Gå videre til hovedindholdet

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok?

Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den fine blå farve, vel? I et anfald af rørstrømsk kærlighed til alt levende, undlod jeg at kassere løgende, men gav dem en chance i et andet bed, under æbletræet. Selvfølgelig uholdbart. Sidste år gik jeg og prøvede at se om jeg kunne mobilisere nogle positive tanker om dem. Det lykkedes ikke. Jeg gik i det stile sind og håbede at de ville falde hurtigt, så haven igen kunne være ren og fri for "Den Forbudte Farve".

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så i år måtte de væk. Hver gang en tulipan har vist tegn på at være gået over til "Farven, hvis navn vi ikke nævner" er den blevet opereret ud af bedet med stor omhu. Desværre er bedet så tæt og løgene lagt så dybt, at operationen ikke er lykkedes hver gang.

Der er jo ikke plads til gravearbejde, så pælespaden måtte igang. Nogle stilke knækkede og løget dermed umuligt at fjerne i denne omgang. (Nu ved jeg hvordan lystfiskere har det...). Igen er hjertet løbet af med mig, og jeg har foreløbigt lagt dem til tørre...måske får de en chance i en potte næste år... måske...



Tidligere indlæg om kampen mod "Den Forbudte Farve":

http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rde-tulipaner-i-eksil.html
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rdt-chok.html

Kommentarer

  1. nej nej nej, fy det er racisme.... med alderen vil du sikkert blive mere overbærende... jeg, f.eks. har nærmest holdt af mine røde urydbare Apeldoorn.... nu er det mest de gule der irriterer mig, eller rettere sammensætningen af dem - på en eller anden måde har vi fået spredt dem til stort set alle bede i haven i løbet af de sidste fyrretyve år...... til næste år plukker jeg de gule og sætter dem i en vase, for egentlig kan jeg godt li' dem når de ikke er blandet med de røde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo nok alligevel for blødsøden... "de forbudte" har jo tydeligvis fået lov at få chance på chance...mon ikke de også denne gang klarer den, og får en ny sæson i en potte? :-)
      Og mine røde endte også i en vase i år som dine gule kommer det næste år - så gjorde de lykke på den måde!

      Slet
    2. Hi Hi vi er egentlig ikke dårlige mennesker, når vi skal sige det selv, vel ?

      Slet
  2. Den farve bryder jeg mig heller ikke om. Kast de løg langt, langt væk. Måske skal du smide dem i skraldespanden. Det er i grunden underligt, at man kan have så meget imod en bestemt farve??

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hardcore Elna! Kan nok ikke nænne det...men burde nok bruge energien på noget jeg har mere glæde af :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VIGTIGT HAVEUDSTYR - SOLVOGNEN

Det er vigtigt med det rette grej, hvis man vil have den fulde fornøjelse af den tid man lægger i haven. Spaden skal være skarp og med et godt greb. Beskærersaksen ligge godt i hånden. Og liggestolen god for øjet og egnet til location for indtagelse af kølige drinks!
Sådan en liggestol (eller solvogn er det rettere) har jeg nu. Efter et laaaaaangt tilløb har jeg fået indkøbt et af havens vigtigste møbler. Den forgænger var en hvid plasticsag, som havde gjort det godt og som udmærkede sig ved at kunne klappes sammen og stuves af vejen om vinteren. Eller bare når sommeren var mere normal dansk, med sjaskende regnvejr i ugevis. Den valgte nye model kan ikke klappes sammen, så jeg forudser at den kan regne med at skulle stå ude året rundt.
Det er nu lidt med vilje, for jeg ser for mig at den kan få en ekstra funktion som "udstillingsbænk" i foråret til krukker med tulipaner, og måske også til noget pynteligt i efterårs og -vintermånederne. Grene med lys måske? Lanterner? Who kno…

NYT GRILLKØKKEN

Hvis ikke man skulle grille en masse i netop denne sommer, så ved jeg snart ikke hvornår det skulle være. Når man (som jeg) ikke har en overdækket terrasse eller et andet sted, egnet til at stå i ly for regnen, så er det bare dejligt at det for engang skyld har været en tør sommer. Ok, måske liiiige FOR tør, men med en gasgrill kan det da vendes til i hvert fald en god ting: grillmad!
Jeg har nu fået en grillplads. Ikke et udekøkken, for det kræver efter min mening adgang til rindende vand, og det har jeg ikke lige ved hånden. Men en grill har jeg, og nu også et godt bord at sætte fra på, som også kan tåle varme ting.

Som om det ikke var nok er der nu også installeret en induktionskogeplade, som kan hives frem af en lem i bordet, hvis man skal have kogt nogle kartofler. Eller krabbeklør. Eller porchere østers. Som man nu gør en sommeraften! Med godt med rosé i glasset og hyggeligt selskab.

Der er jo ikke meget plads i haven, men vi har længe savnet en god arbejdsplads ved grillen, og…

På HAVEFOLKET: EN SMUK LINDEALLÈ

Snart et stykke tid siden denne artikel var på - men den handler om et ganske særligt sted, så jeg vil lige linke til den herfra! "En kedelig stribe asfalt kan forvandles til et stykke vej, som man vil nyde at slentre langs, som får omgivelserne til at rette ind, og som endda er et jagtslot værdig. Vi skal besøge en allé og se, hvad sådan en række træer kan gøre for os - og for asfalten."

Læs artiklen her