Gå videre til hovedindholdet

Porsesnaps - kongen af kryddersnapse.

Der findes folk der ikke bryder sig om snaps. Det er sandt! Og så findes der dem der kan lide/drikke/nedsvælge NOGLE snapse. Porsesnapsen er en sådan snaps, der gerne tolereres af de fleste. Hvorfor mon? Den smager af noget, har en blød, rund fylde med nogle smagsnuancer der kan minde lidt hen ad lakrids, tobak og i den boldgade. Den er på ingen måde neutral, men kan sagtens træde i baggrunden når den blandes med andre smage. Derfor indgår den også i mange dram/bjesk opskrifter, fordi den giver en behagelig dybde til snapsen. Den går til det meste, lige fra sildemaden til stegtflæsk eller en godt lagret ost. Den er med andre ord genial!

Heldigvis er den også meget nem at lave - det forudsætter selvfølgelig at du har adgang til planten. Den vokser på heder, sumpede områder og i åbne krat. Og så vokser den også i min have: jeg har ganske enket købt en plante i planteskolen så nu er jeg helt selvforsynende, for det er ganske lidt man skal bruge. Porsen er en lille busk der er nem at kende på de pagajformede blade med de let takkede kanter. Hvis du er i tvivl gnider du bare lidt på et blad: de er smækfyldte med æteriske olier, som dækker dine fingre i fedtet, men velduftende, grønbrun olie. Nogle bruger raklerne i foråret. Har jeg ikke prøvet, for jeg er lidt varsom med at lege med store mænder pollen af hensyn til allergi.
Man kan lave en "færdig" snaps, men som sædvanlig laver jeg en essens, som så fortyndes efter lagring. Meget nemmere at styre smagen på den måde. Til en halv flaske essens bruger jeg: ½ flaske Brøndum Klar og en god håndfuld blade. Op i et glas med det hele, lad det trække i 5-7 dage, filtrer, og så gælder det om at lade essensen stå og lagre. Man kan godt drikke den på dette tidspunkt, men smagen bliver bedre hvis du venter mindst en måned.

Blandingsforholdet er ca. 1:6 - men det afhænger selvfølgelig af smag og behag!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …