Gå videre til hovedindholdet

Om at være separeret fra sin have...

Ofte læser jeg på forskellige blogs om hvordan folk, som dagens første gerning her i sommertiden, trisser ud i haven med morgenkaffen i hånden og søvnen i øjnene, for at få de første stråler fra morgensolen og stille se haven vågne. Oh, grusomme verden! Den slags er kun mig forundt enkelte dage om ugen - og så forudsætter det endda at vejret arter sig netop der!


For jeg har en fritidshave. Jeg er separeret fra haven af et job som kræver min tilstedeværelse andet steds de fleste af ugens dage, og det betyder at jeg gang på gang må tage hjerteskærende afsked med alt det skønne og grønne og lade det være "alene hjemme". Det gør selvfølgelig særligt ondt når det hele er ved at nå et
klimaks i blomstring og det er NU det skal nydes. Her er et par ting du kan overveje hvis du også har en have, der ofte må klare sig et par uger på egen hånd:


Vand.
Jeg har forsigtigt eksperimenteret med potter, og har efterhånden lært at det KAN lade sig gøre, hvis jeg vælger store potter, laver indbygget vandreservior og så placerer dem strategisk hvor de kan få en skylle hvis det regner. Kapillærkasser er et hit. Men ellers er det en klar fordel at få ting i jorden, og så træne planterne til at søge dybt efter vand - så ingen sjat-vanding her. Har så heldigvis også noget familie der kommer forbi i de mest tørre perrioder og yder førstehjælp. Men jeg har indstillet mig på at jeg - og haven - skal kunne klare os uden.


Plantevalg.
Det siger sig selv, at der ikke er plads til sarte skravl her. Det er i den grad survival of the fittest. Det er også en overvejelse værd at tænke i ukrudt - eller rettere planter, der kan holde den slags nede. Og så handler det om blomstring. Der skal være noget at nyde det meste af året. Det gælder også om at vælge planter der blomstrer så lang tid at du når at opleve det. Ellers er det lidt som de forældre der misser barnets første skridt og den slags...


All work and no play...
Indret haven så der er så lidt som muligt der SKAL ordnes på et bestemt tidspunkt. Her er der intet græs (kun som ukrudt) og kun en lille stump hæk. Jorden er dækket af planter, primært stauder, der
står tæt. MEGET tæt. Der skal lidt flere planter til, men det nedsætter behovet for lugning ganske betragteligt...som i næsten ingen. Resten af arealet er belagt med fast belægning, undtaget et stykke med grus i indkørslen. Årets gang med de aktiviteter der hører til der, som feks. beskæring og den slags er hyggelige nok, men skulle det glippe at man ikke lige fik det gjort, er det ingen katastrofe.


Kan næsten ikke holde ud at tænke på at haven er alene - savner duftene, farverne, insekterne og i det hele taget at se det hele gro. Men jeg kommer snart igen, bare rolig!

Kommentarer

  1. Jeg føler bestemt med dig, det må være rædselsfuldt, jeg har nok i at være væk fra min have en enkelt dag, der sker så meget hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER rædselsfuldt! Men med en have som din må der bestemt være en masse man ville gå glib af hvis man var meget væk :-)

      Slet
  2. Ih, hvor er det et godt indlæg, du har lavet her, havehjerne! Tak for det! Tror der er mange der kanbruge dine fif, også selvom de går gennem haven hver morgen og aften.

    Det er hårdt at sige farvel, men som Pippi siger: man må jo sige farvel for at kunne sige goddag igen. Og så kan måvi da vist også på den positive vægtskålen sige, at du får trænet din evne til at nyde nuet...! ;)

    Kh. Marianne
    H A V E F O L K E T
    /Den Helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne - ikke mindst for Pippi-citatet, som jeg bestemt vil tage til mig!

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Øv blogger åd min første kommenter, super godt indlæg, som berører en problemstilling vi kender alt for godt, vi har jo som bekendt også en fritidshave som vi ser endnu mere sjældent 3-4 gange om året. Jeg har gjort mig de samme erfaringer som du nævner og bruger samme fif og tricks til at holde haven igang, samt sikre at der er noget med interesse hele året. Der er da gået et par planter til....en gang i mellem...og stadig.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik,
      Ja, det er godt nok en udfordring I har der og jeg kan godt forstå hvis det koster livet på nogle planter af og til. Fantastisk at I kan få det til at fungere

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Jeg er helt enig med de andre... sikke et godt indlæg.
    En vedkommende fortælling med mange gode fif.
    Jeg ser min have hver dag - men nogle dag er jeg bare for træt til at gå derud. Og det er ærgerligt, for når jeg gør det så får jeg det meget bedre. Nogen gange er "man" bare ikke så smarttænkende i situationen...... ;-)
    Men imorgen har jeg fridag... jeg vil nyde at sove længe, trisse ud i haven i nattøj (og håbe det ikke regner) spise min morgen mad i orangeriet og ellers NYDE alt hvad jeg kan.
    Mange hilsner og skøn skøn sommer
    Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan,
      Tak - og nyyyyyyd dagen i din have. (Har bestilt godt vejr til dig!).
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…