Gå videre til hovedindholdet

Sten ved sten ved sten ved sten

Jeg stammer ikke. Men det er sådan det foregår når man lægger pigstensbelægning. Igen og igen vendes og drejes hver eneste sten og igen forsøger man at finde det helt rigtige placering til netop DENNE stump bjerg. Igen og igen bankes den på plads til den er i rette højde. Og så kan man gå videre til næste.


Stenene er leveret af vognmand fra en grusgrav, hentet 20 meter nede i jorden hvor du finder sten der er rundede...men ikke runde. De er formet af landskabets bevægelser gennem tusind af år, afstrømning af isvand, indfanget i is igen, skurret rundt med en langsomhed som vores hjerner næsten ikke kan fatte. Til sidst er de så endt i dette lag i netop denne grusgrav, hentet af netop denne vognmand og læsset af i netop denne indkørsel. 1.5 ton. 
Og så går man ellers i gang. En sten ad gangen. Og pludselig ligger der 1 meter. Så 2 og så mange.

Hvorfor så dette besvær? Jo, den slags belægning hører ligesom med til sådan et hus! Det er nok den væsentligste forklaring. Men dernæst tjener den et praktisk formål: Stråtag har ikke tagrender! Ja, jeg ved godt at på Sjælland og andre udkanter bruger man at sætte en trækasse under og lægge en tagrende heri. Men så får man jo netop ikke de skarpe kanter som stråene giver og du ser jo slet ikke hvor fantastisk strå er som materiale til at lede vandet, fra tagryg og helt til det slipper det sidste strås ende som en tung dråbe.

Men resultatet af dette vandplaskeri er jo at vand og mudder sjaskes op på murværket. Og det kan muren ikke lide - den skal helst holdes så tør som muligt. Ved at lægge pigssten rammer dråberne en rund overflade, og spredes i en kaskade af vand i alle retninger. Nogle vil ramme muren, men mange vil ikke. Rammer det en plan flade vil der ikke ske samme spredning og en større mængde vand vil sjaske muren til. Statistisk set.

Belægningen skal have fald væk fra muren. Var dette en restaureringsopgave var stenene blevet sat med større fald. Det er det ikke, så vi nøjes med det ret kraftige fald hele belægningen har i forvejen. Og det er rigeligt.

Bar jord skal skal man selvfølgelig ikke have op ad muren. Det bliver jo til mudderplask. Men vi havde jo betonsten..kunne det ikke være godt nok? Jo, det er det næstbedste. Men beton indeholder syre som også plaskes op ad muren - ikke godt.

Så vi lægger sten. Og lægger sten.

...og så fandt vi i øvrigt resterne af lyn-aflederen!





Kommentarer

  1. Hvor er det flot! Det er da den helt rigtige løsning til det smukke hus med det smukke tag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frede, det pynter gevaldigt i hvert fald :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Lone - er rigtig godt tilfreds så langt... :-)

      Slet
  3. Det bliver rigtig smukt... men har jeg ret i at du har et godt stykke arbejde foran dig endnu....

    SvarSlet
    Svar
    1. I skrivende stund mangler der kun 5%... så kommer det lidt puslerier med den omkringliggende belægning og så fordelingen af stenmel...men det skrider godt frem (men lige nu mangler jeg faktisk sten...!)

      Slet
  4. Hej Henrik.Er bare vild med pigsten...........og det helt rigtige valg til dit hus.
    Er selv så småt igang med en lille sti i haven.Men mangler nogle flere sten.
    Fortsat god arbejdslyst med stenene Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette, synes også de passer godt. Men nu mangler jeg faktisk også lidt sten - tro det eller ej! Held og lykke med dit sti-projekt :-)

      Slet
  5. Henrik! Dette er sagt i den bedste ånd; Du er simpelthen en helt igennem fantastisk nørd!
    Elsker sådan nogle indlæg. Underholdende og lærerigt. Fedt og tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, tak Karina! Man (jeg gør i hvert fald) bliver lidt grebet af det når man går i krig med sådant et relativt nyt område som belægning er for mig ;-)

      Slet
  6. Varje sten är är noggrant utvald och lagd med omsorg och det blir ju så snyggt!
    Grattis till fint arbete!
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, jeg prøver at gøre mig umage og lægge hver en sten omhyggeligt. :-)

      Slet
  7. Det ser eddermame godt ud....så er det sagt....og sikke et arbejde! Respekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther :-) Indrømmet: det har været et stort arbejde! Men nu er det ovre og man kan glæde sig over resultatet.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…