Gå videre til hovedindholdet

God påske - i haven

I nogle lande er det med påske en betydeligt større ting end den er her hos os i Danmark. Tyskerne har feks. en stor tradition for at dekorere hus og have i påsken. Hundredevis af æg hænges på træer og buske og tilfører med et trylleslag en gang fest og farve til de endnu ret nøgne haver. Her til lands er vi lidt mere beherskede, men jo tættere på grænsen du kommer i det sønderjyske, jo større er sandsynligheden for at se en påskehave. Jeg er ikke blevet grebet af den tendens endnu, men jeg gætter på at det vil gribe om sig, på linie med de julepyntede (for)haver. 

God påske til Jer alle!




Kommentarer

  1. Tillykke med dit nye blogdesign! Det ser godt ud. Jeg kender godt skikken med påskehaver, men jeg tvivler på den breder sig nævneværdigt - eller måske håber jeg det bare? For min skyld må tyskerne gerne beholde den skik.... God påske til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det går som med julen og Halloween: Hvis der er et uudnyttet marked, så kommer det :-)

      Slet
    2. ...Og tak! Jeg har trængte til lidt forandring på blog-designet og "kom til" at gå lidt radikalt til værks... ;-))

      Slet
  2. Jeg har skam påskeæg på et par af mine små træer i haven... de har nu haft det lidt svært med alt det blæst.. og et par stykker er fløjet ud i verden, jeg synes at det er hyggeligt, men begrænsning er jo altid godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har set nogle æggepyntede hække, og de var faktisk meget fine. Foretrækker nok en lidt afdæmpet version...så begrænsing: ja tak!

      Slet
  3. Det er vel med påskepynt som med julepynt, at det enkle er det smukkeste. Træer og buske er jo også smukke i naturens grønne pynt.
    God påske!

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…