onsdag den 30. september 2015

Potageren ved Fredensborg Slot

Som lovet genbesøger vi nu Fredensborg Slotshave. Denne gang går jeg køkkenvejen og viser lidt fra mit besøg i juli måned i potageren - køkkenhaven. Det føles som et særligt privilegie at blive lukket gennem lågen ind til de sirligt holdte bede. Bede, med det ydmyge formål, at levere den grønne del af kosten til den kongelige familie...eller i hvert fald noget af kosten. Og ikke nok med det - der hentes også blomster og grønt til at fylde vaser og lignede på bordene på slottene...eller i hvert fald nogle af blomsterne.


Bedene er store, så man kan godt fornemme at haven ikke kun er til pynt - der skal produceres noget her! Hver bed er kvadratisk i form og er ikke nødvendigvis kun dedikeret til én kultur. Den æstetiske effekt er vægtet højt mht. til farve, mønstre og strukturer.
En muret væg adskiller potageren og parken. Opad denne vokser espalierede frugttrær - vist mest pærer?
En låger åbner ud mod fra parken. Herfra går en akse gennem potageren ned til orangeriet. Det meste er overdækket af buer med klatreroser.
I mellem rosenbuerne er der også klippede kanter af buskbom. Mellemrummet er på fiffig vis udfyldt af jordbær!
Planterne i skærehaven - primært stauder - støttes af dette fine arrangement af korte stolper med stålwire udspændt imellem dem. En enkelt ridderspore er dog sluppet ud af "indhegningen".
En virkelig flot kombination: Kål og valmuer! Og det gode er at de jo på fineste vis afløser hinanden som sommeren skrider frem.
Fin detalje på buskbomkanterne  - de langsgående sider markeres i forhold til de sidegående.

Bønner vokser dekorativt op ad en hassel-tippie.
Prinsgemalens høns... vistnok nogle af dem, der lægger grønne eller blå æg..
Drivbænkene i forgrunden er jeg ret misundelig over . De er fantastiske i al deres enkelthed - og smukt patinerede.
Det der gør en potager til en potager er jo bla., at det man dyrker ikke kun skal have en dekorativ værdi i sig selv, men også MÅDEN man sår og tilplanter på, kan gøres meget dekorativt med forskellige mønstre.

En hel skov af asparges. Men kongehuset ER altså også en stor husholdning, så der skal noget til. Asparges er faktisk en rigtig pyntelig plante i sig selv - jeg bruger den i buketter til grønt, og nogle år er der endda noget at bruge til juledekorationer - med røde bær og det hele!
Et langt kik langs rosenbuegangen, hvor man virkelig ser effekten af en stram indramning af plantebedene. I baggrunden aner man orangeriet.
Sådan ser en potent skærehave ud. Her ser man tydeligt de udspændte wirer mellem stolperne.

Du kan se første indlæg fra selve parken her: Fredensborg slotshave


Hvor:
Fredensborg Slotshave, Fredensborg


Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.

lørdag den 26. september 2015

Septemberhaven

Sommeren er vist ovre for i år. Luften er blevet en anden og dagene er blevet markant kortere. Og det bliver kun værre...


Men man kan da glædes over at der stadig er gang i det derude. Feks. mine kinesiske Sankthansurt, som har klaret sig fint. også på trods af de larver der gnaskede i dem i foråret.
Den selvsåede ruccolas blomster er løbende blevet fjernet for at begrænse frøsætningen. Men nu lader jeg dem sidde en tid, for de er da smukke?
Sidste år samlede jeg planterne i det store bed i større grupper af samme slags. Effekten er rigtig fin på bla. Sankhansurten, som gør sig i store flokke.
Mine dahlia har skuffet i år! Lagde ellers godt ud med at få dem drevet fint frem i foråret (de blev plantet i potter i år). Men det er kun 2 af dem der har blomstret - og det kun sparsomt. Jeg har ikke gødet hele sommeren, for jeg har læst at det får planterne til blot at skyde masser af blade - men ingen blomster. Ved ikke om jeg tror på den længere. I hvert fald har jeg givet dem et skud gødning, for at se om ikke der kan sparkes gang i en slutspurt med blomstring, hvis vi får et mildt efterår.
Høstasters er skønne med deres gavmilde blomstring på denne tid af året.
Her høstasters i en blå udgave
Det firkantede bed er ikke rigtigt faldet på plads endnu. Lavendelkanten er ved at få fat, men ikke alle dele ser ud til at trives. Mine solhat feks. er ret sløve i betrækket, og de har endda fået masser af lys og luft omkring sig. Hostaen er ved at takke af for i år, det samme er hortensiaerne, som ellers har været helt fantastiske i år.

Nu er der købt løg, så foråret kan blive skudt igang med maner!

torsdag den 24. september 2015

Jardins del Laberint d'Horta - del 2

Havestile har det med at krydse både tid og landegrænser. Nu viser jeg mere af den landskabelige del af Jardins del Laberint d'Horta, og som du vil se er det utroligt hvordan næsten alle de klassiske elementer i den romantiske, landskabelige havestil kan findes på dette ene sted. Tag med på 2. runde!


Vi begynder hvor vi sluttede første del, ved det store bassin. Ud for dette finder du det første af en række sceniske elementer, tablauer om man vil. Denne "grotte" markerer overgangen mellem den nyklassistiske have og den romantiske, landskabelige del. Herfra zig-zagger et stiforløb ned af terrænnet indtil man står ved hovedhuset igen.
På vores vej ned ad stien er det første vi møder et "vandfald" hvor klippestykker er arrangeret så vandet kan plaske - dryppe - strømme så meget som muligt.
På det første stykke af stien er der sikret rigeligt med siddepladser, hvor man kan sidde i skyggen og se sollyset flimre mellem trækronerne og ramme busketet og store partier med skærmliljer, vedbend og andre "grønne" skyggetålende planter.
Bedene er indrammet af buskbom og med stier, der lægger sig på tværs i en fast rytme langs stiforløbet.
På den anden side af bedene er der en sti med et mere naturligt forløb og langs den dukker endnu et element op: en "bæk" der strømmer forbi, kantet af bregner og planter der hører skovbunden til.
Vi passerer et underligt hus, bygget ind i skrænten. Her bor der en landarbejder. Eller...det er i hvert fald den illusion, man har ønsket at skabe. For der har naturligvis aldrig boet nogen her - det er en attrap ligesom alle de andre follies. (Egentlig er det lidt perverst, at man betragtede en fattig arbejderbolig som et romantisk indslag...især når man tænker på hvordan de RIGTIGE landarbejdere har haft det på det tidspunkt!).
Så fortsætter vi ad stien, der ændrer en smule karakter og pludselig er en romersk, ceremoniel begravelsesvej, komplet med gravsten og det hele. Falske naturligvis, for det hele er jo en iscenesættelse, en kulisse.
Nu kan man vælge at følge en del af stien ned i et forsænket området. Et kringlet forløb, så det først til sidst afsløres at man står foran eneboerens hytte. Den slags var ret typiske for den romantiske have - i denne have har man efter sigende haft en figur siddende for at gøre illusionen komplet - og en smule uhyggelig.
Så er vi ved at være ved vejs ende og træder ud af den romantiske have og ind i det der tidligere var et "asiatisk" anlæg. Nu er det eneste eksotiske en lotusdam.
Et af de oprindelige dele er den kinesiske port - "kineserier" var stadig højeste mode i de første år af havens levetid.
Vi kaster et blik op mod hovedhuset mens vi forlader haven - eller den park og picnicområde den bliver brugt til nu. Huset er underligt beskedent i forhold til haven og designet i en mærkelig blanding af landlig spansk og arabisk/maurisk stil. Huset ser MEGET forfaldendt ud - det er tydeligt at kræfterne til bevaring bruges på haven. Og her trænger der efterhånden også til en kærlig hånd hist og her.

Men bestemt et besøg værd, især fordi anlægget er opbygget af så arketypiske elementer. Håber du nød turen!

Hvad:
Jardins del Laberint d'Horta

Hvor:
Passeig dels Castanyers, 1, 08035 Barcelona, Spanien

Du kan se 1. del ved at klikke her.

mandag den 21. september 2015

Jardins del Laberint d'Horta - del 1

Lyst til en lille tur til Spanien? Netop hjemvendt fra Barcelona hvor jeg bla. besøgte en lidt blakket perle af en historisk have, Jardins del Laberint d'Horta. Den er oprindeligt anlagt i 1791 som en privat lysthave for en rigmand, har siden fået tilføjelser, dele er nedlagt igen, nye opstået. Den har haft glansperioder og perioder med forfald...for så at genopstå renoveret og i offentlige hænder. Kom med på 1. runde: Den nyklassiske del!


Haven har navn efter den markante labyrint af cypresser, der er havens mest markante indslag. Men haven byder på så meget andet andet og er nærmest et skoleeksempel på en nyklassicistisk og romantisk have.
I den formelle, klassiske del, finder man denne smukke buskbomhave med det strengt symmetriske trappeanlæg og de rislende springvand.
Der er flere småbygninger spredt over anlægget. Her en af to tvillingepavillioner med tydelig inspiration i et vestatempel, hver med en statue af henholdsvis Danae og Ariadne. Og selvfølgelig er der urner....MASSER af urner!
Et af havens bassiner. Vand indgår på flere måder og i en by som Barcelona har det været særligt ekstravagant. Den grønne frodighed og "ruin-æstetikken" er helt efter bogen.
Belønningen når man finder ud af labyrinten: Et spejlbassin, der fanger himlen og reflektioner af trappeanlægget op til havens næste niveau.

Måske nogen synes motivet virker bekendt? Som feks. i Claus Dalbys have? Sjovt når man ser den slags elementer i deres oprindelige udgave - og det viser jo også, at der er meget i de gamle haver, der kan tages op i nye anlæg.
Dele af labyrinten er blevet formet, så der dannes store elegante buer. Duften her ved labyrinten er i øvrigt helt berusende af de æteriske olier fra cypresserne!
Havepavillionen ligger på havens højeste punkt og herfra har man kunnet se ud over den centrale del af haven. Nu er træerne så store, at udsynet begrænses en del. Til gengæld er effekten af den store spejldam så meget større!

Herfra afgrænses haven af et woodland, der illuderer at haven ligger i en frodig skov. Resten af haven er den romantiske, tilsyneladende mere vilde del. Men lad dig ikke narre! Den er ligeså arrangeret som denne første del!
Blot så man er advaret: Man må ikke drikke af bassinet. Eller svømme i det. Eller skille sig af med guldfisk og skildpadder. Den med lynet kan jeg ikke helt greje...


Hvad:
Jardins del Laberint d'Horta

Hvor:
Passeig dels Castanyers, 1, 08035 Barcelona, Spanien

Du kan se 2. del ved at klikke her.

søndag den 6. september 2015

NOMA's nordiske landskabsbede

Når man er kåret til en af verden bedste restauranter får man mange gæster. Også gæster som ikke skal spise på stedet, men bare lige se hvordan der ser ud. Gennem vinduerne. Måske kan man få et glimt af folk, der sidder og spiser de der rå rejer og levende myrer og alt det andet mærkelige man har hørt om (ja, jeg har ikke haft fornøjelsen af at spise der selv - fik ikke prøvet det i tide inden stjernerne dryssede ned over stedet). Når man hedder NOMA løser man den udfordring på meget elegant vis: Man sætter ikke hegn op for at holde vindueskiggerne på afstand eller blænder ruderne. Nej, man laver da en have!


Med hjælp fra tegnestuen POLYFORM har de fået anlagt nogle bede foran det gamle pakhus der rummer restauranten. Det er selvfølgelig bede der repræsenterer den nordiske natur - eller i hvert fald en stilliseret udgave af den.

Her på kanten af Københavns Havn og som del af et offentligt rum, må man tage visse hensyn, og man har valgt planter, der kan tåle lidt af hvert, og som ikke kræver den store pasning.

(Som man kan se er der en forbipasserende, der liiiige skal se ind af vinduet).

Selvfølgelig giver bedene også gæsterne inde i restauranten noget kønt at kigge på, men mon ikke de er mere optaget af deres medspisende og det der kommer på tallerkenen end i at nyde udsigten?


Som en særlig gimmick (og i øvrigt meget effektivt i forhold til at skabe diskretionsafstand til vinduerne!) har NOMA opstillet 2 bistader som en del af "haven". Honningen skulle efter sigende blive brugt i køkkenet.

Man kan undre sig over at det er muligt for bierne at finde føde nok - bedene i sig selv er jo ikke nok i hvert fald. Men bierne kommer jo vidt omkring, så det er faktisk muligt - selv inde i store byer - at holde bier, for de finder parkerne, vejtræerne, altanerne, ukrudtet og alle de andre blomstrende planter, der trods alt lever i byen.

Det er en ret surrealistisk oplevelse at se de hundredevis af flittige bier, suse ud og ind og i øvrigt opføre sig som om de stod i en fynsk landsbyhave og ikke her midt på stenbroen!

Engelsk græs, græsser og forskellige trædebregner. Stumper af vulkanske sten. Grus. Det er hovedingredienserne i bedene, der er skåret ud af betonen i geometriske former.

Hvor:
Restaurant NOMA
Strandgade 93, 1401 København K

Rådgiver:
POLYFORM



onsdag den 2. september 2015

Fredensborg slotshave

Sommeren har budt på flere dejlige havebesøg. Bla. blev det til en tur til Fredensborg Slots have, som altid er et besøg værd. Særligt her i sommertiden, hvor Den Reserverede Have også er åben for publikum. De anlæg, der hører til slotte og herregårde kan være meget imponerende, men det er noget ganske særligt, når man kan se og mærke at haven eller parken faktisk bliver brugt af de privilegerede beboere af de store huse. Og det kan man på Fredensborg.


Nu skriver jeg godt nok sommer...men det var altså ganske gråt under mit besøg. Alligevel tror jeg godt man kan fornemme havens - eller parkens - herlighed. Vi taler om et anlæg i den helt store monumentale skala. En skala, der i dag vel nærmest kun kan sammenlignes med store motorvejsanlæg eller en Storebæltsbro. Det er et af danmarks største haveanlæg og er en finurlig blanding af barok og romantisk havestil.
Igennem de seneste år er anlægget blevet restaureret ganske gennemgribende. Alligevel er det kun en skygge af den storhed som haven blev født med - en ufattelig ekstravagance som vi slet, slet ikke kan forestille os i dag, men som dengang skulle anskueliggøre den enevældige konges magt og særstatus. Det er udført i sådan en stor skala at man faktisk ikke kan fornemme udstrækningen af anlægget, men dets alleer og akser rækker langt ud i landskabet og flyder sammen med det.
Et typisk barokt indslag er de formklippede buske, hække og træer, som man har videreført i det nuværende anlæg. Slottet blev bygget som jagtslot, og man fornemmer godt "sommerhusstemningen", ikke?
Når de kongelige bor på slottet (og det gør de i efterhånden i en stor del af året) så er deres private have (Den Reserverede Have) lukket af for offentligheden. Her finder man blandt andet det smukke parterre af buskbom og lavendel i Marmorhaven. Bagerst ses poolhuset (jeg sagde sommerhusstemning!).
Et kontrastfyldt kik til "ostehjulet" med roser i forskellige toner. Den var nok ikke gået i tidligere tider, men i år har man ladet skråningerne ned til haven stå med græs og vilde blomster.
Prins Henrik har efter sigende været med til at designe udformningen af hækken, der omgiver den nye Rosenhave. Der var en hæk i forvejen, men den er nu strammet op så den står knivskarpt og danner en smuk ramme om roserne.
Indenfor den grønne mur mødes man af en liflig duft fra havens mange roser. De er nøje udvalgt for deres farve og duft og det er en skøn sanselig oplevelse at sidde på en bænk - og blot se og dufte.
Ballonpladsen, hvis funktion er lidt uvis. Jeg troede i mange år at det var et sted hvor man tøjrede luftballoner (måske man skulle holde den slags uvidenhed for sig selv?) Men det er nok sandsynligvis en form for overløbsbassin, hvor vandet fra de store plæner har kunnet samles.
Staudehaven med det "lille" legehus hvor kongehusets yngste råder. Bedene er helt klassisk anlagt og kunne godt tåle lidt mere "spræl". Men bestemt en smuk legeplads.
Tulipantræet - danmarks ældste - var lige begyndt at blomstre under mit besøg.
Et kik til den karakteristiske kuppel hen over de KÆMPE rhododendronhække og de formklippede lindetræer.
Jeg var også forbi køkkenhaven og Orangeriet - det vender jeg tilbage til en anden dag!
Hvor:
Fredensborg Slotshave, Fredensborg





Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...