Gå videre til hovedindholdet

Sten ved sten ved sten ved sten

Jeg stammer ikke. Men det er sådan det foregår når man lægger pigstensbelægning. Igen og igen vendes og drejes hver eneste sten og igen forsøger man at finde det helt rigtige placering til netop DENNE stump bjerg. Igen og igen bankes den på plads til den er i rette højde. Og så kan man gå videre til næste.


Stenene er leveret af vognmand fra en grusgrav, hentet 20 meter nede i jorden hvor du finder sten der er rundede...men ikke runde. De er formet af landskabets bevægelser gennem tusind af år, afstrømning af isvand, indfanget i is igen, skurret rundt med en langsomhed som vores hjerner næsten ikke kan fatte. Til sidst er de så endt i dette lag i netop denne grusgrav, hentet af netop denne vognmand og læsset af i netop denne indkørsel. 1.5 ton. 
Og så går man ellers i gang. En sten ad gangen. Og pludselig ligger der 1 meter. Så 2 og så mange.

Hvorfor så dette besvær? Jo, den slags belægning hører ligesom med til sådan et hus! Det er nok den væsentligste forklaring. Men dernæst tjener den et praktisk formål: Stråtag har ikke tagrender! Ja, jeg ved godt at på Sjælland og andre udkanter bruger man at sætte en trækasse under og lægge en tagrende heri. Men så får man jo netop ikke de skarpe kanter som stråene giver og du ser jo slet ikke hvor fantastisk strå er som materiale til at lede vandet, fra tagryg og helt til det slipper det sidste strås ende som en tung dråbe.

Men resultatet af dette vandplaskeri er jo at vand og mudder sjaskes op på murværket. Og det kan muren ikke lide - den skal helst holdes så tør som muligt. Ved at lægge pigssten rammer dråberne en rund overflade, og spredes i en kaskade af vand i alle retninger. Nogle vil ramme muren, men mange vil ikke. Rammer det en plan flade vil der ikke ske samme spredning og en større mængde vand vil sjaske muren til. Statistisk set.

Belægningen skal have fald væk fra muren. Var dette en restaureringsopgave var stenene blevet sat med større fald. Det er det ikke, så vi nøjes med det ret kraftige fald hele belægningen har i forvejen. Og det er rigeligt.

Bar jord skal skal man selvfølgelig ikke have op ad muren. Det bliver jo til mudderplask. Men vi havde jo betonsten..kunne det ikke være godt nok? Jo, det er det næstbedste. Men beton indeholder syre som også plaskes op ad muren - ikke godt.

Så vi lægger sten. Og lægger sten.

...og så fandt vi i øvrigt resterne af lyn-aflederen!





Kommentarer

  1. Hvor er det flot! Det er da den helt rigtige løsning til det smukke hus med det smukke tag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frede, det pynter gevaldigt i hvert fald :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Lone - er rigtig godt tilfreds så langt... :-)

      Slet
  3. Det bliver rigtig smukt... men har jeg ret i at du har et godt stykke arbejde foran dig endnu....

    SvarSlet
    Svar
    1. I skrivende stund mangler der kun 5%... så kommer det lidt puslerier med den omkringliggende belægning og så fordelingen af stenmel...men det skrider godt frem (men lige nu mangler jeg faktisk sten...!)

      Slet
  4. Hej Henrik.Er bare vild med pigsten...........og det helt rigtige valg til dit hus.
    Er selv så småt igang med en lille sti i haven.Men mangler nogle flere sten.
    Fortsat god arbejdslyst med stenene Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette, synes også de passer godt. Men nu mangler jeg faktisk også lidt sten - tro det eller ej! Held og lykke med dit sti-projekt :-)

      Slet
  5. Henrik! Dette er sagt i den bedste ånd; Du er simpelthen en helt igennem fantastisk nørd!
    Elsker sådan nogle indlæg. Underholdende og lærerigt. Fedt og tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, tak Karina! Man (jeg gør i hvert fald) bliver lidt grebet af det når man går i krig med sådant et relativt nyt område som belægning er for mig ;-)

      Slet
  6. Varje sten är är noggrant utvald och lagd med omsorg och det blir ju så snyggt!
    Grattis till fint arbete!
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, jeg prøver at gøre mig umage og lægge hver en sten omhyggeligt. :-)

      Slet
  7. Det ser eddermame godt ud....så er det sagt....og sikke et arbejde! Respekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther :-) Indrømmet: det har været et stort arbejde! Men nu er det ovre og man kan glæde sig over resultatet.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …