Gå videre til hovedindholdet

Højdespringere

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag.
Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst.

Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren. 

Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor.

Lad os præsentere holdet:



Fingerbøl, DigitalisEn af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring skulle være sikret. Der skulle nu findes en flerårig sort, som jeg overvejer at anskaffe mig - vil være en del nemmere.


Kvan, Angelica archangelica. 2 af havens eksemplarer er nu i sit 2. år hvor blomstringen sætter ind efter at planten, med imponerende hast har skudt i vejret til en højde over 2 meter, foldet de enorme blade ud og nu sat kronen på værket med de smukke, smukke frøstande. Det er ved at være sidste udkald hvis du vil bruge stænglerne...venter du meget længere bliver de trædede. Du læse opskrifter med kvan her: havehjernen/KVAN


Lægebaldrian, Valeriana officinalis. Lette skyer af hvide blomster, der kan konkurrere med dem på sommerhimlen. Ved ikke helt om jeg bryder mig om duften, men skærmene bidrager i hvert fald til den så moderne grøftekantstemning.


Violfrøstjerne Elin, Thalictrum 'Elin'. Absolut havens showstopper. Den skuffer aldrig og fanger altid gæsters opmærksomhed med sine små pletter i luften af fine lyserøde blomster. De er knap sprunget ud endnu, så vi er nok heller ikke oppe på den fulde højde - selv om den nu har rundet de 2,5 meter. En forunderlig vækst - ikke mindst at den formår at holde sig oprejst uden støtte i den stride vind herude ved kysten. Sorten er steril - måske derfor den ikke er så udbredt.


Gulerod, Daucus. Det vilde indslag! Sat sidste år i potten som rester af køkkenaffald. Toppen af guleroden kan vokse videre og danner 2. år disse fine blomsterskærme inden den sætter frø. Har du køkkenhave kan du jo overveje at lade et par rødder stå?


Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år har den overvintret og derfor fået et forspring, så den allerede nu er kommet godt i vejret og så småt har sat de fine buketter af lilla-violette blomsterklaser. På billedet ses desuden brombær, der her i haven tæmmes i potte og bindes til sit klatrestativ så den også kommer i vejret. Imellem: dahlia, bagved: Blåregn.


Stokrose, Alcea rosea. Godt på vej over de 2 meter, men regner da med at den mindst bliver 0,5 meter højere. Hører til sådant et gammelt hus, men vælter rundt og må som regel bindes op så snart der kommer en dag med østenvind (det er vi bare ikke gearede til her!). Denne er en selvsået plante, som er noget højere end de "gamle".

Det var det meste af holdet - har du også højdespringere i din have?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…