Gå videre til hovedindholdet

Tulipanerne og Den Store Løgplan

Bliver det som man har planlagt? Se det er jo det spændende med at sætte løg! 
Sidste år lavede jeg - for en gang skyld - en plan for hvordan der skulle sættes tulipanløg i staudebedet. Her forsøgte jeg at tage hensyn til blomstringstid, højde, placering og selvfølgelig farve. Det skal jo bla. også tilpasses til de stauder der bliver naboer, så tulipanerne ikke bliver dækket helt inden de når at blomstre.


Foreløbigt er det faktisk gået rigtigt fint - der er en vis tilfredsstillelse ved at se de blomstrende, farvestrålende tulipaner for sit indre øje, når man lægger løgene i bar og sort jord - og så opleve hvordan billederne pludselig bliver til virkelighed! (Du kan læse om løglægningen her)


Har valgt en frisk kombination af lilla, rosa/pink og hvid/lime - hvorfor spare på farven når vi endelig kan få lidt knald på? Sorterne er også valgt så blomstringen forskydes lidt: Først kommer de lilla Purple Prince - tidlig, ikke så høj plante, der bedre kan modstå det lidt barske vejr der kan være i tidlig forår. Lige herefter følger den rosa/pink Cosmopolitan, der er lidt højere og derfor først nu er ved at være klar til at folde sig ud. Sidst, men ikke mindst, den hvide/lime farvede Snow Walley, der stadig gemmer på sine kronblade.





Igen er nogle af de degenererede blå/lilla Blue Perrot dukket op i en forpjusket, rød udgave. Det er hermed konstateret at de kun holder form og farve i en enkelt sæson. Herefter falder de tilbage til et mere oprindeligt sæt gener. (Godt vi mennesker er mere stabile på det punkt, træls hvis vi skulle til at gå på knoerne igen...). Den slags autonome tulipaner tolereres selvfølgelig ikke i dette bed, så de bliver øjeblikkeligt hevet op og sendt på tålt ophold i bedet under æbletræet. Her pynter de da også ved at titte frem mellem hortensiaerne. 


Den Store Løgplan:

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…