Gå videre til hovedindholdet

Ny plan for havens indretning

Hvad er en have? Eller rettere: hvad skal en have være? For mig er det et sted, hvor man kan slappe af, slikke sol, spise og lave forskelligt praktisk arbejde. Altsammen omgivet af blomster, træer og buske, som giver skiftende oplevelser året igennem med dufte, farver og former. Set i det lys har det længe været et ønske, at inddrage noget mere af den belagte terrasse for at omdanne det til bede. Men da det er i lille have må de ikke blive for avancerede, for store eller ligge i vejen for færdsel og brug af haven i øvrigt.


Jeg har derfor skitseret og skitseret. Målt op og lavet prøveopstillinger. Rettet og korrigeret. Tænkt om. Lavet om. Hoppet tilbage til gamle ideer. Skitseret og skitseret. Igen og igen. Hvorfor f..... skulle det nu være så svært!?

Først og fremmest er det svært, fordi det er et lille rum. Og en god del af arealet er reelt færdselsareal. Dernæst er der en udsigt som skal bevares. Og så er der ikke megen hjælp at hente i husets facade... jeg har forsøgt at finde en rytme eller et møster jeg kunne lægge mig op ad, men det blev lidt krampagtigt. Huset vinduer er fordelt hen ad facaden med en møggreb - de hopper derhen ad som Kong Volmers ...







Hvad er det så endt med? Haven deles fremover op i 3 rum:

1) 2 nye bede etableres midt i haven og synlige fra stuen. Firkantede kopier af det bed, der blev etableret ved æbletræet for et par år siden. Med et lille tvist... I sidste øjeblik besluttede vi at lave et forsøg med et spejlbassin i det ene bed. Bliver vi trætte af det, plantes det til i stedet.

2) Jeg vil bygge en pergola ud fra døren til soveværelset. Den skal opdele haven i flere rum og dæmpe vinden fra vest. Pergolaen bliver en konstruktion der skal rumme flere funktioner: på den side der vender mod æbletræet og vandhanen skal arbejdsbordet bo. (Det gør det allerede i vores prøveopstilling). Til den modsatte side bliver der en niche til en bænk.

3) Spiseplads og grill er samlet mod øst op ad carporten. Her falder de sidste stråler om aftenen og der er adgang til strøm. På sigt vil vi sætte en dør i det sidste vindue, så vi får adgang til haven fra stuen og køkkenet direkte hertil. Planen er at bygge en skygge- og lægivende konstruktion så parasolen kan komme på pension. Den slags er bare besværlige i strid vestenvind, så et fast listetag vil blive godt.

Første skridt ER taget: stenene er pillet op og kanterne er sat til bedene og jord er købt og skovlet på plads. Nu mangler bare planteringen :-) - Kryds lige fingre for at det klapper, ikk?

Kommentarer

  1. Det lyder spændende. Glæder mig til at følge arbejdet.
    Har krydset fingre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg forsøger at tage fotos løbende så jeg får billeder af hele processen. Svært at huske ind imellem -kender du det?

      Slet
  2. Det ser ihvertfald godt ud på papiret... jeg tror på at det bliver fabulous

    SvarSlet
    Svar
    1. Fabulous! Det er da lige ordet! Det håber jeg det bliver :-)

      Slet
  3. Det bliver spændende at se det færdige resultat. På tegningen ser det godt ud. Pas på udsigten, den giver SÅ meget til en have.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Udsigten er rigtig vigtig! Så jeg bestræber mig også på at øjet kan få det lange kig så vidt muligt - det er en balancekunt!

      Slet
  4. Uhh der er meget der skal tages hensyn til når man skal have det optimale ud af en lille have. Din plan ser rigtigt godt ud og det bliver helt sikkert både godt og funktionelt...Jeg krydser også :o)
    God Arbejdslyst
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad mig sige det sådan: vi har testet og prøvet os frem så meget nu, at vi bliver ikke klogere uden at udføre det i virkeligheden. Det skal være funktionelt, men det er klart at nogle krav på et tidspunkt må slælkkes til fordel for andre :-)

      Slet
  5. Hej Henrik!
    Kan se det for mig det bliver så GODT og FLOT. Jeg x fingre for at alt klapper!
    Hilsner og god dag fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette!
      Den lille have her bliver sat på en hård prøve: den skal opfylde rigtig mange behov! Det meste er der fundet en eller andet mulig løsning på...men som du ved, sker der meget fra tanke til handling! Der er allerede et par ting jeg overvejer at gribe lidt anderledes an - plan eller ej. :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…