Gå videre til hovedindholdet

De skønne valmuer

Selvgjort er velgjort siger man... Der er vel ikke altid rigtigt, men sandt er det, at der er en særlig tilfredsstillelse i at se planter vokse frem, som man selv har sået. Særligt stort er det, når det så også har indebåret en del møje og besvær...

Men nu kan vi glæde os over de ordentlige moppedrenge af nogle blomster som mine orientalske valmuer har kvitteret med. Kæmpe er de! Fint hvide med en mørk midte med de kendetegnende sorte markeringer i bunden af blomsten.

Egentligt forbavsende stive i stilken og med robuste kronblade. Og altså kæmpe, kæmpe og en stor overraskelse når man sammenligner med blomsterkapslen.







Kommentarer

  1. Divaer i haven, har også prøvet at så staudevalmuer, købte frø det skulle havde været Pattys plum, men var alle orange da de efter 2 år endelig bar blomst......behøver jeg at sige de blev kasseret. Men vil da prøve igen, for helt forførende i strutskørt det er de.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. ORANGE!!? Den forbudte farve! Men jo faktisk ved at være ret trendy på linie med de gule og røde farver. :)
      Vil nok også forsøge mig med en Pattys Plum hvis vi engang får mere jord - den er jo fantastisk.

      Slet
  2. Den store flotte valmue er også en af dem jeg har i haven, og man bliver så benovet over dens skønhed og styrke, mine har holdt til både regn og storm siden de begyndte at blomstre. Man fascineres også over hvor de kæmpe knopper.
    En diva med en fængslerne skønhed :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Diva er netop ordet! Skrøbelig udenpå - men sej og livskraftig indeni ;)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …