mandag den 15. september 2014

Det nye bed – sådan blev det

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden!

Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have.
Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen.


Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svævende, rosa skiver og Violfrøstjernernes skyer af pink prikker i luften.
I år har jeg så også kastet en håndfuld limefarvede Zennia, nogle Kæmpe Jernurt og udplantet nogle Ærenspris i bedet, samt en dahlia i hvert hjørne. Den ene kom ikke… men de andre kvitterede med en masse rosa, pink og orange blomster – den sidste skulle egentlig have været sart gul, men sådan kan man jo få små overraskelser af og til. Alt i alt endte det helt uventet som et Kenzo-bed og man kunne da føle sig fristet til at videreføre dette til næste år.
Men jeg skal jo lige huske formålet: at redde lyshungrende planter frem i solen. Det gælder også den hvide pæon der har kæmpet denne sommer med at konkurrere med hortensiaerne under æbletræet – den SKAL flyttes her i efteråret. De hvide staudevalmuer jeg såede i vinter er også sat i dette bed og er tænkt til at optræde i de første sommermåneder. Og så er der indkøbt hvide tulipaner til at klare foråret… Lyder som om der allerede er pladsmangel… måske jeg skal se mig om efter et nyt bed?

mandag den 8. september 2014

En midlertidig have - Park Paseo

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo.


Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et fabelagtigt syn - specielt her i det blege sensommerlys.

Det er utroligt hvad sådan en geometrisk figur kan gøre: instinktivt slår folk sig ned på græsset på INDERSIDEN af ovalen - man søger naturligt ind i det trygge indre rum, mens man også helt naturligt slendrer afsted på promenaden - selvom man ligeså godt kunne gå i alle andre retninger - men man lader sig styre af det markerede gulv.



Materialerne er ikke så lødige... da det jo en midlertidig ting er det hele lavet af krydsfiner og den slags kunststof bigbags er lavet af. Og netop fordi det er midlertidigt er det som når kirsebærtræerne blomstrer - man må nyde det mens det er der! Og nu er festugen ovre og snart er det hele fjernet igen - men mange tak for oplevelsen mens det varede!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...