Gå videre til hovedindholdet

De skønne valmuer

Selvgjort er velgjort siger man... Der er vel ikke altid rigtigt, men sandt er det, at der er en særlig tilfredsstillelse i at se planter vokse frem, som man selv har sået. Særligt stort er det, når det så også har indebåret en del møje og besvær...

Men nu kan vi glæde os over de ordentlige moppedrenge af nogle blomster som mine orientalske valmuer har kvitteret med. Kæmpe er de! Fint hvide med en mørk midte med de kendetegnende sorte markeringer i bunden af blomsten.

Egentligt forbavsende stive i stilken og med robuste kronblade. Og altså kæmpe, kæmpe og en stor overraskelse når man sammenligner med blomsterkapslen.







Kommentarer

  1. Divaer i haven, har også prøvet at så staudevalmuer, købte frø det skulle havde været Pattys plum, men var alle orange da de efter 2 år endelig bar blomst......behøver jeg at sige de blev kasseret. Men vil da prøve igen, for helt forførende i strutskørt det er de.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. ORANGE!!? Den forbudte farve! Men jo faktisk ved at være ret trendy på linie med de gule og røde farver. :)
      Vil nok også forsøge mig med en Pattys Plum hvis vi engang får mere jord - den er jo fantastisk.

      Slet
  2. Den store flotte valmue er også en af dem jeg har i haven, og man bliver så benovet over dens skønhed og styrke, mine har holdt til både regn og storm siden de begyndte at blomstre. Man fascineres også over hvor de kæmpe knopper.
    En diva med en fængslerne skønhed :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Diva er netop ordet! Skrøbelig udenpå - men sej og livskraftig indeni ;)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…