Gå videre til hovedindholdet

Solsort som BZ'er

Vupti! Så var der pludselig en rede på en hylde inde i skuret! Og vupti - så var der også en solsort, der vagtsomt følger ens bevægelser for at tjekke om man er ven eller fjende. Og som ellers forsøger at gøre sig usynlig ved ikke så meget som at blinke med øjnene.



Det er da også frækt af sådanne mennesker pludselig at dukke op når man ellers har haft hele skuret for sig selv i flere dage. Uden forstyrelser. Og nu: skramlen med potter og krukker og brænde og...

Vi giver solsorten tålt ophold indtil videre og håber ungerne kommer ud renlige og velopdragne.


Kommentarer

  1. Arhhh, men altså! Nu kan du desværre ikke klippe hække, det var vel nok ærgerligt, Henrik. ;;;-)
    Hvor er de smukke, æggene! Tak for kikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej saksen får lov at ligge nogen tid endnu! Æggene er fine - men jeg får sådan en lyst til chokolade når jeg ser dem...

      Slet
  2. Hvor hyggeligt :-) De skider garanteret over det hele, inden de forlader etablissementet, men hvad gør det! Selvfølgelig skal solsortene have husly :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Forsøger mentalt at forberede mig på beskidningen ;-)

      Slet
  3. Har haft solsort i vores skur. Kan ikke anbefales. Det gik i HVID LORT. 3 unger. 2 kunne flyve og den sidste SKIDE.

    SvarSlet
    Svar
    1. 5 stk. unger er klar til beskidningen - foreløbigt holder de sig til reden, men det varer jo ikke længe inden de skal på vingerne...venter spændt!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…