Hurra! I dag er det min (blog-) fødselsdag!

Hurra, hurra! I dag bliver jeg 4 år! Eller rettere: bloggen har 4 års fødselsdag... jeg selv er jo en del ældre, kan jeg vist godt afsløre. Tak til jer, der kommer forbi og læser med en gang i mellem, tak til jer der smider en kommentar (er virkelig glad for hver eneste én, kort eller lang!) og tak til jer, der har min blog på jeres blogroll og på den måde deler min lille side med omverdenen. TAK! 




Bloggen startede som en slags havedagbog: det var nemt at notere hvad der var sket i haven hvornår og i øvrigt kombinere det med billeder. Det er ikke så få gange hvor jeg har søgt på bloggen efter et eller andet plantenavn eller for en dato for hvornår noget er blevet plantet.

Som tiden er gået er indholdet skiftet lidt. Fra at skrive til mig selv, skriver jeg nu ligeså meget til jer derude. Det kan jeg nok især takke Berit fra bloggen Irishaven for. Hun fik min blog på listen med danske haveblogs, haveblogs.dk og det sendte pludselig læsere forbi min side. Man bliver nok lidt mere kritisk når andre læser med...i hvert fald forsøger jeg at skrue ned for min "pludren" og i stedet prøve at få lidt mere kød på indlæggene.

Blandt andet prøver jeg at lave indlæg når jeg har været på besøg i andre haver eller parker. Det er faktisk en god måde at fastholde oplvelsen på, og jeg ser oftere på de billeder jeg har valgt ud og lagt på bloggen end dem jeg har i massevis i fotoarkivet.

Håber du vil læse med på de kommende indlæg - jeg satser kraftig på at bloggen også får en 5- års fødselsdag!


Kommentarer

  1. Jeg hænger på! Tillykke med blogfødselsdagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      Tak - og tak fordi du følger med! :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Til lykke med dagen. Blogger er et fint notatblokk i tillegg til inspirasjon.
    (min vaier er festet med slike vaierlås; http://www.biltema.no/no/Bat/Monteringsdeler/Sjakkel/Vaierlas-2000017288/)
    Ønsker deg minst et nytt bloggår, tiden går raskt, blir nok ti år og, minst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - og tak for link til wire-låsen. Tror jeg skal have lavet et lignende net.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Jeg holder meget af at læse dine indlæg:-) Tillykke med blogfødselsdagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og dejligt at høre :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Stort TILLYKKE med de 4 år:-) Det er sjovt at følge udviklingen i forskellige blogge, og ikke mindst de haver vi har. Der sker lidt når man går online:-)
    Glæder mig til fortsat at følge med i havehjernens aktiviteter!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak :-)
      Ja, det er en sjov proces nogle gange at følge - lidt ligesom at se børn vokse op!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Til lykke med jubilæet. Efterhånden har jeg lært at sætte pris på, når folk pludrer på bloggen, så det må du endelig ikke holde op med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tak - og jeg kan nok heller ikke lade være med at pludre noget. På en blog må vi jo godt vise noget af os selv også, ikk?
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  6. Tillykke med jubilæet. Jeg sætter pris på både dine indlæg - og dine kommentarer hos mig. Begge dele læses med interesse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Janne
      Tak skal du have - nyder at følge din blog og dejligt høre du får noget ud af at læse med på min :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  7. Tillykke med de 4 år, godt gået. Du kommer nu med på min blogrulle.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - og tak fordi du har mig på din blogrulle! Jeg kan se, der er nogle der falder fra derude i blogland, så hvis man holder ved ud over de 4 år er det vist meget godt - du er jo vist en af pionerne tror jeg, så også "godt gået" til dig :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  8. Hej Henrik, tilykke med de 4 år. Jeg er en af dem der er rigtig glad for hvert et indlæg du laver både med og uden pludder :o) så bliv endelig ved med det. Det er skønt når en blog er personlig og interessant som din er. Jeg ser frem til endnu et år på bloggen med dig.
    Masset af fødselsdags hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak for de pæne ord - jeg skal prøve at holde standarden, med og uden pludder, i fremtiden også :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  9. Kære Henrik
    Tillykke med de fire år. Det er jo noget. Jeg ved ikke om der findes noget der hedder blogår, som f.eks hundeår eller katteår. Men fire år er alligevel lang tid, hvis jeg tænker at min lille blog snart fylder et år.
    Jeg tror at du har været på min blogliste i hele perioden jeg har haft bloggen, og grunden var bl.a at du skrev så fin om nogle af de oplebelser du havde i de store haver (parkerne). Det syne jeg er spændende læsning. Men jeg holder sandelig også af at læse om din have i Ballum.
    Så jeg glæder mig fortsat til at læse om de ting og oplevelser du vil skrive om
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kirsten - og du har ganske ret, det er som om "blogtid" ikke helt følger den almindelige tidsregning. Tænk bare på hvordan gassen går af ballonen i de stille vintermåneder, for så at få fild skrue når det hele begynder at spire og blomstre! Jeg holder selv meget at at læse om andres besøg i haver, parker og landskaber, så det kan du bestemt regne med at jeg forsat vil have indlæg om.
      Hilsen Henrik Mikaelsen

      Slet
  10. Tillykke med fødselsdagen. Det er stort at fylde 4 år. Jeg har læst med det sidste års tid, og jeg gør det med stor interesse. Jeg har jo fulgt tagrørenes vej til dit tag, men jeg synes også, det er spændende, når du er på besøg i andres haver. Kan også lige kommet i tanke om et godt indlæg om spejlbassiner. Held og lykke med bloggen fremover.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak skal du have! Dejligt at høre at du synes om mine indlæg. Jeg tænker nogle gange, at det egentlig er utroligt så mange historier der kan tage udgangspunkt i disse her få m2 som udgør denne have. Det er jo også tit den jeg har i tankerne når jeg tager på besøg i andre haver.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  11. Kære Henrik. Hjertelig tillykke med de 4 år, jeg håber du holder ved og der bliver en 5 års fødselsdag:-) Jeg er ikke helt kandiddel lige pt. så det bliver en forsinket hilsen, beklager. Den er dog mindst lige så velmenende, det er en af de andre fordele ved "bloggeriet", det kan gøres når der et tid og lyst :-) Tak til dig for gode og lærerige kommentarer. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete :-)
      Modtager gerne hilsner hele året kan du tro! Heldigvis er der andet i livet end bloggeri og heldigvis er det nogle gange vigtigere eller mere spændende end bloggeri.
      hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  12. Hej Henrik.Her kommer jeg som rosinen i pølsenden med et stort tilykke med de 4 år på bloggen.
    Så har vi næsten været lige længe på.Nyder også at læse med på din blog.
    Dejligt med en variation her på bloggen.
    God aften her i det smukke vejr Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Jette :-)
      Er man ikke ved at være "voksne" når vi har været på så længe? Jeg tror det :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  13. Jep, jeg er klar til at læse med de næste 5 år - tak for rundturene - og hjertelig tillykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi - og velbekomme :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  14. Tillykke med det Henrik...og det kan du godt både fejre og være stolt af, altså bloggen :-)
    - den der med at man laver en blog til sig selv som en dagbog, har jeg aldrig rigtig forstået?? - Det er kun de alle nærmeste der ved hvad jeg skriver i min dagbog, da den er temmelig privat, og kunne ikke drømme om at lægge den ud til offentlig beskuelse :-).
    Jeg synes du skal fortsætte mindst 4 år mere. Gerne endnu længere. Du formår virkelig at forholde dig til både den store og den lille haveverden det overordnede og det nære , din egen og andres og med en vis professionel distance, uden at det bliver kedeligt og upersonligt. Det er altid med det lange lys på og ofte med et glimt i øjet. Jeg holder meget af at smutte forbi dine skriverier, fordi de samler noget af alt det havestof der foregår rundt omkring og som mange er optaget af.

    Og så er det herligt befriet for show-off-faktoren.
    Tak for det.

    Bedste hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Tak for de fine og opmuntrende ord - den slags kan man ikke få for mange af! Det glæder mig, at du synes der er "noget at hente", for det er præcis sådan jeg gerne vil have bloggen skal være.

      Jeg synes nu stadig, at en havedagbog kan være interessant, også for andre end forfatteren. Her kan man delen viden og erfaringer med såtidspunkter, beskæring, succeser med planter under forskellige forhold osv. Ulempen er, at det nemt bliver lidt trivielt. Så jeg vil hellere samle sammen på den viden der måtte være og lave et indlæg med et bestemt tema i stedet. Så det gør jeg så!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  15. Kære Henrik, jeg holder nu meget af din pludren... nej bliv du bare ved ;-). Jeg er altid glad for at komme forbi på de forskellige blogge og også din, jeg er bare ikke særlig flittig med at skrive, ikke af ond vilje, jeg prøver :-). Jeg vil jo også gerne at nogen kigger forbi og lægger en kommentar og tak for dine. Iøvrigt så synger hver fugl med sit næb og jeg kan godt lide når man kan mærke personligheden og det ikke bare bliver en ren botanisk opslag. Ikke at man ikke skal/ kan skrive navn på den pågældende plante, det lærer vi alle meget af, men at man også mærker tvivlen, eftertænksomheden, vildskaben, roen osv. Øh, ved ikke hvorfor jeg lige skrev alt det til dig, nå jo, det var der med at du ikke pludrede så meget mere, der satte tankerne igang.....
    Tillykke med de 4 år, så er du jo over trodsalderen ;-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit
      Tak for din hilsen, og jeg er helt enig i at en blog er så meget sjovere at læse, når personligheden skinner igennem. "Hver fugl synger med sit næb" er i den forbindelse et godt udtryk!
      Kender også alt for godt det med, ikke at få skrevet så mange kommentarer på bloggene rundt omkring, som jeg gerne ville - øv! Jeg PRØVER virkelig, men vil også gerne skrive noget hvor der er lidt indhold i, men den slags tager jo tid. Især for en gammel hjerne som min :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0