Gå videre til hovedindholdet

Kniplingehaven ved Drøhses hus

En kniplingehave…hvordan skulle sådan én se ud? I Tønder har de en have anlagt over temaet kniplinger. Når det lige skulle være dét, der skulle være det styrende for designet, så skyldes det, at haven er en baggård til Drøhses Hus – et smukt, gammelt barokhus fra 1672. Huset rummer i dag en stor samling og udstilling af kniplinger. (Skulle der være én der ikke lige ved hvad en knipling er, så er det et tyndt og fint stykke stof, der er lavet ved at binde tynde, tynde tråde sammen med bitte små knuder så det danner et fintmasket net. Man kan så lave knuderne så der opstår større eller mindre huller eller små løkker og lave mønstre ved at variere tykkelsen af tråden).


Haven har fået en belægning af røde, sekskantede teglfliser. Nogle fliser har fået en kant af hvid glasering, mens andre er helt dækkede. Til sammen danner de det, der svarer til tylbunden i et stykke kniplingestof og det LIGNER faktisk en knipling rigtigt godt når man ser belægningen lidt oppefra!

I en Tønderknipling indgår der også kunstfærdige motiver – de er her repræsenteret af små bede, bl.a. fyldt med Sankthansurt, lavendler ellerr kantet med buskbom og udfyldt med små roser. Ved første øjekast kan de virke fejlplacerede som de er anbragt der, drysset lidt rundt midt i det hele. Men når man først har billedet af en knipling i baghoved giver klart mening: du står nu og betragter borten på et udsnit af en kæmpe forstørrelse af en knipling!

Selve haverummet er som sagt en baggård. Og som i mange baggårde har man måske ikke den kønneste udsigt til sine naboer. Det er der arbejdet meget bevidst med her – og det er også nødvendigt… For det første har man valgt at opsætte et galvaniseret hegn på gårdens langsider hvorpå der vokser klatrende vedbend. På den måde bliver væggene mere ensartede og grønne. Langs væggene er der desuden plantet græsser og nogle rønnetræer, som på sigt vil sløre indsynet til naboerne mere og mere og fortætte rummet yderligere.

I bunden af gården har man opstillet et smukt galvaniseret espaliet, der gentager sekskantmønstret fra belægningen (her set ind mod museet). Det danner et fint filter mod udsigten til det grimme baghus. Bagerst i haven er der blevet plads til et skur camoufleret af et lamelhegn og et frodigt skyggebed med blandt andet liljer og hostaer.

Der er også blevet plads til en dejlig solskinsplads med et par cafeborde, hvor man i denne sommer har kunnet få serveret kaffe og kage fra cafeen inde ved siden af. Herfra kan man nyde den stille rislen fra et bassin, der også indgår i kniplingemønstret og gentager den sekskantede form.


Haven er et rigtigt godt eksempel på et lille, fortættet haverum og der er masser af inspiration til den lille have – ikke mindst hvordan man kan sløre omgivelser man ikke er herre over. Den viser i øvrigt også at vi måske nogle gange skulle give afkald på den meget funktionelle tilgang til haver som vi ellers har her i norden. Vi ville nok samle beplantningen i større bede så man kan ”komme til” og de kom til at fylde noget, i stedet for de små bede drysset ud over den store flade. Man kan diskutere om temaet måske er brugt lidt for bogstaveligt… Men jeg kunne faktisk godt se et anlæg som dette være en fantastisk ”nem” byhave, som alligevel vil være fuldt af blomster, dufte, sol og skygge. Sin egen lille verden.

Hvor: Drøhses Hus, Museum Sønderjyllandhttp://www.museum-sonderjylland.dk

Hvem: Landskabsarkitekt Nils Junggreen Havehttp://www.nielsjunggreenhave.dk/

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …