Gå videre til hovedindholdet

Æbletræslysekronen

Godt nytår til alle! Og lad mig lige benytte anledningen til at sige tak til alle de flinke mennesker derude i blog-land, som har kommenteret mine indlæg igennem året. Det er skægt at blogge - men endnu sjovere når man får hyggelige og/eller lærerige kommentarer!

Årets første indlæg markerer meget fint overgangen mellem det gamle og det nye år. Vi havde nemlig igen i år den fineste lysekrone over julebordet - og senere nytårsbordet - leveret af vores gamle æbletræ. Træet gennemgår i disse år en "foryngelseskur", hvor det år for år får fjernet sine kræftknuder, åbne sår og i det hele taget glattet rynkerne lidt. Nu er vi så langt i processen at det fremstår som et frodigt og livkraftigt træ, som under forløbet har måttet smide adskillige grene. De flotteste har vi gemt til bla. dette formål: Grenlysekronen!


Udspændt i snore fra loftet har den hængt i julen over bordet med gyldne lysholdere som blingbling. Ikke til lys (svært at få dem til at sidde lige synes jeg) men til små duske med grønne rosetter af fyrrenåle. Andre clips-lysholdere sikrer fodfæste til julerøde lys. Vældigt hyggeligt at sidde under de krogede grene og forbavsende meget lys man får ud af sådan en opsætning! Alting får dog en ende - med 1,5 timers brændetid som absolut max, må man måske tage en timeout i maden til en udskiftning af lysgiverne - men det er vel ok?

Og så til forvandlingsnummeret: af med guldet og de røde farver for nu at matche nytåret. På sådan en festlig aften, hvor det godt må være lidt højtideligt og elegant, er alt hvad skabe, skuffer og juletræ rummer af krystal (nåh ja...måske mest blot det der ligner) fundet frem og afpudset for støv og fluelort og hængt fra grenene som istapper og snekrystaller. Og nogle lyskæder giver de fine små lys, der kan fanges i prismer og glas.


Tænk hvor meget glæde man kan have af sit haveaffald!? Nu kan grenene så gøre gavn endnu en gang ved at ryge i brændeovnen...hvis jeg nænner det...

Kommentarer

  1. Godt nytår til dig. Sikke dog en flot lysekrone, I har fået skabt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie :-)
      Vi har i hvert fald haft meget glæde af den julen over.
      Hilsen Henrik

      Slet
  2. Det er en meget fin lysekrone.....jeg har gjort det samme men med elektrisk lys, som på dit nederste billede, da jeg er lidt nervøs for levende lys så tæt på loftet. Fint ser det ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg deler din bekymring mht. levende lys - har feks. ikke stearinlys i mine juledekorationer mere, synes det er for farligt. Men de små juletræslys (selvslukkende i øvrigt) synes jeg vi kan håndtere - også fordi vi er ved dem mens de brænder. Men der skal være fri for grene over dem og lidt luft til loftet!
      Men faktisk synes jeg også de små lyskæder man får nu er ret flotte på grenene, så kan sagtens være jeg "nøjes" med dem næste gang :-)
      Hilsen Henrik

      Slet
  3. Det ser rigtig hyggeligt ud og en god ide at bringe naturen med ind i stuen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det er bestemt også hyggeligt at kunne bruge det man har! :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…