Gå videre til hovedindholdet

Lidt kongelig har man da lov at være...

- på besøg i Gråsten Slots have.

Alle kender vist trappen, hvor kongefamilien stiller op til fotografering, når de er på sommertur i det sønderjyske? Men selv uden den mindste chance for et glimt af personer med blåt bod i årene er slottet - eller rettere haven - et besøg værd.



























I dronning Ingrids tid var det her hun dyrkede sin passion for roser, ja blomster i det hele taget. Det er nu ikke roserne, der dominerer mest her i maj måned og jeg fornemmer da også, at man har prioriteret at lægge hovedvægten på stauder under den seneste renovering for at opnå et mindre vedligeholdelsestungt plantesortiment.



Haven er primært en landskabelig have med de klassiske romantiske indslag: stierne, de blomstrende buske, søer, vandløb, "skov" og omhyggeligt placerede solitære træer. Alt sammen arrangeret som kulisser i et teater, hvor elementerne tilsammen danner scenerier, der både efterligner den omliggende natur, men som også inddrager den i anlægget: lange kig, der rækker langt ud over havens udstrækning og trækker blikket ud over søen, over marker og eng og langs skoven.



Men haven er bestemt også en blomsterhave, blandt andet med lange, brede rabatter med skønne blandinger af løgvækster, grønt bunddække, roser og så masser af stauder. Særligt det store bed ved spejlbassinet lover godt for blomsterfloret i den kommende sommer!



Bemærk også de fantastiske blåregn ved østfacaden - helt overdådige på denne årstid!



Slottet ejes af den danske stat, så selvom det er kongefamiliens "sommerhus", så er haven åben for offentligheden når de ikke selv er på slottet. Benyt dig af det!


Kommentarer

  1. Jeg bor tæt på og er der desværre slet ikke nok. Har dog været der et smut for nylig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes faktisk det er en rigtig hyggelig have, selvom størrelsen mere er i park-kategorien. Men er det ikke tit sådan at det der er i nærheden, er det vi besøger mindst? :-)

      Slet
  2. Har aldrig været der, men tænker bestemt at turen skal gå omkring på et tidspunkt. Haveturist i Danmark, en ny og berigende disciplin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nok at se på i hvert fald - selvom Danmark er et lille land!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…