Gå videre til hovedindholdet

Fredensborg slotshave

Sommeren har budt på flere dejlige havebesøg. Bla. blev det til en tur til Fredensborg Slots have, som altid er et besøg værd. Særligt her i sommertiden, hvor Den Reserverede Have også er åben for publikum. De anlæg, der hører til slotte og herregårde kan være meget imponerende, men det er noget ganske særligt, når man kan se og mærke at haven eller parken faktisk bliver brugt af de privilegerede beboere af de store huse. Og det kan man på Fredensborg.


Nu skriver jeg godt nok sommer...men det var altså ganske gråt under mit besøg. Alligevel tror jeg godt man kan fornemme havens - eller parkens - herlighed. Vi taler om et anlæg i den helt store monumentale skala. En skala, der i dag vel nærmest kun kan sammenlignes med store motorvejsanlæg eller en Storebæltsbro. Det er et af danmarks største haveanlæg og er en finurlig blanding af barok og romantisk havestil.
Igennem de seneste år er anlægget blevet restaureret ganske gennemgribende. Alligevel er det kun en skygge af den storhed som haven blev født med - en ufattelig ekstravagance som vi slet, slet ikke kan forestille os i dag, men som dengang skulle anskueliggøre den enevældige konges magt og særstatus. Det er udført i sådan en stor skala at man faktisk ikke kan fornemme udstrækningen af anlægget, men dets alleer og akser rækker langt ud i landskabet og flyder sammen med det.
Et typisk barokt indslag er de formklippede buske, hække og træer, som man har videreført i det nuværende anlæg. Slottet blev bygget som jagtslot, og man fornemmer godt "sommerhusstemningen", ikke?
Når de kongelige bor på slottet (og det gør de i efterhånden i en stor del af året) så er deres private have (Den Reserverede Have) lukket af for offentligheden. Her finder man blandt andet det smukke parterre af buskbom og lavendel i Marmorhaven. Bagerst ses poolhuset (jeg sagde sommerhusstemning!).
Et kontrastfyldt kik til "ostehjulet" med roser i forskellige toner. Den var nok ikke gået i tidligere tider, men i år har man ladet skråningerne ned til haven stå med græs og vilde blomster.
Prins Henrik har efter sigende været med til at designe udformningen af hækken, der omgiver den nye Rosenhave. Der var en hæk i forvejen, men den er nu strammet op så den står knivskarpt og danner en smuk ramme om roserne.
Indenfor den grønne mur mødes man af en liflig duft fra havens mange roser. De er nøje udvalgt for deres farve og duft og det er en skøn sanselig oplevelse at sidde på en bænk - og blot se og dufte.
Ballonpladsen, hvis funktion er lidt uvis. Jeg troede i mange år at det var et sted hvor man tøjrede luftballoner (måske man skulle holde den slags uvidenhed for sig selv?) Men det er nok sandsynligvis en form for overløbsbassin, hvor vandet fra de store plæner har kunnet samles.
Staudehaven med det "lille" legehus hvor kongehusets yngste råder. Bedene er helt klassisk anlagt og kunne godt tåle lidt mere "spræl". Men bestemt en smuk legeplads.
Tulipantræet - danmarks ældste - var lige begyndt at blomstre under mit besøg.
Et kik til den karakteristiske kuppel hen over de KÆMPE rhododendronhække og de formklippede lindetræer.
Jeg var også forbi køkkenhaven og Orangeriet - det vender jeg tilbage til en anden dag!
Hvor:
Fredensborg Slotshave, Fredensborg





Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.

Kommentarer

  1. Det er et utroligt anlæg og flotte billeder, du har taget. Et tulipantræ i blomst er heller ikke at kimse af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Jeg kendte faktisk ikke tulipantræet før - nu ser jeg det pludselig flere steder.

      Slet
  2. tak for et godt og sjovt indlæg Henrik!
    Enig i at der godt kan skrues op på sprælleknappen i den have. MEGET MEGET ALVORLIG!

    Så er det godt du er humoristisk!

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror man i anstrengelserne for at gøre tingene i respekt for historien har glemt hjertet lidt i restaureringsarbejdet. I køkkenhaven synes jeg der bliver leget meget - og det er befriende. Men det er jo så også i den helt private del.

      Slet
  3. God reportage med smukke billeder! Vi besøgte stedet sidste sommer, og det er anbefalelsesværdigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Ja, jeg skal også tilbage igen en dag. Især vil jeg gerne gense køkkenhaven.

      Slet
  4. Et fint indlæg om en meget stor have. Jeg har desværre ikke set haven i virkeligheden, men det ser ud til at det er et besøg værd. Jeg så udsendelsen der blev lavet da de fik restaureret haven og skulpturene. Det var en meget spændende udsendelse.
    Glæder mig til at du på et tidspunkt viser billeder køkkenhaverne og orangeriet.
    Tak fordi du delte din oplevelse i denne flotte have.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også set udsendelsen - det var rigtigt spændende. Men resultatet er nok blevet lidt for "pænt" og en smule livløst i den del af haven. Så jeg er glæder mig til at vise dig køkkenhaven og orangeriet, der er der lidt mere gang i den ;)

      Hilsen Henrik

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…