fredag den 27. juni 2014

Højdespringere

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag.
Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst.

Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren. 

Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor.

Lad os præsentere holdet:



Fingerbøl, DigitalisEn af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring skulle være sikret. Der skulle nu findes en flerårig sort, som jeg overvejer at anskaffe mig - vil være en del nemmere.


Kvan, Angelica archangelica. 2 af havens eksemplarer er nu i sit 2. år hvor blomstringen sætter ind efter at planten, med imponerende hast har skudt i vejret til en højde over 2 meter, foldet de enorme blade ud og nu sat kronen på værket med de smukke, smukke frøstande. Det er ved at være sidste udkald hvis du vil bruge stænglerne...venter du meget længere bliver de trædede. Du læse opskrifter med kvan her: havehjernen/KVAN


Lægebaldrian, Valeriana officinalis. Lette skyer af hvide blomster, der kan konkurrere med dem på sommerhimlen. Ved ikke helt om jeg bryder mig om duften, men skærmene bidrager i hvert fald til den så moderne grøftekantstemning.


Violfrøstjerne Elin, Thalictrum 'Elin'. Absolut havens showstopper. Den skuffer aldrig og fanger altid gæsters opmærksomhed med sine små pletter i luften af fine lyserøde blomster. De er knap sprunget ud endnu, så vi er nok heller ikke oppe på den fulde højde - selv om den nu har rundet de 2,5 meter. En forunderlig vækst - ikke mindst at den formår at holde sig oprejst uden støtte i den stride vind herude ved kysten. Sorten er steril - måske derfor den ikke er så udbredt.


Gulerod, Daucus. Det vilde indslag! Sat sidste år i potten som rester af køkkenaffald. Toppen af guleroden kan vokse videre og danner 2. år disse fine blomsterskærme inden den sætter frø. Har du køkkenhave kan du jo overveje at lade et par rødder stå?


Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år har den overvintret og derfor fået et forspring, så den allerede nu er kommet godt i vejret og så småt har sat de fine buketter af lilla-violette blomsterklaser. På billedet ses desuden brombær, der her i haven tæmmes i potte og bindes til sit klatrestativ så den også kommer i vejret. Imellem: dahlia, bagved: Blåregn.


Stokrose, Alcea rosea. Godt på vej over de 2 meter, men regner da med at den mindst bliver 0,5 meter højere. Hører til sådant et gammelt hus, men vælter rundt og må som regel bindes op så snart der kommer en dag med østenvind (det er vi bare ikke gearede til her!). Denne er en selvsået plante, som er noget højere end de "gamle".

Det var det meste af holdet - har du også højdespringere i din have?

onsdag den 11. juni 2014

Juni-haven - så blev man så klog!

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni!


Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne.


Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.


Men mon ikke der er en mellemvej? I hvert fald kan jeg konstatere at de partier hvor en enkelt plante får lov at spille hovedrollen fungerer bedst, så det vil jeg bygge videre på. Med deraf følgende omrokeringer...men den tid den glæde! Nu gælder det bare om at nyde alt hvad haven har at byde på af livsbekræftende vækst!


torsdag den 5. juni 2014

Mindre beton, mere jord, tak!

Vi har i noget tid overvejet hvordan vi kunne udnytte den sparsomme have bedst muligt. Den store terrasse har været møbleret på alle mulige forskellige måde med stole her, brændestabler der, flytbare skærme og krukker. Simpelthen for at få en fornemmelse af hvad de forskellige afsnit "kan". Nu har vi så taget et lidt radikalt skridt og hevet en del af belægningen op og anlagt et bed!  Operationen blev foretaget i Kr. Himmelfartferien.

Terrassen er jo rigeligt stor så der må gerne være så mange andre forskellige oplevelser i haven som muligt. Det er en fin plet med sol det meste af dagen og beskyttet mod den værste vestenvind af hegnet mod naboen og det gamle æbletræ. Samtidigt er det en del af haven vi ser ud på inde fra huset, så det bliver skønt at se ud på farver og skiftende scenerier året igennem. Men det er også et rigtigt dejligt sted at sidde og nyde en kop kaffe på bænken og bare nyde alle farver, dufte, insekternes summen og småfuglenes livlige aktivitet.

Første "spadestik" i de sidste eftermiddagstimer





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...