Gå videre til hovedindholdet

Karolinelund Byhave

Var det noget med en bid af det gamle tivoli i Aalborg? 
Jeg er jo gammel Aalborgdreng, og som sådan har jeg arbejdet flere somre i det nu nedlagte tivoli, Karolinelund. Her tjente jeg en skilling som rutschebanefører i et par sæsoner, men havde selvfølgelig lagt mange spareskillinger i haven før da - enten på forlystelserne eller på is og spillemaskiner!

Tivoliet har lukket og slukket for flere år siden, og mens byrådet nu grubler over hvad området skal bruges til i fremtiden, har man ryddet alle forlystelserne væk, åbnet området som en offentlig park under de gamle træer og givet plads til en række midlertidige projekter. Her er feks en mountain bike bane, en tangopavillion og ikke mindst: Byhaver!

























Haverne er udlagt i indhegnede zoner, hvor byens borgere kan forsøge sig som havedyrkere i hver sit lille bed. Lodderne er primært anlagt som højbede - det gør det jo også nemt at adskille lodderne. Hvert lod er på 3x3 meter plus en sti på 1 m2 - ikke meget plads, men hvis den udnyttes rigtigt kan man høste et rimeligt udbytte.

























Der er mange tilgange og ambitionsniveauer kan man se. Stilen er en blanding af kolonihavestemning, dyrkningseksperimenter og Christiania-æstetik. Personligt vil jeg nok selv have svært ved helt at se bort fra hvordan ting tager sig ud og kun fokusere på udbyttet: jeg synes bare ikke at plastik og gamle bildæk er særligt smukke at se på. Men det er netop en del af præmissen her, at man er fælles om projektet på godt og ondt, samt at offentligheden kigger med og har en mening om det man laver.


















































Pt. er alle lodder optaget og det er som sagt en midlertidig ordning, som formelt set udløber maj 2015...så man skal nok være mere end heldig for at få en "bid af kagen"! Men skulle du have lyst til at læse mere om byhaverne, kan du læse om dem på projektets hjemmeside: http://www.karolinelundbyhave.dk/


Kommentarer

  1. Spændende projekt, og interessant hvordan det kommer til at forløbe! Kan godt lide at ikke alt er ensrettet:-)
    Ps. føler en form for tilhørsforhold til byen, da sønnen studere der!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sønnike må tage mor med en tur i parken i Aalborg! Lige nu er der jo lidt bart i bedene, men tror det bliver rigtigt frodigt til sommer.

      Slet
  2. Jeg kom bare lige forbi.
    Tak for et kig ind i Karolinelund Byhave.
    Gode billeder.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…