Dahliaer - klarede de den?


Dahliaer. Hvor er de en kilde til mange glæder - og frustrationer. Store glæder når de overrasker med deres overdådige og nærmest dekadente blomstring. Og frustrationer når de skal klare sig igennem en dansk vinter med den helt rette opbevaring.



Lige nu står den på frustrationer...i år er deres hvileophold ikke gået efter planen. Forsøgte mig i efteråret med en (troede jeg) ideel nedpakning i en gammel kapillærkasse. Frostsikker og med lufthuller til cirkulation. Men da jeg nu har hentet knoldene frem fra gemmerne må jeg konstatere at den løsning ikke skal gentages: flere af dem er rådnende, svampede klumper, der på ingen måde bliver til farvestrålende blomster. Nogensinde.



Heldigvis har nogle overlevet. Og heldigvis har jeg nu haft et påskud til at investere i nye dahliaer. Og heldigvis er prisen jo efterhånden overkommelig... Dahliaer skal der i hvert fald være i haven i år! Så nu er alle knolde, gamle og nye, sat til "vækning" i plantemuld i skuret - vi tager en runde mere.


Kommentarer

  1. Hej Henrik .Lidt surt når dahliaknoldene ikke har overlevet...........men dejligt at du har fået købt nogle nye.Jeg viser også mine nye indkøb af dahlia i dag..........havde kun en enkelt hvid som ser fin ud.Så nu kan vi glæde os til at de smukke blomstre kan glæde os mrd de smukke farver.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Du har taget hul på det grønne ser jeg! :-)
      Ja surt når der er planter der går til - og har da overvejet om det overhovedet er besværet værd at forsøge at overvintre dem: så slipper man da for besværet og ærgelserne...men der går jo også lidt sport i det...
      Havehilsner fra Henrik

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0