Gå videre til hovedindholdet

Sommerbeskæring af æbletræet

Det med beskæring er jo nærmest et religiøst spørgsmål. Og ligesom med andre religiøse spørgsmål er det svært at finde ud af hvem, der sidder inde med den helt rigtige fortolkning. Så man må lægge til og trække fra og så i øvrigt mærke efter: Hvad føles rigtigt?





Når det gælder det gamle æbletræ, har jeg hidtil foretaget beskæringen om vinteren - omkring marts. Det skyldes dels, at det har været ganske voldsomme indgreb der har fundet sted. Vi snakker amputering af store grene og flere på én gang. Så det gav god mening at gøre det på et tidspunkt hvor saftspændingen er lav.

Dernæst har der så været det rent praktiske: Det er simpelthen meget nemmere at beskære i vinterhalvåret hvor træet står nøgent og man tydeligt kan se dets struktur. Det er også meget nemmere at komme til rundt om træet på den tid af året.


Ulempen er at det kræver en god del fantasi at forestille sig betydningen af den beskæring man laver. Man har ikke helt samme fornemmelse for hvordan bladvæksten vil være og hvordan træet vil sætte knopper. I hvert fald er det ganske svært når man er uerfaren.

Men det væsentligste problem er vanris. De vil altid komme, for det at blive skåret i, er bare ikke en del af træets natur. Det vil reagere - og det gør det med vanris. 

Så nu prøver jeg med en sommerbeskæring. Det skulle være mere skånsomt for træet, at blive beskåret mens det endnu er i vækst og der skulle komme færre vanris. Udåden er gjort: de fleste vanris er klippet helt af og resten er kortet af. Vi håber det bedste!

Ps: stort set ingen æbler i år på træet, så derfor er jeg også mere modig!

Kommentarer

  1. Det sjove er Henrik jeg bemærker mest jeres helt fantastiske og frodige terrasse, tommel op, den er lækker.
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt! Der er ekstra fyldt op med krukker og sager i øjeblikket fordi er er gang i et par andre projekter i haven (mere om det senere :-)... ) Har ikke lige tænk over at det giver lidt jungle-stemning, men det er dejligt at øjet rammer noget grønt hele tiden. Men træet er altså den grønne dusk bagerst!

      Slet
  2. Hej Henrik, det der med beskæring har jeg helt opgivet at finde ud af så nu skær eller klipper jeg bare når jeg syntes :o) sommer eller vinter.
    Forresten var Kirsten (Kirtsens Have) og jeg lige et smut forbi dit hus da jeg var en tur i det sønderjyske. Hvor ser det altså bare fantastisk smukt ud med det nye ståtag. Det var sjovt at se huset når nu man har set det på bloggen. Så hvis du så en bil holde udenfor dit hus med to nysgerrige kvinder i der sad og pegede..ja så var det os :o)
    Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøver at lytte til alle gode råd. Men der kommer så mange stemmer i mit hoved :-)
      Hvor sjovt at I har været forbi! Bemærker det egentlig ikke når folk stopper op eller kører langsomt forbi - det er der så mange der gør. Nogle går endda helt hen til vinduerne og kigger ind! Flot at I kunne kende det ud fra billederne synes jeg :-)

      Slet
  3. Hej Henrik.
    Spændende - jeg glæder mig til at høre forsættelse mht. vandris, frugtsætning og alt det der. Jeg er gartner fra en tid hvor reglen var at beskære æbler om vinterener, men det er lidt smartere at gøre det når der er blade på træerne, så er det mere tydeligt hvor der mangler lys. Desværre er jeg ikke ekspert ud i æbletræer, men haha idag har jeg lånt to bøger om dem for jeg VIL F.... GALEMIG lære at dyrke nogle ordentlige ikke ormebidte æbler! Æbleviklerfælder er åbenbart ikke nok til at holde dem væk...
    Al erfaring udi æbledyrkning er velkomment :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lader til at det vigtigste grund til at plantager beskærer deres træer om vinteren er: at der er tid til det! I forhold til træet biologi og evne til at hele, skulle det (og her har vi så delte meninger igen) være bedst at foretage beskæringen om sommeren - juli/august. Jeg kan i hvert fald sige at det er en anden oplevelse at beskære nu, netop i forhold til hvordan lyset falder ned gennem træet.

      Slet
  4. uha det med beskæring er noget vanskeligt noget, men det kan jo blive nødvendigt. Jeg har besluttet at mit kirsebærtræ ikke må blive stort højere 2 m ... så al nyvækst bliver klippet ned til et par knopper hver sommer (nå ja okay, det er kun 4 år gammelt)- når det har sat kirsebærrene, man skulle nødig komme til at klippe kirsebærrene af hi hi - Jeg er spændt på hvad det ender med.... jeg har overvejet at køre til Skælskør og lure på kirsebærplantagerne dernede for at se hvordan man gør

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm... træer med stenfrugter skal vist med endnu større sandsynlighed klippes om sommeren. De er mere sårbare end æblerne, så de har brug for al den modstandskraft de kan præstere. Og det er i vækstperioden. Det med at klippe bær af tror jeg ikke du skal lade dig styre af...hvis grenen skal af, skal den af! Logikken er at havde du klippet grenen om vinteren var der jo heller ikke kommet bær ud af den! :-) Men for pokker - den slags skærer i hjertet!

      Slet
  5. Hej Henrik.Ja !!! det med beskæring af vores æbletræer er vist et vidt begreb.
    Er spændt på at høre om dine erfaringer med sommerbeskæring.
    Har selv et meget gammelt Filippa som der er rigt mange æbler på i år........så ikke muligt at beskære.
    Men plejer ca. hvert 3 år at klippe det godt ned i det tidlige forår..Og det fungere godt.
    Må huske at vise det.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, du har fat i noget af det rigtige Jette, for ideelt skal man slet ikke klippe i træer. Men nogle af os bliver bare nødt til det for at holde dem nede i størrelse og facon. Egentlig burde vi simpelthen fælde vores træ og sætte et nyt - men kan man nænne det?

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…