Gå videre til hovedindholdet

Porsesnaps - kongen af kryddersnapse.

Der findes folk der ikke bryder sig om snaps. Det er sandt! Og så findes der dem der kan lide/drikke/nedsvælge NOGLE snapse. Porsesnapsen er en sådan snaps, der gerne tolereres af de fleste. Hvorfor mon? Den smager af noget, har en blød, rund fylde med nogle smagsnuancer der kan minde lidt hen ad lakrids, tobak og i den boldgade. Den er på ingen måde neutral, men kan sagtens træde i baggrunden når den blandes med andre smage. Derfor indgår den også i mange dram/bjesk opskrifter, fordi den giver en behagelig dybde til snapsen. Den går til det meste, lige fra sildemaden til stegtflæsk eller en godt lagret ost. Den er med andre ord genial!

Heldigvis er den også meget nem at lave - det forudsætter selvfølgelig at du har adgang til planten. Den vokser på heder, sumpede områder og i åbne krat. Og så vokser den også i min have: jeg har ganske enket købt en plante i planteskolen så nu er jeg helt selvforsynende, for det er ganske lidt man skal bruge. Porsen er en lille busk der er nem at kende på de pagajformede blade med de let takkede kanter. Hvis du er i tvivl gnider du bare lidt på et blad: de er smækfyldte med æteriske olier, som dækker dine fingre i fedtet, men velduftende, grønbrun olie. Nogle bruger raklerne i foråret. Har jeg ikke prøvet, for jeg er lidt varsom med at lege med store mænder pollen af hensyn til allergi.
Man kan lave en "færdig" snaps, men som sædvanlig laver jeg en essens, som så fortyndes efter lagring. Meget nemmere at styre smagen på den måde. Til en halv flaske essens bruger jeg: ½ flaske Brøndum Klar og en god håndfuld blade. Op i et glas med det hele, lad det trække i 5-7 dage, filtrer, og så gælder det om at lade essensen stå og lagre. Man kan godt drikke den på dette tidspunkt, men smagen bliver bedre hvis du venter mindst en måned.

Blandingsforholdet er ca. 1:6 - men det afhænger selvfølgelig af smag og behag!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…