Gå videre til hovedindholdet

Johannes Larsen i Kerteminde

Årets sommer har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt, men ind imellem har det jo været ganske flot. En af sommerferien bedre dage førte mig forbi Johannes Larsen museet i Kerteminde. Det var første gang jeg besøgte stedet, men det bliver ikke den sidste. Skøn, skøn sommeroplevelse!


Johannes Larsen var maler - og en af de mest markante blandt Fynbomalerne, der i 1900 årene dannede en pendant til Skagensmalernes koloni i Skagen. Ejendommen her huser hans atelier, bolig, nogle småbygninger, en ny udstillingsfløj, et "kaffehus", drivhuse og en pavillon. Det hele pakket ind i en have med et afslappet sommerhus-præg.

Det hele er blevet bygget om og til igennem mange år, og der har ikke været en tydelig plan bag - andet end at friholde en næsten parkagtig kerne med grønne plæner og spredte bede og fritstående, lidt eksotiske træer. Herfra er der flotte kik ud over Kerteminde Bugt og Storebælt, som man kan nyde fra siddepladser rundt omkring. Men man skal jo også indenfor, og fra den fine loggia er der adgang til den bolig/atelier Hr. Larsen og frue fik tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, som mange nok kender fra hans arbejder i Skagen.

Stemningen er uhøjtidelig og hyggelig, og tonen slås bla. an af denne fornøjelige samling haveredskaber.


Det tidligere vaskehus og bryggeri er nu indrettet til et rummeligt kaffehus med lækre sandwich og kager. Er vejret til det kan man nyde maden udenfor og det er jo en særlig fornøjelse sådan en sommerdag!

I forlængelse af villaen finder man det ene væksthus - som bla. rummer en masse pelargonier. (Jo tak, jeg vil gerne have et drivhus...)
Det andet væksthus er placeret op ad loggiaens bagmur.
Museets nye udstillingsbygning gør sig ingen anstrengelser for at falde i med de øvrige bygningers Bedre Byggeskik. Men den falder alligevel godt ind i omgivelserne blandt de store gamle træer og rummer nogle gode udstillingsrum. Under mit besøg rummede de bla. en fantastisk udstilling af Thomas Kluge - se den hvis du kan!
Haven rummer også dette fine lysthus. Det fiffige ved det er, at der under det er en vinkælder, som man kommer ned i fra den modsatte side - snedigt!
I den fjerne ende af haven finder man dette, lidt oversete rum, omsluttet af en høj bøgehæk. Sådan en hæk gør sig bedst når den står helt knivskarp, men som så meget andet i haven virkede den en smule forsømt. Ikke i forfald, men der trænger til en let opstramning - haven og dens træer er jo nu vokset så langt fra udgangspunktet, at havens plan godt må gentænkes. Modsat bygninger kan det levende jo ikke fastfryses i et bestemt udtryk.
Hvor:
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Web:
www.johanneslarsenmuseet.dk

Kommentarer

  1. Tak for rundvisningen - jeg føler mig bestemt fristet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - sikker på du vil nyde det!

      Slet
  2. Det er bestemt et sted jeg vil huske at besøge, næste gang jeg er på rundtur på fyn. Der ser dejligt ud :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt et dejligt sted - og så følger der jo god kunst med oven i købet!

      Slet
  3. Jeg er født og opvokset ikke langt der fra, men kom der først da min yngste søn for 15 år siden ønskede at se det, fordi han havde hørt om det i skolen.
    Desværre var jeg ikke haveinteresseret den gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt!
      Selv om du ikke var haveinteresseret er du nok blevet præget alligevel...vi påvirkes jo af alt vi ser :o)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …