Gå videre til hovedindholdet

Juni haven

Vi har nu passeret Sct. Hans og det er vist tid til en lille status på havens tilstand. Den har det såmænd godt!  Og så er der næsten ingen snegle (heller ikke dræbersnegle) - stort mysterium. 
Strategien med at holde ukrudt ude, ved at holde bedet tæt, ser ud til at virke - har stort set ikke luget i år.  
Synes det lange bed har artet godt sig ovenpå operation staudeflytning i efteråret, og jeg tror jeg har ramt rigtigt, da jeg valgte at samle de enkelte plantesorter noget mere. Man kunne nok stramme skruen en tand mere, men jeg vil nu gerne, at der er noget der blomstrer sommeren igennem i alle partier.
Enkelte planter er gået tabt - de er nu erstattet af nye. Nogle er også blevet flyttet lidt på igen...man kan jo ikke lade være!

Det er lykkedes at få en god bestand af Fingerbøl i år. De står vældigt godt til sådan en kornmark - ren Morten Korch. Billedet yder ikke retfærdighed til den frodighed der er. Det ser altså heller ikke så rodet ud i virkeligheden. Tro mig.

Violfrøstjernene imponerer som vanligt med deres enorme livskraft. De nye planter fra sidste år er skudt godt i luften, men kan dog ikke indhente de gamle kæmper i år.

Lupinerne bidrager også godt til det lidt vilde look. Har altid syntes de ser så eksotiske ud, men man finder vel dårligt en mere "bondsk" blomst end den?
De hvide Allium er godt på vej - deres første år, og et stort hit. Men jeg skal have fundet noget der kan dække de gule, halvvisne blade næste år...
Et tilbagevendende hit: Storkenæb, som igen i år vælter ud over kanten med de fine, blå blomster.
Dværgsyrenen er på sit sidste, men dufter stadig helt vidunderligt.

Kommentarer

  1. Staudebedet ser fint ud, ikke spor rodet :) Jeg er imponeret over dine store violfrøstjerner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sorten Elin - og de bliver nemt mere end 2 meter høje og med flotte mat-grønne blade.

      Slet
  2. Det er dejlige bede du viser, og jeg går selv efter samme model og finder meget lidt ukrudt. Det der kommer er nok fra min kompost som jeg ligger ud tidligt forår men det er nemt at fjerne da rødderne sidder lige i overfladen. Dværgsyren dufter nemlig helt forrygende. Min er lige afblomsret men heldigvis aflæst af jasminens.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mindre ukrudt - mere duft! Sådan! :)

      Slet
  3. Det er en enorm glæde og fornøjelse at se, når planlægning giver pote så og sige. Det lyder som om du er nået til samme erkendelse som jeg (efter at have læst Piet oudolf ) at plante i drifts eller mixed blocs. Det giver mere visuel harmoni.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hårde lærepenge... Og jeg burde som sagt nok ensrette endnu mere - men kan jeg nænne det?

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Det ser vel nok forrygende ud, jeg skal til at rykke rundt efter samme model og håber at der er til næste år også er mindre ukrudt i mine bede :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan også være gaver blandt ukrudtet... men alligevel - rart at slippe for det meste!

      Slet
  7. Det ser hamrende flot ud og kolliderer overhovedet ikke med den Morten Korchske kornmark i baggrunden. Jeg kan kun anbefale dig at holde ukrudtet nede så godt du formår. Vores bede her på stedet er efterhånden blevet en tand for græssede og en smule mælkebøtteagtige, fordi markerne ligger lige udenfor haven og sender ukrudtsfrø ind over hegnet.

    Go sommer
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm, ja... det naturlige eng/grøftekant-agtige kan godt rykke LIDT for tæt på. Vil forsøge at holde stand!

      Også god sommer herfra

      Slet
  8. Hej Henrik - ville gerne sende dig en mail, men kan ikke finde din adresse ... Kan jeg lokke dig til at skrive til mig på lone.biehl@gmail.com, så skriver jeg tilbage til dig. Tak :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…