Gå videre til hovedindholdet

Efterår på Mariebjerg Kirkegård

Vidste du, at et af de 10 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark er et HAVEANLÆG? Det blev afgjort, da man formulerede den danske kulturkanon og placerede Mariebjerg Kirkegård på listen. Var forbi en søndag eftermiddag her i november med mit kamera.



Anlægget er tegnet af en af Danmarks største landskabsarkitekter, G. N. Brandt og har inspireret til masser af andre kirkegårde rundt om i landet, ja såmænd også udenfor landets grænser. Det er ved første øjekast en kirkegård som så mange andre. Men dét, der adskiller den er, at den fra start af er anlagt med en overordnet struktur af alleér og stier, der danner ramme om en række meget forskellige haverum, hver med sine egne karakteristika.

Nogle af de oprindelige alleer er nu nedlagt som adgangsveje og ligger i stedet tilbage som lidt mystiske grønne rum - uden egentlig funktion. Men måske smukkere og stærkere end før?
Rammerne af alleer og hække blev anlagt fra start af i årene fra 1926-1936 og danner nu velvoksne vægge i anlægget. Visse af træerne har allerede udlevet deres tid og er blevet erstattet. Andre - som alleen af stynede hvidpil - har nået en alder hvor de ser ud som om de har stået på dette sted altid...måske tusind år.
Det der har gjort netop denne kirkegård til et forbillede er, at man fra start gav rum til mange forskellige former for begravelse. Og det har siden gjort, at kirkegården hele tiden har kunnet imødekomme ønsker om hvordan man har villet blive stedt til hvile. Her et rum med kistefællesgrave - altså kistebegravelse uden sin egen "matrikel". Meget smukt og stemningsfuldt med de gamle træer og de præcise, skårne kvadrater af buskbom.
Et helt andet rum: en af urnedalene. En naturafdeling hvor den naturlige flora ikke må forstyrres af planter til at markere gravstedet. Det er kun tilladt at sætte en enkel sten. I det hele taget er der nedlagt en lang række servitutter som regulerer hvordan de enkelte rum må udsmykkes og benyttes.
Der er masser af kontraster på denne kirkegård: Fra grave mellem gamle træer og skovbund, kun markeret af simple egekors. Til stramt styrede og omhyggeligt klippede buskbomhække om gamle og til dels sløjfede gravsteder. Begge bliver på sit nuværende stade, egentlig vedligeholdt efter samme koncept: At den begravedes indentitet viskes ud over tid. I det ene rum rådner korset og smuldrer væk; i det andet vokser hækken op og slører mere og mere hvem der ligger - eller har ligget - i de enkelte gravsteder.
Børnegravene. Et "tomt" rum med nedlagte sten til markering af gravene og et stort, solitært træ, der breder grenene beskyttende ud over græsfelterne. Rummet er rammet ind af blomstrende buske, og under disse er der anonyme grave.

En anderledes måde at lave fællesgrave på: èt stort fælles gravsted tilplantet med Kæmpestenbræk og gravstenene placeret rundt i kanten.

God kulisse til en horrorfilm, ikk? Familiegrave i en let gotisk stil, nu omsluttet af "skov" og skovbund. Meget udansk i mangel af bedre ord. Og ret spooky hvis du spørger mig...

Store, klippede bøgecirkler i den sydlige del af anlægget. Illustrerer meget godt den kontrast der går igennem hele kirkegården mellem det organiske fritvoksende og det stramt styrede geometriske.

Smukke gamle takshække. Ikke underligt at taks er brugt meget på kirkegårde, for ingen plante kan som den repræsentere evigheden og uforanderlighed med sin eviggrønne farve og langsomme vækst. Og med sin giftighed er der endnu en relation til dødsriget...

Modernistisk kapel tegnet af Frits Schlegel. Smukt og enkelt.

Hvor: Mariebjerg Kirkegård, Mariebjergvej 1, Gentofte

Åbningstid: Fra solopgang til solnedgang. Kirkegården bruges som park - til jogging, hundeluftning, romantiske gåture og skovture med picnickurven.



Kommentarer

  1. Det ser flot ud. Selv om jeg ikke bor mange kilometer derfra og at G.N. Brandt er en stor inspirationskilde og at jeg holder ret meget af kirkegårde, så har jeg aldrig været inde på kirkegården, men har tænkt på det så mange gange.
    Det er interessant at se det næstsidste billede som ligner et sted fra Brandts egen have på Ørnekulsvej, prøv at se mit gamle indlæg, hvis du har lyst http://countryliv.blogspot.dk/search?q=brandts+have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak for tippet om dit indlæg - super flotte billeder!
      Ja, der er flere ligheder med hans egen have. Det viser jo megt fint, at der er nogle greb, som man kan gøre brug af, både når man arbejder i den helt store skala (som et kirkegårdsanlæg på flere hektarer) og i en privat villahave. Man kan skabe masser af stærke rumlige oplevelser. Uden at det behøver at blive trangt og overlæsset af den grund. Havde samme oplevelse i Claus Dalbys have: helt anderledes romantisk og frodigt, men rammer af hække, stier, allétræer og styrede kik giver en ro, så indholdet kan sprælle eller spilles ned, være klippet og stramt eller naturgrund og "vildtvoksende" - og stadig fungere.

      Slet
  2. Tak for et dejligt indlæg, Henrik...til alle der er vilde med Brandt, og til alle der kan se det geniale og synes om mandens havesyn.
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme! Tror Hr. Brandt har mange fans - også selv om man ikke ved hvem han er ;-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…