Gå videre til hovedindholdet

Have-kirurgi

Jeg gider ikke luge. Og jeg gider ikke se på jord, når jeg kan få blomstrendende planter i stedet. Derfor står væksterne ganske tæt her hos mig og til dels også i flere lag. Det kan jo give udfordringer når man skal flytte lidt på tingene.



For nogle år siden fik jeg en staudespade - du ved, sådan en spade med et smalt blad, som man nemmere kan stikke ned i junglen af grønt, når man ønsker at flytte en staude. Den er rigtig god, men man skal stadig kunne vippe med den for at få plante og rodklump vristet fri. Under denne operation kan naboplanterne nemt komme til at lide overlast.


Derfor ønskede jeg mig på et tidspunkt en pælespade! Det er sådan en anordning med 2 blade, der stikkes ned i jorden, drejes lidt rundt, klemmes sammen med en saksebevægelse og som så løfter en "prop" af jord op.

Den er - som navnet antyder - beregnet til at grave huller til pæle. Men den er faktisk også ganske fiks til at liste ned omkring en staude eller et fejlplaceret løg og så med kirurgisk præcision få hentet hele molevitten op og væk.


Det er ikke helt uden anstrengelser, bla fordi pælespaden er lavet af massivt jern/stål og vejer GODT til. Men jeg er blevet rigtigt glad for den når jeg udfører HAVEKIRURGI!

Kommentarer

  1. Det er da en rigtig god ide, når det står så tæt. Selvom planterne ikke står tæt her, kan jeg dog alligevel godt komme til at klemme naboplanterne, så det vil jeg huske til næste gang, at jeg skal bruge en pælespade, gad vide om min kære mand ikke har en stående i laden.
    Tak for den gode ide.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Mon ikke der er sådan et redskab i gemmerne? Det er i hvert fald vældigt praktisk!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Verkar mycket praktisk. Har lnte sett nån sån här.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
  3. Verkar mycket praktisk. Har lnte sett nån sån här.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja, den er smart, ikke sandt? Men ikke lige lomme-størelse ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Hvor smart...og sikke et godt udtryk: havekirurgi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja du kan tro det er smart! Jeg har hørt, at man i England kalder en specialist i beskæring for en "tree surgeon", så ordet er vist ikke så fjernt endda? :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Smart ide :-), mon ikke en eller anden kan opfinde en i lidt lettere udgave, så os ikke så bredskuldrede kan bruge den....hmmmmm det må jeg lige tænke over. Smart også så man undgår at træde på de andre planter, når man nu ikke kan lide bar jord, men det jo netop din pointe, tak for input :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Ville være smart med en "light"-udgave - den skal selvfølgelig være robust, men SÅ tung behøver den ikke være. Specielt når man gerne vil undgå at træde på de andre planter er det svært at stå og bakse med apparatet i strakt arm når det er så tungt :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…