Gå videre til hovedindholdet

Larver i potter

De kinesiske Sct Hansurt er blevet pottet om - de så så triste ud! Tænkte de manglede næring. Men så opdagede jeg disse små hvide krabater - først én, så én mere...der var mange! Hvide og ca. 1-1,5 cm lange og med en mørk plet ved hovedet. Ind til den bærbare for at Google. Efter lidt søgen er jeg kommet frem til at det nok er en slags snudebille...

Overvejede om jeg skulle kassere hele molevitten - men jeg har i første omgang forsøgt mig med at skylle alt jorden af rødderne og rense potten. Måske naivt...kan forstå, at de der snudebiller er et trist bekendtskab, som nok skal bekæmpes med mere drastiske midler. Men åbenbart er det særligt planter i potter, der er udsatte og disse er de eneste pottede planter på denne side af huset, så jeg vil ikke forvente en stor spredning herfra. Igen: måske naivt...

Men jeg tænker da på sidste sommers mystiske klip i mine Zinniaer i plantekasserne- måske jeg har fundet skurken?! Nogen der kan genkende larverne?

Kommentarer

  1. Ja de er fæle, jeg har dem i mine rhododendron, det pynter ikke, der er klippet i rigtigt mange af bladene :( Håber du er kommet dem til livs ved at skylle dem væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber jeg også! Ellers må jeg have fat i nogle nematoder til at tage livet af dem!

      Håber du slipper for alt for mange "klip" fremover... :)

      Slet
  2. Addddhhh for nogle hvide banditter, godt du fandt dem inden de fik snasket din sct.hans urt i sig. Da jeg gravede ud til nyt bed i græsplænen sidste år gand jeg nogen der lignede og de fik altså en med spaden :o/ de findes åbenbart alle steder :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine larver har nok været gåsebiller, som efter sigende er rigtigt generende i græsplæner. Æv!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …