lørdag den 25. januar 2014

Lys - købt og betalt

I år vil jeg igen forsøge mig med lidt frøsåning. Det er ikke uden udfordringer når man de fleste af ugens dage bor i en lejlighed på 3.sal... men bestemt ikke umuligt. Sidste år lærte jeg at LYS skal der til. Ikke kun for at få frøene til at spire, men også for at undgå alt for ranglede planter. Så nu har jeg investeret i en lysanordning fra Nelson, som kan supplere dagslyset lidt - ikke kønt, men bliver bestemt spændende at følge de små planters udvikling.





















Jeg lærte også, at jeg skal være mere modig når det gælder at prikle de små frøplanter om. De må ikke blive for store inden den øvelse gennemføres.

Nu er der også bestilt frø - selvfølgelig alt for mange slags og alt for store mængder. Men det er bare for nemt og fristende når man handler på nettet. Og hvis det lykkes med at få planter ud af det har man jo også sparet en masse penge. (Det er i hvert fald det den lokkende stemme siger når der trykkes på "køb" knappen).
Fortsat god lørdag - men hold dig indendøre, for det er p****koldt derude!

tirsdag den 21. januar 2014

Snaps af valnød og blåbær

Det plejer at være en fast begivenhed i slutningen af november/først i december: at få filtreret årets høst af valnøddesnaps. Men som så meget andet i denne vinter skete det ikke lige på det sædvanlige tidspunkt... men nu er det gjort! Valnødderne fik følgeskab af blåbærsnapsen - et eksperiment med tørkeskadede blåbær fra haven. Læs mere om den sag her.

Når man håndterer valnødderne er det en god ide at lade projektet foregå i vasken, for de farver..MEGET. Det er garvesyren der simpelthen gør væsken næsten umulig at få af hænder og tøj. I sin nuværende tilstand ligner de kvarte valnødder noget fra en gyserfilm, og havde der været børn tilstede ville jeg straks have bildt dem ind at det var flækkede musehjerner - det ligner det nemlig. Nødderne har soppet rundt i klar Brøndum i 3-4 måneder og i den tid har valnødderne forvandlet akvavitten til en sort, olieagtig - men velduftende - essens. Den kan nu fortydes op til 8-10 gange (afhængig af hvor stærk du kan lide din kryddersnaps),  men bliver kun bedre af at lagre yderligere. Gerne flere år. Resultatet minder om en aromatisk, rund og blød cognac. 

Blåbærrene blev også filtreret - og straks testet med en prøvesmagning. Det er jo en del af hyggen at finde det rette blandingsforhold! Det har vist sig at det var en rigtig god beslutning at anvende bærrene på denne måde, det  blev en god bærsnaps med en fin farve og en delikat blåbærsmag. Nu får den lov at samle sig lidt - så vil jeg overveje om den evt. skal have lidt sukker eller honning tilsat. Det kan få nogle flere nuancer frem, især i bærsnapse, der som regel er meget "lette" i det.

Et generelt tip:
Lav mindre portioner ad gangen af den færdige snaps. Den vil forandre sig over tid, typisk blive stærkere og det kan derfor være klogt at levne plads til en "påfyldning" af Brøndum senere.

Et andet tip:
Lad ikke bærsnapse af "vandholdige" bær som jordbær, hindbær, brombær lagre og stå for længe. Den fine bærsmag er lidt flygtig og over tid forsvinder den og lader de bitre noter tilbage. 

Velbekomme - og husk selvfølgelig at drikke alkohol med måde. Selv om det smager godt!

søndag den 19. januar 2014

Vinterlæsning: The Barn Garden

Gråt og koldt og klamt. Så nu har jeg taget hul på vinterlæsningen og er startet med Tom og Sue Stuart-Smiths ”The Barn Garden”. 



Som glad haveamatør er der en særlig fornøjelse i at se hvordan en af Englands helt store havearkitekter har grebet havedyrkningen an, når han er på hjemmebane i privaten. Bogen er nemlig en beskrivelse af Toms barndomshjem, som han nu har overtaget fra hans forældre. På den måde bliver det også historien om hvordan han er blevet præget i sin barn– og ungdom og hvordan havekunsten på det tidspunkt fik overtaget hans liv. Haven er i udgangspunktet anlagt af hans forældre, men som tiden går og han selv bruger haven som eksperimentarium, bliver haven udvidet mere og mere – ja, faktisk bliver det omkringliggende landskab også bearbejdet til en slags udvidelse af haven med bl.a. en ”prærie” og en ”eng”. 



Så er det jo heldigt at haven er anlagt på en gård med rigeligt med areal tilknyttet – og bogen beskriver også denne forvandling fra status som landbrug til hjem og bolig for familien Stuart-Smith. Det er Tom der er den kendte arkitekt, der bl.a. har udstillet og vundet priser på Chelsea Flower Show. (Stumper og stykker fra de forskellige udstillinger har i øvrigt fået plads i haven flere steder). Han har som sagt brugt haven til at afprøve forskellige greb og beplantninger, eksperimenter og ideer der også har kostet livet for nogle af hans forældres anlæg. Der er ingen tvivl om at han har en tilgang til haven, som er nært beslægtet med den moderne hollandske tradition som Piet Oudolf bl.a. er kendt for. Den er karakteriseret af store, sammenhængende flader af planter, afstemt i farver og tekstur – gennem alle årstider. Han bruger en uhøjtidelig blanding af stauder, græsser og såmænd også roser i hans beplantninger, som man også kender fra den traditionelle engelske have - men alligevel med en lidt større vægt på strukturerende elementer som hække, belagte og slåede stier, kæmpe vandkar og vægge i corten-stål end man måske ville mene hører til en engelsk cottage garden. 



Det er de lidt frække plantekombinationer og de markant styrende ”arkitektoniske” elementer, der giver anlægget en moderne feel…i mangel af bedre ord. Kjeld Slots ovale haver er måske en god dansk pendant? Nu er der jo også en anden bidragyder til bogen, nemlig Sue! De to beskriver på fornøjelig vis hvordan de gennem årene har fået deres respektive domæner: Tom er enerådene i de store haverum og den landskabelige bearbejdning, mens Sue er blevet herre over gårdhaven og køkkenhaven. Sidstnævnte falder vel i kategorien potager, idet der også bor en masse tulipaner og sommerblomster i denne del af haven. Bogen er som sådan ikke et opslagsværk i hvordan ”man gør”; der er ikke tekniske beskrivelser af beskæring, jordblandinger eller planteformering. Der er i stedet enkle betragtninger om bladformer, årstider og typer af beplantning i de forskellige haverum. Dog er der et planteregister bag i bogen, listet rum for rum. Og så forførende billeder naturligvis (som det hører sig til i en havebog!). Men også nøgterne, sort-hvide billeder, der viser de løbende ændringer og anlæg af haverummene. Det er faktisk det, der står tilbage når man har lukket bogen – at det er ok at gøre om, at eksperimentere og prøve af, at blive klogere og dermed også ”fejle” af og til… Den tager jeg til mig!

torsdag den 2. januar 2014

Æbletræslysekronen

Godt nytår til alle! Og lad mig lige benytte anledningen til at sige tak til alle de flinke mennesker derude i blog-land, som har kommenteret mine indlæg igennem året. Det er skægt at blogge - men endnu sjovere når man får hyggelige og/eller lærerige kommentarer!

Årets første indlæg markerer meget fint overgangen mellem det gamle og det nye år. Vi havde nemlig igen i år den fineste lysekrone over julebordet - og senere nytårsbordet - leveret af vores gamle æbletræ. Træet gennemgår i disse år en "foryngelseskur", hvor det år for år får fjernet sine kræftknuder, åbne sår og i det hele taget glattet rynkerne lidt. Nu er vi så langt i processen at det fremstår som et frodigt og livkraftigt træ, som under forløbet har måttet smide adskillige grene. De flotteste har vi gemt til bla. dette formål: Grenlysekronen!


Udspændt i snore fra loftet har den hængt i julen over bordet med gyldne lysholdere som blingbling. Ikke til lys (svært at få dem til at sidde lige synes jeg) men til små duske med grønne rosetter af fyrrenåle. Andre clips-lysholdere sikrer fodfæste til julerøde lys. Vældigt hyggeligt at sidde under de krogede grene og forbavsende meget lys man får ud af sådan en opsætning! Alting får dog en ende - med 1,5 timers brændetid som absolut max, må man måske tage en timeout i maden til en udskiftning af lysgiverne - men det er vel ok?

Og så til forvandlingsnummeret: af med guldet og de røde farver for nu at matche nytåret. På sådan en festlig aften, hvor det godt må være lidt højtideligt og elegant, er alt hvad skabe, skuffer og juletræ rummer af krystal (nåh ja...måske mest blot det der ligner) fundet frem og afpudset for støv og fluelort og hængt fra grenene som istapper og snekrystaller. Og nogle lyskæder giver de fine små lys, der kan fanges i prismer og glas.


Tænk hvor meget glæde man kan have af sit haveaffald!? Nu kan grenene så gøre gavn endnu en gang ved at ryge i brændeovnen...hvis jeg nænner det...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...