Gå videre til hovedindholdet

Paradehuset ved Gisselfeld

Det er koldt og stadig mørkt derude. Kunne det ikke være rart at glemme det for en stund og i stedet mindes en dejlig, varm sommerdag? Og for lige at skue ekstra op for temperaturen: genkalde et minde om et vidunderligt væksthus - Paradehuset ved Gisselfeld? Kom med!



Besøget i Paradehuset var del af en pakke: et arrangement af Gardentour, der i sensommeren lavede nogle dagsarrangementer med ture til haver og planteskoler i det sydsjællandske. Min billet gav adgang til Paradehuset og efterfølgende et besøg hos Tidens Staude Design - (jeg har tidligere har lavet et indlæg om hvordan Munkhus holdt et lille foredrag/kursus om binding med havens materialer).


Vejret var en af de typiske for den grå sommer i 2015 - behageligt nok, men ikke strålende sol...som så dog tittede frem af og til alligevel.

På dagen fik vi en fornem modtagelse af Greg Kobett og blev lukket ind af den store gamle port, hvor Stig Lauritsen ventede ved væksthuset med fransk limonade og anekdoter om huset, og ikke mindst hisorien om hvordan de to nu var endt som forpagtere af stedet.
Vi var dog kommet i god tid, så vi også kunne se resten af parken, så vi havde også løst billet ved hovedindgangen og fået lejlighed til at skyde lidt billeder inden der kom alt for mange gæster.

Paradehuset ligger i, hvad der før i tiden var "baghaven"...den del man kun kom i, hvis man skulle af med noget på møddingen eller i staldene. Selvsagt ikke den mest ekponerede del af anlægget. Det siger lidt om tidens skiften, at Paradehuset vel nok er Gisselfelts perle nu.

Når man kommer indenfor er der selvfølgelig fyldt med planter! Det siger næsten sig selv. Og nogle store nogle ind i mellem (ja, træer). Det lykkedes mig ikke at indfange med kameraet og jeg fortabte mig lidt i husets arkitektur, så jeg ikke opfattede navne og den slags. Rundt omkring bliver øjet nemlig fanget af  tablauer som dette, med det fine fuglebur og den, for væksthuse, næsten obligatoriske grotte med tilhørende brønd.
Et kig op i den smukke jernkontruktion. Huset blev i sin tid købt i England og leveret som et byggesæt - et eksempel på en af industrialiseringens nye velsignelser. Sydfacaden er trærammer - i princippet store vinduer - der kan hægtes af for reparation og vedligehold.

Sidefløjene er de egentlige drivhuse, hvor der er blevet "produceret". Bemærk det smukke klinkegulv med det fine sildebensmønster. Ah, en duft af duftgeranier - minder mig om, at sådan nogle skal jeg have anskaffet mig.

Her ser man tydeligere den sirlige bort, der indrammer klinketæppet. Det er en afslutning der kræver godt håndelag for at få så snorlige resultat som her.

Sommerstemning er der masser af!

I baggrunden aner man udgangen til den lille gårdhave.

Som det sig hører til, er her naturligvis også en afdeling med kaktus. De bliver nok aldrig min favorit, men udbuddet af former og forunderlige blomster er jo ret imponerende.

En vandkunst, som både kunne gøre sig i  klassiske omgivelser som disse og i en hel moderne, minimalistisk have. Pludrende vand er altid godt! Især om sommeren.

Haverummet på nordsiden er en blanding af lidt plantesalg og udstilling af varer. Hyggeligt og fortættet i forhold til den store græsplæne, der strækker sig over til den private bolig. Denne side er "den tunge" del af væksthuset med murede, gulpudsede facader.

Nyeste tilføjelse var ved at blive gjort klar til åbning under vores besøg: Skolehave for voksne, et moderne væksthus, som skal bruges til at demonstrere hvordan et drivhus - og en have - kan være rammen om det der på nudansk vel hedder outdoorliving... glæder mig till at se det færdige resultat ved næste besøg.
Se den omhyggeligt lagte belægning! Utroligt flot med den optrukne linie af en smuk grøn glaseret sten.
En særlig detalje er også rammen af de kantstillede sten, som holdes sammen af en bronzeskinne, som er lagt i et fræset spor midt i klinken. Jeg gætter på, at det har kostet et par sten undervejs at få det til at lykkes!
Sidefløjen med kaktus set udefra. Bemærk de smarte lemme under vinduerne til ventilation. Ser det ikke hyggeligt ud med potterne i vinduet?

Hvad: Paradehuset ved Gisselfeld Kloster
v/ Stig Lauritsen og Greg Kobett

Hvor: Gisselfeldvej 3, DK-4690 Haslev

Web: http://www.paradehuset.dk/

UPDATE: Et nærbillede af vingebeslaget, der holder glasrammerne på plads - til ære for Henrik Eriksen ;-)

Kommentarer

  1. Jeg har kun været der en gang...og det var tilbage i 2011, så jeg tror tiden er ved at være inde til snart at kigge forbi der igen. Nu er det alt andet lige også blevet noget nemmere at komme dertil (Vi har jo købt bil)...så tak for lige at minde mig om stedet. Fin reportage du har lavet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther,
      Ja, det ligger jo ikke så tilgængeligt. Men med en bil er det et oplagt mål for en ny tur. Specielt fordi der også er så meget andet smukt og skønt i det område ;-)

      Slet
  2. Det kunn lige netop være rart og skrue lidt op for varmen. Og paradehuset ved Gisselfeld er jo et dejligt sted at opholde sig. Både bygninger og indhold er så smukke.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna,
      Det er et meget smukt sted med masser af atmosfære - og heldigvis kommer varmen tættere på, dag for dag!

      Slet
  3. åh sikken parade af en tur, herligt. Jeg har aldrig været på stedet, men det kan jeg godt se at det må vist ændres. For det er da bare et skønt sted efter de billeder du viser.
    Tak kære Henrik at du ville vise dine billeder
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten,
      Velbekomme! Det er så hyggeligt at se på billederne fra sommeren - man oplever tingene en gang til på den måde!
      PS: Tillykke med gevinsten fra Annettes Flora ;-)

      Slet
  4. Must go, Luner på sådan en snefyldt vinterdag. Jeg har faktisk længe luret på om jeg skulle bygge vores orangeri efter samme princip, med store vinduespartier der sættes i ramme. Jeg elsker detaljerne i godt håndværk og arkitektur.
    Nå tilbage til arbejdet.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik,
      Vinduerne her er monteret helt enkelt - simpelthen fastholdt med vridere. Endda på ydersiden, så de er nemme at få af. Fortsat god arbejdslyst!

      Slet
    2. Hej Henrik, ja det kan jeg se. Det virker sgu meget smart. Det er en detalje jeg har noteret mig. Er lige kommet ind og holder fyraften.
      Henrik

      Slet
    3. Godt med fyraften! Jeg har indsat et billede af beslaget der holder rammerne til dig ;-)

      Slet
  5. Hej Henrik.Tak for skønne billeder fra Gisselfeld.
    Det er altid et spændende sted at besøge og var selv dernede sidste år til bondens marked.
    God weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Selv tak - det bestemt også et sted jeg skal på visit igen.

      Slet
  6. Tak for det dejlige sommerpust. Paradehuset er et af mine mest yndede udflugtsmål, og som du viser flot frem får man nærmest længsel tilbage. Smukke detaljer i dine fotos. Tak og fortsat god aften

    Vinterhilsen fra sybordet
    Kh
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva,
      Det var faktisk dine billeder fra Paradehuset på Instagram, der gav mig lyst til at lave indlægget - så tak for det!

      Sybordet lyder som et fornuftigt sted at hygge sig på denne tid af året. Man får lyst til at sidde indendøre og "nørkle" med et eller andet.

      Slet
  7. Dejligt indlæg Paradehuset er et magisk og meget meget smukt sted. Jeg får virkelig lyst til at skrive den på listen over places to go næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeannett,
      Ja det er bestemt turen værd - og så er der jo også så mange andre herligheder at se i området

      Slet
  8. oj, vad tjusigt! Dit vill man ju gärna åka nån gång!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kommer du til det sydsjællandske må du bestemt gøre stop her! Det er et skønt sted - specielt en lun sommerdag :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…