Gå videre til hovedindholdet

Årets æbletræbeskæring

Endnu et tegn på at foråret er lige om hjørnet: Den årlige beskæring af æbletræet er blevet foretaget denne weekend. Svoger har trådt til med kyndigt håndelag og trænet blik for hvad der kan blive og hvad der bør ryge af.

Æbletræet før beskæring






Egentlig startede forberedelserne allerede i sensommeren, hvor grene der var "i vejen" blev dødsmærket - med en snor. Snip, snip og et par intensive træk med saven - og væk var de!
Æbletræet efter beskæring


Efter sådan en tur minder træet lidt om et nyklippet får: det ser ret afpillet og bart ud. Men det må til i en lille have som denne og med et træ som har været hårdt ramt af kræftknuder. Det vil om et par måneder strutte af velvære og voksekraft og man vil hurtigt have glemt det lidt ynkelige syn man ser nu.
Efter alle vanrisene er væk og der er ryddet ud i grenene ser træet lidt bart ud


Afklippet er nu samlet i en nydelig bunke, klar til grenpladsen. Men nogle af skuddene har jeg sparet og hevet indendøre så de kan blive drevet til at give nogle grønne blade her i alt det grå. Nu skal træet derude bare se at følge trop og sætte en masse blomster og blade!
Driver-liv...æblegrene taget ind i varmen

Mens vi venter...æblegrene og tulipaner kan give lidt forårsstemning

Kommentarer

  1. Så deilig å få hjelp til beskjæringen:) Nå blir det nok flott til sommeren og avling til høsten - og kanskje epleblomster inne på bordet?
    Jeg har bare nye og små epletrær i hagen min. Det stikker knapt en gren over snøen så beskjæring er ikke å tenke på enda. Men måke snø kan og bør jeg nok tenke på... Sukk!

    SvarSlet
  2. Hej Gerd
    Her er det noget mildere vejr og solen har skinnet i dag som på en forårsdag så ingen sne her (dejligt!). Meeeen der er nu et stykke tid til varmen kommer! Mine espaliertræer er også kun nogle få år gamle, men de har også fået en tur med beskærersaksen for at holde formen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…