Gå videre til hovedindholdet

Hvidløgene skyder året igang

Et nyt år er taget i brug og der er allerede gang i den nye sæson. Vintergækkerne står med nikkende blomster i hækken og tulipanerne titter frem af jorden med saftigt grønne skud. Også indendøre er der grøde i det - mine hvidløg er begyndt at spire lystigt fra deres plads i en ranke på væggen! Det siger lidt om den livskraft der lige nu blot venter på at folde sig ud i det kommende forår! 



Du kan se hvordan jeg fik flettet hvidløgsranken i juli måned her.

Kommentarer

  1. Hej Henrik
    Jeg har aldrig haft held med hvidløg....de vil hverken det ene eller det andet.
    Hvad gør du?

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Tja...jeg gør egentlig ikke andet end at stikke fedene i jorden i det tidlige efterår...og så glemme alt om dem indtil toppene er ved at visne ned igen. Forsøger altid at få fat i de allerstørste fed at sætte - de skulle tilsvarende give store løg. Men jeg kan ikke sige med sikkerhed at det hænger sådan sammen, for jeg synes de varierer meget i størrelse alligevel. :)

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
    2. tak for det Henrik....måske handler det bare om at jeg skal prøve at slappe lidt mere og ikke tage dem helt så alvorligt!? - Lidt gødning er de vel heller ikke kede af?

      hilsen Kjeld

      Slet
    3. - Alt har godt af gødning! Undtaget vasketøj og lagkage og måske et par andre ting :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…