Gå videre til hovedindholdet

Forårsluft til stærekasserne

Forårskådheden er ved at indfinde sig. I hvert fald er fuglene begyndt at pludre rundt omkring i buskene og solsorten varmer stemmen op om morgenen - jeg synes bestemt, jeg kan høre, at der er lagt op til seriøs flirteri. Og næste step kan som bekendt være yngelpleje...(man har vel set et par afsnit af "De unge mødre" eller to...). Så derfor er det også en fin forårssyssel at gøre redekasserne rene, så de er klar til indflytning!


Her på matriklen har vi nogle stærekasser. Vi må jo støtte op om den lokale turistattraktion, Sort Sol, og dette er så vores bidrag til at holde bestanden oppe. Der skal nu en del flere kasser til for at kunne danne bare én af de smukke sværme - men lad nu det ligge...
De nyeste er ret smarte: der kan fronten vippes op, så man kan komme til at rense ud. De gamle skal skrues helt fra hinanden (så det sker ikke).


Den ene er endda så avanceret, at man kan åbne den og se ind i kassen gennem en glasrude. Jeg har dog aldrig kunnet nænne det af frygt for at stresse den lille familie derinde...

Der er ikke fordi stærene gør meget ud af indretningen og redebygning i forhold til andre fugle. Men det går jo også ganske raskt med sådan et kuld unger - de er jo kæmpestore i løbet af få uger. I øvrigt gør man klogt i at vende kasserne VÆK fra havebordet/ hængekøjen/ vasketøjet, for de er ret renlige og tager al "klatteriet" inde fra kassen med sig ud - og dumper det straks der er kommet ud af hullet!

Så disse redekasser på Amager Boulevard - får jeg engang sådant et hegn skal der da helt klart smækkes en række kasser op som her!

Kommentarer

  1. Det er godt nok smart man kan åbne der foran og vupti så er der gjort rent. Det minder mig om at jeg da lige må kigge i mit fuglehus om det trænger til at få forårs rengjort :o)
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
  2. Man skulle jo mene at det fra naturen var indrettet sådan, at fuglene SELV sørgede for at få gjort rent i reden... Men man kan da godt hjælpe dem lidt og måske spare dem for nogle parasitter, sygdomme eller hvad ved jeg :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…