Gå videre til hovedindholdet

Smukke, dejlige biergskovranke

Nu blomstrer Klematis Bjergskovranken igen! Oh, hvilken lykkke!
Sidste år købte jeg en ny af slagsen - den viste sig at være en anden sort med lysere løv og mere lyserøde blomster. Det gjorde nu ikke noget. Tvært imod er det fint med lidt nuancer i tilværelsen.


Til gengæld var det overhovedet ikke fint, at den gamle Klematis slet ikke viste tegn på liv her i foråret! Først i aller sidste øjeblik sendte den et nyt skud helt fra bunden - og det var dét! Resten var bare en død, sammenfiltret masse. Havde jo ellers gået og set for mig hvordan den bare ville stå som én stor blomsrende væg, men sådan skulle det altså ikke gå. Nu har jeg så forsøgt at regne ud hvad der gik galt...og er stadig ikke blevet klogere. Der har ikke været nævneværdig meget frost og den har da heller ikke stået og soppet i vand? Måske var det bare tid til en beskæring, men jeg synes da jeg har set meget større Bjergskovranker, som har klaret mange år uden tilbageskæring?
 

Nå pyt - kort proces, frem med saksen og snip-snip, væk var de døde grene og tilbage stod et stakkels ranglet skud. Meeen, den har da fået fat, og blomstrer tilmed, så der er håb forude! 

Og afklippet..ja, det blev samlet sammen og med nogen møje og besvær, viklet til en krans. Ikke helt jævn over det hele, men faktisk fin med det lidt "vilde" udtryk. Så sådan endte historien godt i den sidste ende - snip, snap, snude!

Kommentarer

  1. Fine billeder af Klematis Bjergskovranken.
    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Du fik da lavet en fin krans af afklippet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan kan man blive ved ;-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…