Gå videre til hovedindholdet

Efterår på Mariebjerg Kirkegård

Vidste du, at et af de 10 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark er et HAVEANLÆG? Det blev afgjort, da man formulerede den danske kulturkanon og placerede Mariebjerg Kirkegård på listen. Var forbi en søndag eftermiddag her i november med mit kamera.



Anlægget er tegnet af en af Danmarks største landskabsarkitekter, G. N. Brandt og har inspireret til masser af andre kirkegårde rundt om i landet, ja såmænd også udenfor landets grænser. Det er ved første øjekast en kirkegård som så mange andre. Men dét, der adskiller den er, at den fra start af er anlagt med en overordnet struktur af alleér og stier, der danner ramme om en række meget forskellige haverum, hver med sine egne karakteristika.

Nogle af de oprindelige alleer er nu nedlagt som adgangsveje og ligger i stedet tilbage som lidt mystiske grønne rum - uden egentlig funktion. Men måske smukkere og stærkere end før?
Rammerne af alleer og hække blev anlagt fra start af i årene fra 1926-1936 og danner nu velvoksne vægge i anlægget. Visse af træerne har allerede udlevet deres tid og er blevet erstattet. Andre - som alleen af stynede hvidpil - har nået en alder hvor de ser ud som om de har stået på dette sted altid...måske tusind år.
Det der har gjort netop denne kirkegård til et forbillede er, at man fra start gav rum til mange forskellige former for begravelse. Og det har siden gjort, at kirkegården hele tiden har kunnet imødekomme ønsker om hvordan man har villet blive stedt til hvile. Her et rum med kistefællesgrave - altså kistebegravelse uden sin egen "matrikel". Meget smukt og stemningsfuldt med de gamle træer og de præcise, skårne kvadrater af buskbom.
Et helt andet rum: en af urnedalene. En naturafdeling hvor den naturlige flora ikke må forstyrres af planter til at markere gravstedet. Det er kun tilladt at sætte en enkel sten. I det hele taget er der nedlagt en lang række servitutter som regulerer hvordan de enkelte rum må udsmykkes og benyttes.
Der er masser af kontraster på denne kirkegård: Fra grave mellem gamle træer og skovbund, kun markeret af simple egekors. Til stramt styrede og omhyggeligt klippede buskbomhække om gamle og til dels sløjfede gravsteder. Begge bliver på sit nuværende stade, egentlig vedligeholdt efter samme koncept: At den begravedes indentitet viskes ud over tid. I det ene rum rådner korset og smuldrer væk; i det andet vokser hækken op og slører mere og mere hvem der ligger - eller har ligget - i de enkelte gravsteder.
Børnegravene. Et "tomt" rum med nedlagte sten til markering af gravene og et stort, solitært træ, der breder grenene beskyttende ud over græsfelterne. Rummet er rammet ind af blomstrende buske, og under disse er der anonyme grave.

En anderledes måde at lave fællesgrave på: èt stort fælles gravsted tilplantet med Kæmpestenbræk og gravstenene placeret rundt i kanten.

God kulisse til en horrorfilm, ikk? Familiegrave i en let gotisk stil, nu omsluttet af "skov" og skovbund. Meget udansk i mangel af bedre ord. Og ret spooky hvis du spørger mig...

Store, klippede bøgecirkler i den sydlige del af anlægget. Illustrerer meget godt den kontrast der går igennem hele kirkegården mellem det organiske fritvoksende og det stramt styrede geometriske.

Smukke gamle takshække. Ikke underligt at taks er brugt meget på kirkegårde, for ingen plante kan som den repræsentere evigheden og uforanderlighed med sin eviggrønne farve og langsomme vækst. Og med sin giftighed er der endnu en relation til dødsriget...

Modernistisk kapel tegnet af Frits Schlegel. Smukt og enkelt.

Hvor: Mariebjerg Kirkegård, Mariebjergvej 1, Gentofte

Åbningstid: Fra solopgang til solnedgang. Kirkegården bruges som park - til jogging, hundeluftning, romantiske gåture og skovture med picnickurven.



Kommentarer

  1. Det ser flot ud. Selv om jeg ikke bor mange kilometer derfra og at G.N. Brandt er en stor inspirationskilde og at jeg holder ret meget af kirkegårde, så har jeg aldrig været inde på kirkegården, men har tænkt på det så mange gange.
    Det er interessant at se det næstsidste billede som ligner et sted fra Brandts egen have på Ørnekulsvej, prøv at se mit gamle indlæg, hvis du har lyst http://countryliv.blogspot.dk/search?q=brandts+have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak for tippet om dit indlæg - super flotte billeder!
      Ja, der er flere ligheder med hans egen have. Det viser jo megt fint, at der er nogle greb, som man kan gøre brug af, både når man arbejder i den helt store skala (som et kirkegårdsanlæg på flere hektarer) og i en privat villahave. Man kan skabe masser af stærke rumlige oplevelser. Uden at det behøver at blive trangt og overlæsset af den grund. Havde samme oplevelse i Claus Dalbys have: helt anderledes romantisk og frodigt, men rammer af hække, stier, allétræer og styrede kik giver en ro, så indholdet kan sprælle eller spilles ned, være klippet og stramt eller naturgrund og "vildtvoksende" - og stadig fungere.

      Slet
  2. Tak for et dejligt indlæg, Henrik...til alle der er vilde med Brandt, og til alle der kan se det geniale og synes om mandens havesyn.
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme! Tror Hr. Brandt har mange fans - også selv om man ikke ved hvem han er ;-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Sten med sten på

Det handler stadig om sten. Om den nye pigstenbelægning foran huset. Vi er færdige. Med stor streg under FÆRDIGE, for det har været et stort arbejde. Hårdt at slæbe sten og sidde bøjet og hamre og banke dem på plads, men så har vejret også drillet med regn i stride strømme eller ulidelig varme - med tilhørende invasion af gnavpanner og klæg. Men vi er færdige. Og resultatet er blevet ret godt faktisk. Synes vi selv i hvert fald... 

Til det sidste var var der stor usikkerhed om der var sten nok. Den uendelige bunke viste sig ikke at være så uendelig endda. Om der var nok vil jeg vente med at afsløre...

Nogle steder har vi måttet justere lidt på den gamle belægning - feks. her ved denne målerbrønd. Det er mit håb at affaldsspandene kan komme til at bo her , så vi slipper for at trække dem frem og tilbage når der er tømmedag. Hvis vi HUSKER hvornår der er tømmedag. Bemærk det fine dæksel. Selvfølgelig passer brønden ikke med belægningen, så den er nogle cm for lav. Nu har vi lagt denne pl…