Gå videre til hovedindholdet

1,5 nyt bed

De 1,5 nye bede er nu etableret efter de sædvanlige mængder af blod, sved og tårer. Der er ikke meget, der går lige så enkelt som det er tænkt. Slet ikke når pladsen er trang; så ender man med at flytte på sten, jord og sand mange gange, fordi man lige må igennem nogle midlertidige placeringer ind imellem. Men der er jo kun 1 vej - fremad! Derfor er der nu nye bede i haven. YES! (Så mangler der bare nogle planter...)





Designet endte jo med, at jeg lavede 2 kopier af det firkantede bed jeg lavede forrige år. Det blev så kun til 1,5 bed, for det ene blev delvist transmogriffet til et spejlbassin (mere om det en anden dag). Proceduren var på denne måde prøvet før, så jeg kunne til dels bare trække på erfaringerne fra sidst.

Vi tilstræber at bruge de materialer vi har, så udgangspunktet har igen været at bruge de sten vi piller op af terrassen til at sætte en kant om bedet. Med de dimensioner jeg har valgt går antallet næsten op...med lidt ekstra til lidt andre projekter!



Terrassen er lagt i rigeligt med sand, så det har vi gravet bort inden der er fyldt nyt plantemuld i. Op til "udgravningen" havde der været flere dage med regn, hvilket egentlig var en god ting: så var sandet fugtigt og faldt ikke sammen - terrassen skal jo nødig undermineres ved at sandet er væk under den.

En af udfordringerne ved denne have er jorden: Tung lerjord og et kompakt rent lerlag allerede 50 cm nede. Når jeg siger kompakt, så mener jeg KOMPAKT! Det er næsten som et støbt gulv, så det siger sig selv der skal nyt jord på. Og at det faktisk er ret fint med sandlaget omkring bedet til at give tiltrængt dræn.
Nu mangler der bare det sjove - at fylde bedene med planter!



Kommentarer

  1. Hej Henrik, det ser dælme godt ud. Hvad har du i bunden af spejl-bassinet?

    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda,
      Plastfolie! Jeg skal nok lave et indlæg om det! :-)

      Slet
    2. Det er altså bare super, det ser jeg frem til :o)

      Slet
  2. Det kommer til at se så godt ud Henrik!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina! Det går godt nok langsomt, når man kun har en weekend i ny og næ, men det skrider da frem!

      Slet
  3. Det ser godt ud! Enkelt og stramt, og man kan ikke undvære vand i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for du siger sådan Susanne! Jeg har nemlig skåret meget væk i designprocessen og virkelig prøvet at holde det enkelt!
      Vandet er jo lidt en prøve...må se om det får lov at blive :-)

      Slet
  4. Hej Henrik, det ser jo glimrende ud, Altså vand i haven, det er et element der ikke kan undværes. Det der med kompakt ler......jo ondt i hånden kan man da få.
    Så skal der bare plantes og tilsættes lidt tålmodighed.
    venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik,
      Det med tålmodighed bliver jeg dårligere og dårligere til med alderen...men det skal jo til. Men mon ikke der kan komme godt skub i det, hvis jeg får palntet til her i løbet af efteråret? Er ret begejstret for vandspejlet - også dejligt at se på indefra huset når det regner!

      Slet
  5. Kære Henrik. Det ser simpelthen fantastisk ud, enkelt og overskueligt, alligevel når der kommer blomster og planter med spil og spræl. Jeg tror det bliver til stor fornøjelse, at have vand i haven, især her i eftersommeren med alle de fugle der passere igennem vores egn og skyerne, du ved septembers himmel er så blå.. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete! Glæder mig til næste år, hvor der gerne skulle være lidt fylde i bedene. Vandet giver mange glæder, både med at spejle den høje himme, men såmænd også ved at blive fyldt med ringe fra regnedråber :-)

      Slet
  6. Det ser rigtig godt ud. Synes det er så inspirerende at se, hvad andre havefolk finder på. Især når de genbruger ting, som f.eks. sten.
    Jeg kender godt til hård lerjord - det er dælme ikke sjovt at arbejde med. Da vi gik i gang med forhaven var det nogle steder næsten umuligt at få gravet jorden væk pga. traktose i den fede lerjord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther - inspireres på samme måde! Lerjorden er godt nok en udfordring - jeg var helt chokeret første gang jeg ramte det hårde lag - troede det var et stenlag!

      Slet
  7. Herligt med et lille vandspejl - jeg er spændt på hvad du fylder i bedene:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vand giver en ekstra dimension, uden tvivl. Jeg er også spændt på hvad der kommer i bedene. Er i en proces nu hvor jeg skal slukke for stemmene i hovedet, som ønsker sig én af den og én af den og én af den. Selv om det gør ondt helt ind i sjælen, må jeg affinde mig med, at der skal kraftige begrænsninger på valget.

      Slet
  8. Hej Henrik
    Jeg skal i gang med et lignende projekt på min terrasse, altså fliser mm op, ny jord ned. Og jeg har også et ækelt tykt sammenkørt lerlag (blåler ovenpå brunt ler)under ca 50 cm stabilgrus. Hidtil har jeg møjsommeligt gravet det af, men jeg vil lige høre, hvor langt ned du graver i leret inden du synes det er godt nok til et staudebed?
    Hilsen Lise Lauesen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise
      Tja...hvor meget der bør graves af afhænger vel af flere ting. Fx hvilke stauder du har tænkt dig i bedet. Har man sådan et bed med en lerbund, er det en god ide at forestille sig hvordan du ville gribe det an hvis det var en kæmpe plantekasse...altså ikke vælge planter, som du heller ikke ville forvente kunne trives i sådan en. Det er der til gengæld rigtig mange stauder der kan - faktisk skal de fleste ikke bruge mere end 25-30 cm jord og de fleste kan ofte trives i potter.
      Vigtigere er det nok hvad jorden omkring dit bed består af, for der skal være godt dræn. Jeg forstår det som at det vil være stabilgrus? Det er godt, for så kan vandet trænge væk ad den vej, når det nu ikke kan komme gennem lerlaget. Hos mig er det sand, og vandet kan fint komme væk herfra ser det ud til. God fornøjelse med projektet - vil da gerne høre hvordan det ender!
      Hilsen Henrik

      Slet
    2. Hej Henrik
      Tak for dit svar, nok ikke så overraskende for en gammel havekone som mig. Da jeg aldrig helt ved, hvad der på sigt kommer i bedene, hælder jeg til følgende kompromis: afgrave ca 40 cm til ny muld, løsne så meget ler jeg gider og blande noget grus i, med passende mellemrum grave skakter på ca 30cm * 30cm helt igennem og blande med grus. For øvrigt synes jeg dine artikler i havefolket (det er der jeg har fundet dig) er spændende, og din have (ligesom Karinas)inspirerende.
      Hilsen Lise Lauesen

      Slet
    3. Hej Lise
      Det er jo altid godt at blive bekræftet med en "second opinion"! Lyder som en fornuftig tilgang du har valgt, som heller ikke begrænser dig alt for meget efterfølgende.
      Dejligt at høre, at du læser med på HAVEFOLKET - og at du bliver inspireret - vi laver det jo netop for at inspirere hinanden!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…