Gå videre til hovedindholdet

Det nye bed – sådan blev det

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden!

Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have.
Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen.


Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svævende, rosa skiver og Violfrøstjernernes skyer af pink prikker i luften.
I år har jeg så også kastet en håndfuld limefarvede Zennia, nogle Kæmpe Jernurt og udplantet nogle Ærenspris i bedet, samt en dahlia i hvert hjørne. Den ene kom ikke… men de andre kvitterede med en masse rosa, pink og orange blomster – den sidste skulle egentlig have været sart gul, men sådan kan man jo få små overraskelser af og til. Alt i alt endte det helt uventet som et Kenzo-bed og man kunne da føle sig fristet til at videreføre dette til næste år.
Men jeg skal jo lige huske formålet: at redde lyshungrende planter frem i solen. Det gælder også den hvide pæon der har kæmpet denne sommer med at konkurrere med hortensiaerne under æbletræet – den SKAL flyttes her i efteråret. De hvide staudevalmuer jeg såede i vinter er også sat i dette bed og er tænkt til at optræde i de første sommermåneder. Og så er der indkøbt hvide tulipaner til at klare foråret… Lyder som om der allerede er pladsmangel… måske jeg skal se mig om efter et nyt bed?

Kommentarer

  1. Det er super fint dit nye bed, god sammensætning. Jeg kender alt for godt det der med for lidt plads i bedene :-) lige nu er græsplænen ved at give en bid til et bed hos mig.
    Hvis du vil se en have der er super flot og hvor alt jord er inddraget til planter, så kan jeg varmt anbefale en tur til Blomstertøsen Rita i Bording.
    Mange blomster hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en god ide at veksle græs til et nyt bed - held og lykke med det projekt!
      Har ikke selv været hos Blomstertøsen, men har hørt hun også har lidt plantesalg? Må forbi en dag - tak for tippet!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Congratulations! This is a perfect place for a short afternoon rest!!! So beautiful!
    All my best from an Austrian gardener
    Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks! And you are absolutely right - the perfect spot to meditate, sipping a cup of tea ;-)
      Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…