Gå videre til hovedindholdet

Larver i potter

De kinesiske Sct Hansurt er blevet pottet om - de så så triste ud! Tænkte de manglede næring. Men så opdagede jeg disse små hvide krabater - først én, så én mere...der var mange! Hvide og ca. 1-1,5 cm lange og med en mørk plet ved hovedet. Ind til den bærbare for at Google. Efter lidt søgen er jeg kommet frem til at det nok er en slags snudebille...

Overvejede om jeg skulle kassere hele molevitten - men jeg har i første omgang forsøgt mig med at skylle alt jorden af rødderne og rense potten. Måske naivt...kan forstå, at de der snudebiller er et trist bekendtskab, som nok skal bekæmpes med mere drastiske midler. Men åbenbart er det særligt planter i potter, der er udsatte og disse er de eneste pottede planter på denne side af huset, så jeg vil ikke forvente en stor spredning herfra. Igen: måske naivt...

Men jeg tænker da på sidste sommers mystiske klip i mine Zinniaer i plantekasserne- måske jeg har fundet skurken?! Nogen der kan genkende larverne?

Kommentarer

  1. Ja de er fæle, jeg har dem i mine rhododendron, det pynter ikke, der er klippet i rigtigt mange af bladene :( Håber du er kommet dem til livs ved at skylle dem væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber jeg også! Ellers må jeg have fat i nogle nematoder til at tage livet af dem!

      Håber du slipper for alt for mange "klip" fremover... :)

      Slet
  2. Addddhhh for nogle hvide banditter, godt du fandt dem inden de fik snasket din sct.hans urt i sig. Da jeg gravede ud til nyt bed i græsplænen sidste år gand jeg nogen der lignede og de fik altså en med spaden :o/ de findes åbenbart alle steder :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine larver har nok været gåsebiller, som efter sigende er rigtigt generende i græsplæner. Æv!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…