Gå videre til hovedindholdet

Johannes Larsen i Kerteminde

Årets sommer har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt, men ind imellem har det jo været ganske flot. En af sommerferien bedre dage førte mig forbi Johannes Larsen museet i Kerteminde. Det var første gang jeg besøgte stedet, men det bliver ikke den sidste. Skøn, skøn sommeroplevelse!


Johannes Larsen var maler - og en af de mest markante blandt Fynbomalerne, der i 1900 årene dannede en pendant til Skagensmalernes koloni i Skagen. Ejendommen her huser hans atelier, bolig, nogle småbygninger, en ny udstillingsfløj, et "kaffehus", drivhuse og en pavillon. Det hele pakket ind i en have med et afslappet sommerhus-præg.

Det hele er blevet bygget om og til igennem mange år, og der har ikke været en tydelig plan bag - andet end at friholde en næsten parkagtig kerne med grønne plæner og spredte bede og fritstående, lidt eksotiske træer. Herfra er der flotte kik ud over Kerteminde Bugt og Storebælt, som man kan nyde fra siddepladser rundt omkring. Men man skal jo også indenfor, og fra den fine loggia er der adgang til den bolig/atelier Hr. Larsen og frue fik tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, som mange nok kender fra hans arbejder i Skagen.

Stemningen er uhøjtidelig og hyggelig, og tonen slås bla. an af denne fornøjelige samling haveredskaber.


Det tidligere vaskehus og bryggeri er nu indrettet til et rummeligt kaffehus med lækre sandwich og kager. Er vejret til det kan man nyde maden udenfor og det er jo en særlig fornøjelse sådan en sommerdag!

I forlængelse af villaen finder man det ene væksthus - som bla. rummer en masse pelargonier. (Jo tak, jeg vil gerne have et drivhus...)
Det andet væksthus er placeret op ad loggiaens bagmur.
Museets nye udstillingsbygning gør sig ingen anstrengelser for at falde i med de øvrige bygningers Bedre Byggeskik. Men den falder alligevel godt ind i omgivelserne blandt de store gamle træer og rummer nogle gode udstillingsrum. Under mit besøg rummede de bla. en fantastisk udstilling af Thomas Kluge - se den hvis du kan!
Haven rummer også dette fine lysthus. Det fiffige ved det er, at der under det er en vinkælder, som man kommer ned i fra den modsatte side - snedigt!
I den fjerne ende af haven finder man dette, lidt oversete rum, omsluttet af en høj bøgehæk. Sådan en hæk gør sig bedst når den står helt knivskarp, men som så meget andet i haven virkede den en smule forsømt. Ikke i forfald, men der trænger til en let opstramning - haven og dens træer er jo nu vokset så langt fra udgangspunktet, at havens plan godt må gentænkes. Modsat bygninger kan det levende jo ikke fastfryses i et bestemt udtryk.
Hvor:
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Web:
www.johanneslarsenmuseet.dk

Kommentarer

  1. Tak for rundvisningen - jeg føler mig bestemt fristet.

    SvarSlet
  2. Det er bestemt et sted jeg vil huske at besøge, næste gang jeg er på rundtur på fyn. Der ser dejligt ud :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt et dejligt sted - og så følger der jo god kunst med oven i købet!

      Slet
  3. Jeg er født og opvokset ikke langt der fra, men kom der først da min yngste søn for 15 år siden ønskede at se det, fordi han havde hørt om det i skolen.
    Desværre var jeg ikke haveinteresseret den gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt!
      Selv om du ikke var haveinteresseret er du nok blevet præget alligevel...vi påvirkes jo af alt vi ser :o)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …