Gå videre til hovedindholdet

Peberrod - mislykket eksperiment

 Det er jo ingen nyhed at haven i år har været under angreb af snegle og andet plantegnaskende kryb. Træls. Også træls for peberroden, som i år skulle vise om  eksperimentet med løbende opgravning og fjernelse af siderødder skulle bære frugt. Eller rettere rod.

Kan allerede nu afsløre at det skete ikke. Som det fremgår af billedet nedenfor blev bladene fuldstændigt ribbet af en eller flere grådige bløddyr. Det grønne er nogle gulerodstoppe, som jeg satte ned for at holde på fugten i jorden - og selvfølgelig skåne mig for det triste syn. Dem rørte krapylene selvfølgelig ikke. Overhovedet!

Nederste billede viser årets høst - rødder er omtrent som da de blev sat sidste efterår. Men dog i live, hvilket er et mindre mirakel og vidner om peberrodens overlevelseskraft og hvorfor den er frygtet af nogle haveejere.

Nu KUNNE det jo være min hårdhændede behandling, der også har været medvirkende til det sørgelige resultat. Det vil jeg ikke afvise. Og vil formentlig lade roden være rod næste år, og nøjes med at glæde mig over de flotte grønne blade. Så må forsyningen af peberrod til køkkenet komme fra købmanden i stedet...

Du kan se de tidligere kamptag med roden her:
Peberrod fanget i potte II
Tæmning af peberrod

Modtager gerne gode råd - der må da være nogen der ved hvordan man får brugbare rødder af sådan en krabat?


Kommentarer

  1. Jeg har ingen erfaring med peberrod, men ved at de nogen steder her på Samsø vokser vildt. Jeg har nu aldrig set dem, men fået fortalt at det ikke er langt fra hvor jeg bor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ud og led og grav! Når jeg dyrden i potte er det fori jeg har hørt at den ellers kan brede sig uhæmmet. Og det dur bare ikke i så lille en have. Og tror det er rigtigt at dømme efter rodnettet på krabaterne sidste år!

      Slet
  2. Jeg har aldrig haft peberrod. Rigtig træls når noget man har gjort et stykke arbejde for at det skulle lykkes og det så ikke lever op til forventningerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et eksperiment...og den slags kender man jo ikke udfaldet på altid! Men er da lidt ærgelig - især fordi jeg synes jeg har gjort mig så umage. Men altså. Sådan er det med levende ting: Hvis ikke de vil, så VIL de ikke!

      Slet
  3. Min mormor havde peberrod i haven og ja den breder sig, så at holde den i en krukke, vil være optimalt! Hvis du sætter din krukke på en zinkunderskål kan du holde sneglene væk. Der må være noget med zink, de ikke kan lide. Ikea har nogle runde zinkskåle på hjul, som er gode til de planter, som sneglene overfalder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet! Det må prøves...så er i hvert fald DET prøbelm løst... :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…