En midlertidig have - Park Paseo

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo.


Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et fabelagtigt syn - specielt her i det blege sensommerlys.

Det er utroligt hvad sådan en geometrisk figur kan gøre: instinktivt slår folk sig ned på græsset på INDERSIDEN af ovalen - man søger naturligt ind i det trygge indre rum, mens man også helt naturligt slendrer afsted på promenaden - selvom man ligeså godt kunne gå i alle andre retninger - men man lader sig styre af det markerede gulv.



Materialerne er ikke så lødige... da det jo en midlertidig ting er det hele lavet af krydsfiner og den slags kunststof bigbags er lavet af. Og netop fordi det er midlertidigt er det som når kirsebærtræerne blomstrer - man må nyde det mens det er der! Og nu er festugen ovre og snart er det hele fjernet igen - men mange tak for oplevelsen mens det varede!


Kommentarer

  1. EJ jeg må skamme mig, skulle havde været forbi og se dette overdådige skue. Men man kunne håbe at folkene i vej og park samt deres chefer ville bemærke effekten på byen rum, og måske ville prøve at skabe noget bedre i resten af Århus. Fordi en by i blomst kan man ikke kalde vores Århus...ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aarhus ligner vist de fleste andre byer på det punkt...desværre. Blomster er blevet en luksus de færreste kommuner tillader sig, fordi de selvfølgelig kræver mere pleje end en græsplæne - eller asfalt. Vil ved lejlighed vise hvad Lyngby-Taarbæk Kommune har gjort med plantekummer de seneste sæsoner, et eksempel man kunne lære af.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0