Gå videre til hovedindholdet

Ny brolægning - nu piller jeg den op!

Her i sommer har vi fået lavet en vældigt fin pigstenbelægning langs fronten af huset. Den har nu udstået sin prøvetid, og den ser ud til at ligge fint. Det samme gør stenmelet i fugerne - der har næsten ikke skullet fyldes efter. Flot arbejde! Så nu piller vi den op igen.





HVAD!? tænker du måske? Det kan jeg godt forstå, men jeg har hele tiden ønsket at stenbelægningen skulle tilføres noget levende. Mine erfaringer med beplantningen langs husmuren, før den nye belægning, er så gode at jeg vil plante noget igen. Dog ikke op ad muren og dog ikke i hele facadens længde. Jeg begrænser mig til lavendler - hvor der før var Hasselurt, Stokrose, Kærmindesøster... og lavendler.


Jeg ser for mig, at der med en fast rytme, skal stå en blomstrende lavendeltue, formet som en kuppel, midt i belægningen. Planterne er købt for nogen tid siden og valget faldt på HIDCOTE GIANT. Med det milde kystklima her, har den en chance for at være stedsegrøn og den bliver rimelig stor, med lange aks med blomsterstande op til 10 cm. Kunne det ikke blive smukt mod stenene og den rå mur?


Vi kan konstatere, at håndværket har været i orden da belæningen blev lavet: Det var ikke uden udfordringer, at lirke en sten op så de små lavendler kunne komme i jorden og nå at etablere sig inden efteråret for alvor tager fat. Det føles lidt som et overgreb, at bryde den belægning op vi så møjsommeligt har lagt, men jeg trøster mig med, at vi vil kunne reparere den hvis lavendelprojektet kuldsejler.


Men kom nu lavendler - bevis at min tanke holder!


Kommentarer

  1. Måtte lige google dine kæmpe lavendler, det bliver altså godt, med liv mellem stenene:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tror du ikke Anette? Håber de små skravl klarer sig gennem vinteren...nu må der jo ikke komme huller i rækkerne!

      Slet
  2. Hahaha Henrik
    Kender det alt for godt og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over din beskrivelse.
    God idé med lavendel og jeg er sikker på at det også bliver som du ønsker det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ting skal jo ikke være færdige ret længe, før de skal pilles ved igen, vel?

      Slet
    2. Nej for så ville man jo ikke have noget at lave ;-)

      Slet
  3. Det er da en god idé - som jeg måske kunne finde på at afprøve herhjemme :-) Held og lykke med projektet! (Jeg tror det lykkes.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana! Jeg håber også det bedste - er rigtig spændt på at se hvordan lavendlerne vil gro her på den mørske side af huset!

      Slet
  4. Hej Henrik.
    Det er et godt valg af Lavendel, en af mine favoritter, en hybrid, med de smukkeste aks, og lidt senere blomstring. Den skal nok overlevet, det eneste, den er lidt åben i sin vækstform, så kuglen bliver mindre tæt.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes den lyder lovende, selv om den ikke er så "busket" i væksten. Men vil være fint hvis aksene strækker sig op i 50-60 cm - vil se smukt ud mod muren og ikke alt for pjevset. Som vi siger...

      Slet
  5. God ide, lavendler gør sig godt mod sten og grus. Har du virkelig fået den store potte jord ned under stenene det har godt nok været et arbejde - haha ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lidt af en tryllekunstner, synes du ikke? Svigermor har passet de små lavendler, og har haft dem pottet om i rigeligt store potter for at sikre at de ikke skulle tørre. Så helt rolig - det var ikke så svært at få plads i ganse små huller i belægningen, Lisbeth :-)

      Slet
  6. Jeg besøgte for flere år siden en åben have, hvor jeg fik en oplevelse, som jeg har husket på lige siden: Foran et gammelt hvidkalket hus var lagt en stenbelægning lignende din. I belægningen var der lidt tilfældigt taget nogle enkelte sten op, og her var der plantet lavendler. Det var SÅ flot ud. Jeg tror også, det bliver flot hos dig, selvom dit hus har en anden farve.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er lige hvad jeg har brug for at høre! Jeg ser det for mig og tror det bliver fint :-)

      Slet
  7. jamen vi venter da bare (i spænding) på resultatet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Sussi, jeg har rykket lidt i de små planter, men der sker ikke så meget. Må have tålmodighed...

      Slet
  8. Hej Henrik, det bliver bare så flot og det går stærkere end du tror. Kan huske da vi plantede vores små lavendler, som kunne ligge på en negl og vi tænkte, puha det kommer til at tage tid, men næh nej, de blomstrede allerede året efter og i år , altså anden sommer har de stået helt fantastisk og er groet sammen. Så glæd dig, de er så smukke og vi glædes over dem hele året, selvom blomstringen selvfølgelig er smukkest og den varer også længe 😊, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtigt godt Margit! Nu er det en ret ydmyg placering de har fået, uden særligt meget sol, men jeg håber de til gengæld vil kvittere for det det milde klima og den relativt beskyttede plads. :-)

      Slet
  9. Smuk belægning og endnu smukkere bliver det med lavendlerne.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…