lørdag den 23. juli 2016

Sten ved sten ved sten ved sten

Jeg stammer ikke. Men det er sådan det foregår når man lægger pigstensbelægning. Igen og igen vendes og drejes hver eneste sten og igen forsøger man at finde det helt rigtige placering til netop DENNE stump bjerg. Igen og igen bankes den på plads til den er i rette højde. Og så kan man gå videre til næste.


Stenene er leveret af vognmand fra en grusgrav, hentet 20 meter nede i jorden hvor du finder sten der er rundede...men ikke runde. De er formet af landskabets bevægelser gennem tusind af år, afstrømning af isvand, indfanget i is igen, skurret rundt med en langsomhed som vores hjerner næsten ikke kan fatte. Til sidst er de så endt i dette lag i netop denne grusgrav, hentet af netop denne vognmand og læsset af i netop denne indkørsel. 1.5 ton. 
Og så går man ellers i gang. En sten ad gangen. Og pludselig ligger der 1 meter. Så 2 og så mange.

Hvorfor så dette besvær? Jo, den slags belægning hører ligesom med til sådan et hus! Det er nok den væsentligste forklaring. Men dernæst tjener den et praktisk formål: Stråtag har ikke tagrender! Ja, jeg ved godt at på Sjælland og andre udkanter bruger man at sætte en trækasse under og lægge en tagrende heri. Men så får man jo netop ikke de skarpe kanter som stråene giver og du ser jo slet ikke hvor fantastisk strå er som materiale til at lede vandet, fra tagryg og helt til det slipper det sidste strås ende som en tung dråbe.

Men resultatet af dette vandplaskeri er jo at vand og mudder sjaskes op på murværket. Og det kan muren ikke lide - den skal helst holdes så tør som muligt. Ved at lægge pigssten rammer dråberne en rund overflade, og spredes i en kaskade af vand i alle retninger. Nogle vil ramme muren, men mange vil ikke. Rammer det en plan flade vil der ikke ske samme spredning og en større mængde vand vil sjaske muren til. Statistisk set.

Belægningen skal have fald væk fra muren. Var dette en restaureringsopgave var stenene blevet sat med større fald. Det er det ikke, så vi nøjes med det ret kraftige fald hele belægningen har i forvejen. Og det er rigeligt.

Bar jord skal skal man selvfølgelig ikke have op ad muren. Det bliver jo til mudderplask. Men vi havde jo betonsten..kunne det ikke være godt nok? Jo, det er det næstbedste. Men beton indeholder syre som også plaskes op ad muren - ikke godt.

Så vi lægger sten. Og lægger sten.

...og så fandt vi i øvrigt resterne af lyn-aflederen!





lørdag den 16. juli 2016

På HAVEFOLKET: BISPETORV I AARHUS

Der sker en del i Aarhus i disse år. Meget af det er godt heldigvis! Jeg har besøgt et byrum, som er ændret fra parkeringsplads til grøn oase. Ja, heldigvis kan det gå den vej også... Når det kan lade sig gøre, er det selvfølgelig fordi pladserne er blevet tilgængelige på anden vis - de er opstået ved byggeriet på havnen. For biler i byen er vis kommet for at blive. Men alligevel er det befriende at se, at der kan være plads til rum, der ikke skal kunne så meget. Andet end være der, når byens indbyggere og gæster har lyst til en pause.


Læs mere på HAVEFOLKET


søndag den 10. juli 2016

Renovering af den lille haves hus - 3.etape

Så kom vi så langt. Den sidste del blev en lidt langtrukken affære, men historien har fået en happy end. Som helhed har projektet gået over al forventning, og jeg vil igen benytte lejligheden til at rose de håndværkere, der har været i sving her. Der er nogle af dem derude, som er rigtig gode og som gerne vil gøre det godt. Men de bliver jo kun gode ved at få opgaver...så husk det, når du sætter sorte fætter Anders til at gøre arbejdet - eller polske Andrej.


Denne sidste etape er primært gået på blikarbejdet...selvom blik ikke har noget med sagen at gøre. Frontspicet og det lille tag bag det, skulle inddækkes. Og det er det blevet efter alle kunstens regler.

Den sidste del af projektet: Inddækning af frontispice! Nu er den på plads og rettet til. Fin afslutning på murværket - men først og fremmest skal det jo beskytte muren. Altså mod vand fra oven... 
Faktisk ser du nu på den egentlige årsag til at taget er blevet skiftet. Inddækningen mellem strå og murværk har aldrig fungeret. Der har gennem tiden været skader på netop dette sted, og konstruktionen er repareret i flere omgange. Nu tror vi på at problemet er blevet løst engang for alle. Det lille stykke tag bag muren er hævet og faldet gjort stejlere, så vandet hurtigere kan komme væk. Og så er inddækningen lagt på som et kar helt ind under stråene. Og zinkinddækningen er lagt på med falser, så metal og træunderlaget kan arbejde uafhængigt af hinanden. 
Siden af frontspicet er nu også beklædt og beskyttet mod vandindtrængning fra den kant. "Karret", der samler vandet og leder det ud fra taget, er blevet forlænget, så det nu sender vandet længere væk fra muren. Man kunne godt have sat en vandssamlerkasse og et nedløbsrør på - men det har vi fravalgt af æstetiske grunde. Det ser bare for fremmed ud på sådan et hus.
Bagsiden af murkronen. Inddækning er nærmest foldet og draperet omkring murværket i ét samlet stykke og trukket og banket ud i alle krinkelkroge af murstenene. Her kommer der heller ikke vand ind mere! Du kan se de fine false, der øverst er afsluttet med et T-formet stykke. 
En ting man ikke har haft i tankerne, da huset blev bygget i sin tid, var aftræk til emhætter! Så der har det været nødvendigt med en ny løsning. Før blæste luften bare ud på loftet ...ikke særligt tilfredsstillende. En mulighed kunne være at føre aftrækket ud gennem rygningen. Men det ville være en lidt kringlet løsning og kræve en eller anden for for hætte. I stedet har vi fået lavet et lille øje i taget, hvor aftrækket nu er ført ud og afsluttet med et gitter, så fugle og andet ikke skal kunne komme ind ad den vej. Det var en lille ekstra  opgave, men vi er glade for at den kom med!
En anden ekstra opgave: Afretning af taget mod syd. Denne side er yngre og skulle ikke tækkes. Men tækkeren foreslog, at vi fik den side renset af og rettet op - nu da den anden side blev så fin. Det sagde vi ja tak til - og det var rigtigt godt! Han har simpelthen kørt hen over taget med en skarp hækkesaksligende tingest, og skåret alle strittende ender af stråene af og dermed også den mos og lav der sad i overfladen. Det koster jo nok nogle år af tagets levetid (da strående nu er kortere). Omvendt er overfladen nu homogen og fri for den nedbrydende mos...Who knows....? Men for pokker hvor det pyntede! Ser næsten ud som nyt.
Et kig til affaldsbunken mens projektet stod på. I dag bruger man ståltråd til at binde stråene ned med, men her kan vi se eksempler på materialer, to generationer tilbage: Slået hampsnor er det man brugte indtil for 20-30 år siden, men der dukkede også en endnu ældre type snor frem, nemlig flettet halmsnor. De sidste så møre, at de smuldrede bare man rørte ved dem. 
Vi har et gammelt prospektkort af huset ca. 1950. Det ligner stadig meget godt, og når jeg ser billedet er jeg glad for, at vi har fået genskabt noget af frontspicets herlighed - faktisk ud fra dette foto. Bemærk stritterne på taget. Ikke antenner, men lynafledere...hvis nogen skulle være i tvivl...
Her ser vi så vidunderet i al sin glans. Jeg overhørte nogle pigers kommentar men de gik forbi: "Ej, se! Det ligner der er guld på taget!" Og der ligner jo ganske rigtigt det pureste guld, når solen rammer det om morgenen! Og det gør det såmænd også, når man kigger på bankbogen... 

Til slut her en lille collage: Før, under og efter!
Du kan se mere om renoveringen her:


                                                                                                                                                                    

fredag den 8. juli 2016

På HAVEFOLKET: Ø HAVEN I AARHUS Ø

Jeg har været nogle dage i Aarhus, min gamle studieby, og set på meget af alt det der bygges og bygges om i disse år. Bla. har jeg været en smut omkring havnen og set det nye boligområde der. Da jeg gik på Arkitektskolen lavede vi faktisk en opgave derude som netop handlede om at omdanne containerterminalen til en ny bydel, så jeg følger med med særlig interesse! Denne gang var det dog en intermistisk have jeg blev optaget af, Ø Haven, som ligger helt ude på den tidligere terminals yderste spids. 


Du se og læse mere om det besøg på HAVEFOLKET




mandag den 4. juli 2016

På HAVEFOLKET: ØKOLOGIENS HAVE I ODDER

Måske du skal på besøg i det jyske i denne sommer? Måske er du så heldig at bo her allerede, men mangler lige et godt sted at tilbringe nogle timer? Hvorfor så ikke tage et smut omkring Økologiens Have i Odder? Dét synes jeg du skulle! Og jeg har lavet en artikel på HAVEFOLKET, der viser hvorfor det er et rigtigt godt forslag!


Du kan læse artiklen HER.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...