Gå videre til hovedindholdet

Sten med sten på

Det handler stadig om sten. Om den nye pigstenbelægning foran huset. Vi er færdige. Med stor streg under FÆRDIGE, for det har været et stort arbejde. Hårdt at slæbe sten og sidde bøjet og hamre og banke dem på plads, men så har vejret også drillet med regn i stride strømme eller ulidelig varme - med tilhørende invasion af gnavpanner og klæg. Men vi er færdige. Og resultatet er blevet ret godt faktisk. Synes vi selv i hvert fald... 



Til det sidste var var der stor usikkerhed om der var sten nok. Den uendelige bunke viste sig ikke at være så uendelig endda. Om der var nok vil jeg vente med at afsløre...

Nogle steder har vi måttet justere lidt på den gamle belægning - feks. her ved denne målerbrønd. Det er mit håb at affaldsspandene kan komme til at bo her , så vi slipper for at trække dem frem og tilbage når der er tømmedag. Hvis vi HUSKER hvornår der er tømmedag. Bemærk det fine dæksel. Selvfølgelig passer brønden ikke med belægningen, så den er nogle cm for lav. Nu har vi lagt denne plade i for at kompensere for dette og dermed gøre arealet "skraldespands-trille-egnet". Den enlige stokrose er den eneste plante der er tilbage. De andre er på midlertidigt ophold bag hækken indtil vi finder ud af deres videre skæbne.

Et andet dæksel gav også visse udfordringer. Lidt af et pillearbejde, at få tilpasset det rundt om brønden OG få sat stenene så de ikke dratter ned i afgrunden når dækslet kommer af. Vi havde overvejet at sætte dem i beton, men det ser ikke ud til at være nødvenligt. De står godt fast!

Og sådan så det så ud minutter efter at den sidste sten var sat. Ganske tilfredsstillende, at se resultatet når alt værktøj er væk og resterne af sten er fjernet.

For der endte faktisk med at være rester! Men ikke mange - halvdelen af de resterende sten var ikke egnede til dette brug - de var flækkede og/eller med en umulig form. Den anden halvdel var sådan set fine nok - de var bare for små. Så for at få belægningen harmonisk fik vi fat i nogle sten hos svigerfar. Han er ting-finder og samler på sten....så vi fik suppleret forsyningen og alt gik op!

Så blev sandet forsigtigt skyllet på plads, så luftlommer og hulrum så vidt muligt blev lukket inden der kom stenmel i fugerne. Vi valgte stenmel fordi det "pakker" bedre end sand - det er simpelthen granit der er kværnet til groft sand. De kantede korn gør at de "låser" sig ind i hinanden og danner en ret tæt og fast overflade. Så tæt at ukrudt ikke så nemt få fodfæste. Og så skylles det ikke så nemt ud. Der er andre produkter på markedet - feks. med bindemiddel som gør fugerne lidt "gummiagtige" og dermed også afvisende overfor ukrudt. Og så kunne man også have brugt beton. Men vi satte jo netop stenene for at udgå dryp på beton så....

Også kom der stenmel i. Jeg havde egentlig forestillet mig en lys, sandfarvet stenmel. Men den ville komme til harmonere dårligt med zinktaget, granitskærverne i indkørslen og den øvrige belægning af herregårdsten i grå beton. Så det blev den grå/sorte valget faldt på i stedet. Som du kan se nåede vi lige at få det fejet på plads inden der kom endnu en skylle.

Kommentarer

  1. Det ser rigtig godt ud med de sten, tillykke med det færdige resultat:-)))) Egentlig er det også ret spændende at læse om de tanker i har gjort jer omkring hele projektet!
    God dag herfra med hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - du har jo selv lidt erfaringer med den slags!

      Slet
  2. Hold da op, hvor er det blevet godt:) Det er noget af et langsommeligt arbejde at lægge pigsten - og I har da gjort arbejdet perfekt, men så tager det også tid:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne, og tak! Man kunne nok have være mindre kritisk med lægningen og feks. accepteret lidt større fuger og heller ikke skelet så meget til formerne på stenene. Men vores projekt var trods alt ikke større end at vi ligeså godt kunne prøve at gøre det på den måde vi synes det skulle være.

      Slet
  3. Smukt med smukt på! Flot arbejde - og detaljerne er jo så fine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frede - det er jeg glad for at høre!

      Slet
  4. Hej Henrik.Tillykke med de rigtig flotte resultat.......det ser bare fantastisk ud.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette, nu skal det bare have lov til at få lidt patina :-)

      Slet
  5. Resultatet er virkelig flot. Jeg forstår godt, det har været et kæmpe arbejde, der er jo mange processer at skulle igennem. Stenene er lagt, så de passer fint sammen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elna. Bliver selv overrasket over hvor godt det er lykkedes at få dem til at passe sammen. Sådan føltes det ikke da de blev lagt :-)

      Slet
  6. ej det blev altså fint, det passer så godt til huset..... flot arbejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi, det skulle gerne gå op i en højere enhed. :-)

      Slet
  7. Det ser altså bare godt ud, hold nu op for et stykke arbejde. Det gør en forskel. Jeg må forbi næste gang turen går mod Sønderjylland :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du gøre! :-)
      Det har været et stort arbejde - men dog overkommeligt. Og sjovt det meste af tiden :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…