Gå videre til hovedindholdet

Højdespringere

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag.
Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst.

Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren. 

Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor.

Lad os præsentere holdet:



Fingerbøl, DigitalisEn af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring skulle være sikret. Der skulle nu findes en flerårig sort, som jeg overvejer at anskaffe mig - vil være en del nemmere.


Kvan, Angelica archangelica. 2 af havens eksemplarer er nu i sit 2. år hvor blomstringen sætter ind efter at planten, med imponerende hast har skudt i vejret til en højde over 2 meter, foldet de enorme blade ud og nu sat kronen på værket med de smukke, smukke frøstande. Det er ved at være sidste udkald hvis du vil bruge stænglerne...venter du meget længere bliver de trædede. Du læse opskrifter med kvan her: havehjernen/KVAN


Lægebaldrian, Valeriana officinalis. Lette skyer af hvide blomster, der kan konkurrere med dem på sommerhimlen. Ved ikke helt om jeg bryder mig om duften, men skærmene bidrager i hvert fald til den så moderne grøftekantstemning.


Violfrøstjerne Elin, Thalictrum 'Elin'. Absolut havens showstopper. Den skuffer aldrig og fanger altid gæsters opmærksomhed med sine små pletter i luften af fine lyserøde blomster. De er knap sprunget ud endnu, så vi er nok heller ikke oppe på den fulde højde - selv om den nu har rundet de 2,5 meter. En forunderlig vækst - ikke mindst at den formår at holde sig oprejst uden støtte i den stride vind herude ved kysten. Sorten er steril - måske derfor den ikke er så udbredt.


Gulerod, Daucus. Det vilde indslag! Sat sidste år i potten som rester af køkkenaffald. Toppen af guleroden kan vokse videre og danner 2. år disse fine blomsterskærme inden den sætter frø. Har du køkkenhave kan du jo overveje at lade et par rødder stå?


Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år har den overvintret og derfor fået et forspring, så den allerede nu er kommet godt i vejret og så småt har sat de fine buketter af lilla-violette blomsterklaser. På billedet ses desuden brombær, der her i haven tæmmes i potte og bindes til sit klatrestativ så den også kommer i vejret. Imellem: dahlia, bagved: Blåregn.


Stokrose, Alcea rosea. Godt på vej over de 2 meter, men regner da med at den mindst bliver 0,5 meter højere. Hører til sådant et gammelt hus, men vælter rundt og må som regel bindes op så snart der kommer en dag med østenvind (det er vi bare ikke gearede til her!). Denne er en selvsået plante, som er noget højere end de "gamle".

Det var det meste af holdet - har du også højdespringere i din have?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …