Gå videre til hovedindholdet

Smukke, dejlige biergskovranke

Nu blomstrer Klematis Bjergskovranken igen! Oh, hvilken lykkke!
Sidste år købte jeg en ny af slagsen - den viste sig at være en anden sort med lysere løv og mere lyserøde blomster. Det gjorde nu ikke noget. Tvært imod er det fint med lidt nuancer i tilværelsen.


Til gengæld var det overhovedet ikke fint, at den gamle Klematis slet ikke viste tegn på liv her i foråret! Først i aller sidste øjeblik sendte den et nyt skud helt fra bunden - og det var dét! Resten var bare en død, sammenfiltret masse. Havde jo ellers gået og set for mig hvordan den bare ville stå som én stor blomsrende væg, men sådan skulle det altså ikke gå. Nu har jeg så forsøgt at regne ud hvad der gik galt...og er stadig ikke blevet klogere. Der har ikke været nævneværdig meget frost og den har da heller ikke stået og soppet i vand? Måske var det bare tid til en beskæring, men jeg synes da jeg har set meget større Bjergskovranker, som har klaret mange år uden tilbageskæring?
 

Nå pyt - kort proces, frem med saksen og snip-snip, væk var de døde grene og tilbage stod et stakkels ranglet skud. Meeen, den har da fået fat, og blomstrer tilmed, så der er håb forude! 

Og afklippet..ja, det blev samlet sammen og med nogen møje og besvær, viklet til en krans. Ikke helt jævn over det hele, men faktisk fin med det lidt "vilde" udtryk. Så sådan endte historien godt i den sidste ende - snip, snap, snude!

Kommentarer

  1. Fine billeder af Klematis Bjergskovranken.
    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Du fik da lavet en fin krans af afklippet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …