og løget dermed umuligt at fjerne i denne omgang. (Nu ved jeg hvordan lystfiskere har det...). Igen er hjertet løbet af med mig, og jeg har foreløbigt lagt dem til tørre...måske får de en chance i en potte næste år... måske...



Tidligere indlæg om kampen mod "Den Forbudte Farve":

http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rde-tulipaner-i-eksil.html
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rdt-chok.html

Kommentarer

  1. nej nej nej, fy det er racisme.... med alderen vil du sikkert blive mere overbærende... jeg, f.eks. har nærmest holdt af mine røde urydbare Apeldoorn.... nu er det mest de gule der irriterer mig, eller rettere sammensætningen af dem - på en eller anden måde har vi fået spredt dem til stort set alle bede i haven i løbet af de sidste fyrretyve år...... til næste år plukker jeg de gule og sætter dem i en vase, for egentlig kan jeg godt li' dem når de ikke er blandet med de røde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo nok alligevel for blødsøden... "de forbudte" har jo tydeligvis fået lov at få chance på chance...mon ikke de også denne gang klarer den, og får en ny sæson i en potte? :-)
      Og mine røde endte også i en vase i år som dine gule kommer det næste år - så gjorde de lykke på den måde!

      Slet
    2. Hi Hi vi er egentlig ikke dårlige mennesker, når vi skal sige det selv, vel ?

      Slet
  2. Den farve bryder jeg mig heller ikke om. Kast de løg langt, langt væk. Måske skal du smide dem i skraldespanden. Det er i grunden underligt, at man kan have så meget imod en bestemt farve??

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hardcore Elna! Kan nok ikke nænne det...men burde nok bruge energien på noget jeg har mere glæde af :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …