Gå videre til hovedindholdet

Rhododendronhaven i Rens

Gang på gang bliver man forundret over de flotte haver der gemmer sig rundt omkring landet. I lørdags var jeg på besøg i en af dem, nemlig Rodendronhaven i Rens. Vejret var ikke det bedste - men det kunne nu ikke ødelægge dagen!

Haven er en privat villahave hos Tove og Jørgen Jørgensen, der bid for bid har omdannet hele grundet til en perlerække af surbundsbede. De viser gerne haven frem og deler ud af deres erfaringer, så det er ikke kun øjet, der bliver stimuleret ved et besøg. I tiden hvor de mange rhododendron og azaleaer blomster holder de åbent dagligt - men tjek deres hjemmeside for åbningstider.
Noget man bemærker straks er de sirligt skårne kanter, der strammer det frodige grønne rum gevaldigt op. En disciplin jeg ALDRIG ville kunne have. Ifølge parret er det dog også her det meste havearbejde ligger - selve bedene er så tætte efterhånden, at det er begrænset hvor meget der skal luges der.
Haven har nogle og 30 år på bagen, så der er også nogle velvoksne trær mellem buskene. Deres vækst tæmmes lidt og der er overvejende valgt sorter der ikke stryger lige til himmels. Desuden er de opstammet, så de danner rumskabende overstandere.

Der bydes på masser af farver - og der kommer mere, for det var kun omkring 80% af blomsterne der var foldet ud ved vores besøg. 

Det er rhodoerne og azalearne, der er stjenerne her, men mellem dem er der omkring 300 slags hosta, der fylder ud og giver lidt dynamik i det grønne med deres forskellige bladformer og farver.

De mange stenbedsplanter afslutter og blødgør kanten og bidrager også til farveorgiet på dette tidspunkt.

Alle surbundsbedene er bygget op af stenkanter og fyldt op af Jørgens egen "produktion" af komposteret træflis. Det holder omkostningerne nede hvis man kan slippe for det dyre sphagnum - og det lyder da også som en fin bæredygtig løsning. Om end lidt omstændigt.

Planterne er ikke som sådan koordineret efter farve - det er mere højde/drøjde der er afgørende for placeringen. Vi har også at gøre med så højtråbende blomsterpragt, at de nok skal tilkæmpe sig opmærksomhed alligevel!


Tove ville gerne have en blodbøg... men den slags bliver jo kæmpestore. Det er nu lykkedes alligevel med denne podede sort, der har en paraply-lignende vækst og danner en fin kuppel. 





Hvem:
Rododendronhaven Rens v./ Tove og Jørgen Jørgensen

Hvor:
Rens Bygade 41, 6372 Bylderup-Bov

Hvornår:
Se hjemmeside - men i perioden hvor rhododendron og azalea blomstrer.

Web:
www.rhododendronhavenrens.dk

Kommentarer

  1. Tak for turen til Rhododendronhaven i Rens, det var spændende at se.

    SvarSlet
  2. Meget smuk have! Ja, der findes flere skønne haver rundt omkring end man tror!

    SvarSlet
  3. Hvilken smuk have, det må have været en oplevelse. Der findes så mange smukke haver i Danmark og heldigvis or os andre så holder de åbent så vi kan komme nyde dem.
    Lækre billeder du har taget.
    Masser af havehilsner fra Linda

    SvarSlet
  4. Det er med at komme ud og se de skønne åbne haver - men hvordan får man tid?!

    SvarSlet
  5. Tid, Henrik, hvad snakker du om, ved pandelampensskær og de lyse nætter. Tak for turen til Rens, jeg kender godt til havens eksistens, har dog ikke været der endnu, men en dag...Er Otto på Skolen næste Onsdag, så har jeg en plante til jer.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Henrik, du om nogen må vide hvordan man udnytter alle døgnets 24 timer med det projekt I har gang ;)
      Har tjekket med Otto - han er på skolen onsdag

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …