Gå videre til hovedindholdet

Renovering af den lille haves hus - 3.etape

Så kom vi så langt. Den sidste del blev en lidt langtrukken affære, men historien har fået en happy end. Som helhed har projektet gået over al forventning, og jeg vil igen benytte lejligheden til at rose de håndværkere, der har været i sving her. Der er nogle af dem derude, som er rigtig gode og som gerne vil gøre det godt. Men de bliver jo kun gode ved at få opgaver...så husk det, når du sætter sorte fætter Anders til at gøre arbejdet - eller polske Andrej.


Denne sidste etape er primært gået på blikarbejdet...selvom blik ikke har noget med sagen at gøre. Frontspicet og det lille tag bag det, skulle inddækkes. Og det er det blevet efter alle kunstens regler.

Den sidste del af projektet: Inddækning af frontispice! Nu er den på plads og rettet til. Fin afslutning på murværket - men først og fremmest skal det jo beskytte muren. Altså mod vand fra oven... 
Faktisk ser du nu på den egentlige årsag til at taget er blevet skiftet. Inddækningen mellem strå og murværk har aldrig fungeret. Der har gennem tiden været skader på netop dette sted, og konstruktionen er repareret i flere omgange. Nu tror vi på at problemet er blevet løst engang for alle. Det lille stykke tag bag muren er hævet og faldet gjort stejlere, så vandet hurtigere kan komme væk. Og så er inddækningen lagt på som et kar helt ind under stråene. Og zinkinddækningen er lagt på med falser, så metal og træunderlaget kan arbejde uafhængigt af hinanden. 
Siden af frontspicet er nu også beklædt og beskyttet mod vandindtrængning fra den kant. "Karret", der samler vandet og leder det ud fra taget, er blevet forlænget, så det nu sender vandet længere væk fra muren. Man kunne godt have sat en vandssamlerkasse og et nedløbsrør på - men det har vi fravalgt af æstetiske grunde. Det ser bare for fremmed ud på sådan et hus.
Bagsiden af murkronen. Inddækning er nærmest foldet og draperet omkring murværket i ét samlet stykke og trukket og banket ud i alle krinkelkroge af murstenene. Her kommer der heller ikke vand ind mere! Du kan se de fine false, der øverst er afsluttet med et T-formet stykke. 
En ting man ikke har haft i tankerne, da huset blev bygget i sin tid, var aftræk til emhætter! Så der har det været nødvendigt med en ny løsning. Før blæste luften bare ud på loftet ...ikke særligt tilfredsstillende. En mulighed kunne være at føre aftrækket ud gennem rygningen. Men det ville være en lidt kringlet løsning og kræve en eller anden for for hætte. I stedet har vi fået lavet et lille øje i taget, hvor aftrækket nu er ført ud og afsluttet med et gitter, så fugle og andet ikke skal kunne komme ind ad den vej. Det var en lille ekstra  opgave, men vi er glade for at den kom med!
En anden ekstra opgave: Afretning af taget mod syd. Denne side er yngre og skulle ikke tækkes. Men tækkeren foreslog, at vi fik den side renset af og rettet op - nu da den anden side blev så fin. Det sagde vi ja tak til - og det var rigtigt godt! Han har simpelthen kørt hen over taget med en skarp hækkesaksligende tingest, og skåret alle strittende ender af stråene af og dermed også den mos og lav der sad i overfladen. Det koster jo nok nogle år af tagets levetid (da strående nu er kortere). Omvendt er overfladen nu homogen og fri for den nedbrydende mos...Who knows....? Men for pokker hvor det pyntede! Ser næsten ud som nyt.
Et kig til affaldsbunken mens projektet stod på. I dag bruger man ståltråd til at binde stråene ned med, men her kan vi se eksempler på materialer, to generationer tilbage: Slået hampsnor er det man brugte indtil for 20-30 år siden, men der dukkede også en endnu ældre type snor frem, nemlig flettet halmsnor. De sidste så møre, at de smuldrede bare man rørte ved dem. 
Vi har et gammelt prospektkort af huset ca. 1950. Det ligner stadig meget godt, og når jeg ser billedet er jeg glad for, at vi har fået genskabt noget af frontspicets herlighed - faktisk ud fra dette foto. Bemærk stritterne på taget. Ikke antenner, men lynafledere...hvis nogen skulle være i tvivl...
Her ser vi så vidunderet i al sin glans. Jeg overhørte nogle pigers kommentar men de gik forbi: "Ej, se! Det ligner der er guld på taget!" Og der ligner jo ganske rigtigt det pureste guld, når solen rammer det om morgenen! Og det gør det såmænd også, når man kigger på bankbogen... 

Til slut her en lille collage: Før, under og efter!
Du kan se mere om renoveringen her:


                                                                                                                                                                    

Kommentarer

  1. Wau hvor er det blevet flot Henrik. Forstår du er godt tilfreds med resultatet. Godt håndværk holder jo i mange år, så det er en god investering, der er til daglig glæde.
    Et meget smukt hus.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette, jeg håber virkelig at det kan give glæde mange år frem - ikke kun til os, men også til alle der færdes omkring huset!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Det er simplethen en fryd at se hvor smukt det er blevet Henrik!
    Skønt, skønt hus i har jer og så dejligt at se hvordan det bliver behandlet med respekt.
    Jeg tager hatten af - både for ejere og for tækker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina. Skal vi ikke bare sige at ejerne og tækkerne kan dele din ros 50-50? ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Utroligt spændende at læse om tilblivelsen og at se det det FLOTTE resultat, tillykke med det! Glæden ved det gode håndværk, og huset mærkes tydeligt!
    Interessant at høre om affaldsbunken.

    Med hilsner og god dag fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette,
      Tak skal du have! Der er mange spændende historier i alle huse, men jo ældre de bliver kommer der jo flere og flere. Selv fra en affadsbunke :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Hvor er det flot! Og fedt at læse om din begejstring og beundring for godt håndværk - respekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede.
      Tak - og jeg har jo prøvet på egen krop, at godt håndværk kræver en indsats - og flair. Så jeg må beundre det når jeg ser det!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Sikken en forskel, det blev til et smukt hus.

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare flot - dejligt at se håndværksmæssig kvalitet, og at du bevarer den gode/oprindelige stil ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Leif! Det er dejligt, at få opbakning og ros - så ved vi at det ikke kun er os selv der påskønner indsatsen ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  7. Hej Henrik.
    Du var faldet af min blogroll eller aldrig kommet på.....
    Nu har jeg været inde at kigge på dine mange indlæg også på HAVEFOLKET.
    Meget spændende og smukt!
    Og du er kommet på min blogroll.
    Glæder mig til at se, hvad du gør med dine bede.....
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Velkommen til! Jeg har tilmeldt mig som fast læser hos dig - men glemt at få dig på min blogroll. Det er ikke første gang...Retter fadæsen med det samme ;-)
      Ja, jeg er skisme også spændt på hvad det ender med med de dersens bede :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  8. Et stort tillykke med det flotte resultat! Det er en fryd for øjet. Jeg kørte forbi Vadehavscentrets nye bygning i weekenden. Det må siges at være en anderledes måde at anvende strå på.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg har ikke set Vadehavscenteret endnu, men ved at det skulle være tækket i alle mulige og umulige vinkler. ;-)
      Og mange tak!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…