Gå videre til hovedindholdet

Om at være separeret fra sin have...

Ofte læser jeg på forskellige blogs om hvordan folk, som dagens første gerning her i sommertiden, trisser ud i haven med morgenkaffen i hånden og søvnen i øjnene, for at få de første stråler fra morgensolen og stille se haven vågne. Oh, grusomme verden! Den slags er kun mig forundt enkelte dage om ugen - og så forudsætter det endda at vejret arter sig netop der!


For jeg har en fritidshave. Jeg er separeret fra haven af et job som kræver min tilstedeværelse andet steds de fleste af ugens dage, og det betyder at jeg gang på gang må tage hjerteskærende afsked med alt det skønne og grønne og lade det være "alene hjemme". Det gør selvfølgelig særligt ondt når det hele er ved at nå et
klimaks i blomstring og det er NU det skal nydes. Her er et par ting du kan overveje hvis du også har en have, der ofte må klare sig et par uger på egen hånd:


Vand.
Jeg har forsigtigt eksperimenteret med potter, og har efterhånden lært at det KAN lade sig gøre, hvis jeg vælger store potter, laver indbygget vandreservior og så placerer dem strategisk hvor de kan få en skylle hvis det regner. Kapillærkasser er et hit. Men ellers er det en klar fordel at få ting i jorden, og så træne planterne til at søge dybt efter vand - så ingen sjat-vanding her. Har så heldigvis også noget familie der kommer forbi i de mest tørre perrioder og yder førstehjælp. Men jeg har indstillet mig på at jeg - og haven - skal kunne klare os uden.


Plantevalg.
Det siger sig selv, at der ikke er plads til sarte skravl her. Det er i den grad survival of the fittest. Det er også en overvejelse værd at tænke i ukrudt - eller rettere planter, der kan holde den slags nede. Og så handler det om blomstring. Der skal være noget at nyde det meste af året. Det gælder også om at vælge planter der blomstrer så lang tid at du når at opleve det. Ellers er det lidt som de forældre der misser barnets første skridt og den slags...


All work and no play...
Indret haven så der er så lidt som muligt der SKAL ordnes på et bestemt tidspunkt. Her er der intet græs (kun som ukrudt) og kun en lille stump hæk. Jorden er dækket af planter, primært stauder, der
står tæt. MEGET tæt. Der skal lidt flere planter til, men det nedsætter behovet for lugning ganske betragteligt...som i næsten ingen. Resten af arealet er belagt med fast belægning, undtaget et stykke med grus i indkørslen. Årets gang med de aktiviteter der hører til der, som feks. beskæring og den slags er hyggelige nok, men skulle det glippe at man ikke lige fik det gjort, er det ingen katastrofe.


Kan næsten ikke holde ud at tænke på at haven er alene - savner duftene, farverne, insekterne og i det hele taget at se det hele gro. Men jeg kommer snart igen, bare rolig!

Kommentarer

  1. Jeg føler bestemt med dig, det må være rædselsfuldt, jeg har nok i at være væk fra min have en enkelt dag, der sker så meget hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER rædselsfuldt! Men med en have som din må der bestemt være en masse man ville gå glib af hvis man var meget væk :-)

      Slet
  2. Ih, hvor er det et godt indlæg, du har lavet her, havehjerne! Tak for det! Tror der er mange der kanbruge dine fif, også selvom de går gennem haven hver morgen og aften.

    Det er hårdt at sige farvel, men som Pippi siger: man må jo sige farvel for at kunne sige goddag igen. Og så kan måvi da vist også på den positive vægtskålen sige, at du får trænet din evne til at nyde nuet...! ;)

    Kh. Marianne
    H A V E F O L K E T
    /Den Helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne - ikke mindst for Pippi-citatet, som jeg bestemt vil tage til mig!

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Øv blogger åd min første kommenter, super godt indlæg, som berører en problemstilling vi kender alt for godt, vi har jo som bekendt også en fritidshave som vi ser endnu mere sjældent 3-4 gange om året. Jeg har gjort mig de samme erfaringer som du nævner og bruger samme fif og tricks til at holde haven igang, samt sikre at der er noget med interesse hele året. Der er da gået et par planter til....en gang i mellem...og stadig.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik,
      Ja, det er godt nok en udfordring I har der og jeg kan godt forstå hvis det koster livet på nogle planter af og til. Fantastisk at I kan få det til at fungere

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Jeg er helt enig med de andre... sikke et godt indlæg.
    En vedkommende fortælling med mange gode fif.
    Jeg ser min have hver dag - men nogle dag er jeg bare for træt til at gå derud. Og det er ærgerligt, for når jeg gør det så får jeg det meget bedre. Nogen gange er "man" bare ikke så smarttænkende i situationen...... ;-)
    Men imorgen har jeg fridag... jeg vil nyde at sove længe, trisse ud i haven i nattøj (og håbe det ikke regner) spise min morgen mad i orangeriet og ellers NYDE alt hvad jeg kan.
    Mange hilsner og skøn skøn sommer
    Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan,
      Tak - og nyyyyyyd dagen i din have. (Har bestilt godt vejr til dig!).
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…