Gå videre til hovedindholdet

Renovering af den lille haves hus - 3.etape

Så kom vi så langt. Den sidste del blev en lidt langtrukken affære, men historien har fået en happy end. Som helhed har projektet gået over al forventning, og jeg vil igen benytte lejligheden til at rose de håndværkere, der har været i sving her. Der er nogle af dem derude, som er rigtig gode og som gerne vil gøre det godt. Men de bliver jo kun gode ved at få opgaver...så husk det, når du sætter sorte fætter Anders til at gøre arbejdet - eller polske Andrej.


Denne sidste etape er primært gået på blikarbejdet...selvom blik ikke har noget med sagen at gøre. Frontspicet og det lille tag bag det, skulle inddækkes. Og det er det blevet efter alle kunstens regler.

Den sidste del af projektet: Inddækning af frontispice! Nu er den på plads og rettet til. Fin afslutning på murværket - men først og fremmest skal det jo beskytte muren. Altså mod vand fra oven... 
Faktisk ser du nu på den egentlige årsag til at taget er blevet skiftet. Inddækningen mellem strå og murværk har aldrig fungeret. Der har gennem tiden været skader på netop dette sted, og konstruktionen er repareret i flere omgange. Nu tror vi på at problemet er blevet løst engang for alle. Det lille stykke tag bag muren er hævet og faldet gjort stejlere, så vandet hurtigere kan komme væk. Og så er inddækningen lagt på som et kar helt ind under stråene. Og zinkinddækningen er lagt på med falser, så metal og træunderlaget kan arbejde uafhængigt af hinanden. 
Siden af frontspicet er nu også beklædt og beskyttet mod vandindtrængning fra den kant. "Karret", der samler vandet og leder det ud fra taget, er blevet forlænget, så det nu sender vandet længere væk fra muren. Man kunne godt have sat en vandssamlerkasse og et nedløbsrør på - men det har vi fravalgt af æstetiske grunde. Det ser bare for fremmed ud på sådan et hus.
Bagsiden af murkronen. Inddækning er nærmest foldet og draperet omkring murværket i ét samlet stykke og trukket og banket ud i alle krinkelkroge af murstenene. Her kommer der heller ikke vand ind mere! Du kan se de fine false, der øverst er afsluttet med et T-formet stykke. 
En ting man ikke har haft i tankerne, da huset blev bygget i sin tid, var aftræk til emhætter! Så der har det været nødvendigt med en ny løsning. Før blæste luften bare ud på loftet ...ikke særligt tilfredsstillende. En mulighed kunne være at føre aftrækket ud gennem rygningen. Men det ville være en lidt kringlet løsning og kræve en eller anden for for hætte. I stedet har vi fået lavet et lille øje i taget, hvor aftrækket nu er ført ud og afsluttet med et gitter, så fugle og andet ikke skal kunne komme ind ad den vej. Det var en lille ekstra  opgave, men vi er glade for at den kom med!
En anden ekstra opgave: Afretning af taget mod syd. Denne side er yngre og skulle ikke tækkes. Men tækkeren foreslog, at vi fik den side renset af og rettet op - nu da den anden side blev så fin. Det sagde vi ja tak til - og det var rigtigt godt! Han har simpelthen kørt hen over taget med en skarp hækkesaksligende tingest, og skåret alle strittende ender af stråene af og dermed også den mos og lav der sad i overfladen. Det koster jo nok nogle år af tagets levetid (da strående nu er kortere). Omvendt er overfladen nu homogen og fri for den nedbrydende mos...Who knows....? Men for pokker hvor det pyntede! Ser næsten ud som nyt.
Et kig til affaldsbunken mens projektet stod på. I dag bruger man ståltråd til at binde stråene ned med, men her kan vi se eksempler på materialer, to generationer tilbage: Slået hampsnor er det man brugte indtil for 20-30 år siden, men der dukkede også en endnu ældre type snor frem, nemlig flettet halmsnor. De sidste så møre, at de smuldrede bare man rørte ved dem. 
Vi har et gammelt prospektkort af huset ca. 1950. Det ligner stadig meget godt, og når jeg ser billedet er jeg glad for, at vi har fået genskabt noget af frontspicets herlighed - faktisk ud fra dette foto. Bemærk stritterne på taget. Ikke antenner, men lynafledere...hvis nogen skulle være i tvivl...
Her ser vi så vidunderet i al sin glans. Jeg overhørte nogle pigers kommentar men de gik forbi: "Ej, se! Det ligner der er guld på taget!" Og der ligner jo ganske rigtigt det pureste guld, når solen rammer det om morgenen! Og det gør det såmænd også, når man kigger på bankbogen... 

Til slut her en lille collage: Før, under og efter!
Du kan se mere om renoveringen her:


                                                                                                                                                                    

Kommentarer

  1. Wau hvor er det blevet flot Henrik. Forstår du er godt tilfreds med resultatet. Godt håndværk holder jo i mange år, så det er en god investering, der er til daglig glæde.
    Et meget smukt hus.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette, jeg håber virkelig at det kan give glæde mange år frem - ikke kun til os, men også til alle der færdes omkring huset!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Det er simplethen en fryd at se hvor smukt det er blevet Henrik!
    Skønt, skønt hus i har jer og så dejligt at se hvordan det bliver behandlet med respekt.
    Jeg tager hatten af - både for ejere og for tækker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina. Skal vi ikke bare sige at ejerne og tækkerne kan dele din ros 50-50? ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Utroligt spændende at læse om tilblivelsen og at se det det FLOTTE resultat, tillykke med det! Glæden ved det gode håndværk, og huset mærkes tydeligt!
    Interessant at høre om affaldsbunken.

    Med hilsner og god dag fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette,
      Tak skal du have! Der er mange spændende historier i alle huse, men jo ældre de bliver kommer der jo flere og flere. Selv fra en affadsbunke :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Hvor er det flot! Og fedt at læse om din begejstring og beundring for godt håndværk - respekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede.
      Tak - og jeg har jo prøvet på egen krop, at godt håndværk kræver en indsats - og flair. Så jeg må beundre det når jeg ser det!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Sikken en forskel, det blev til et smukt hus.

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare flot - dejligt at se håndværksmæssig kvalitet, og at du bevarer den gode/oprindelige stil ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Leif! Det er dejligt, at få opbakning og ros - så ved vi at det ikke kun er os selv der påskønner indsatsen ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  7. Hej Henrik.
    Du var faldet af min blogroll eller aldrig kommet på.....
    Nu har jeg været inde at kigge på dine mange indlæg også på HAVEFOLKET.
    Meget spændende og smukt!
    Og du er kommet på min blogroll.
    Glæder mig til at se, hvad du gør med dine bede.....
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Velkommen til! Jeg har tilmeldt mig som fast læser hos dig - men glemt at få dig på min blogroll. Det er ikke første gang...Retter fadæsen med det samme ;-)
      Ja, jeg er skisme også spændt på hvad det ender med med de dersens bede :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  8. Et stort tillykke med det flotte resultat! Det er en fryd for øjet. Jeg kørte forbi Vadehavscentrets nye bygning i weekenden. Det må siges at være en anderledes måde at anvende strå på.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg har ikke set Vadehavscenteret endnu, men ved at det skulle være tækket i alle mulige og umulige vinkler. ;-)
      Og mange tak!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…