Gå videre til hovedindholdet

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.

Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!

Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.


Af de først høstede æbler har vi kogt mos i flere omgange - det kan bruges til så mange ting i køkkenet! Det sidste batch har jeg desuden henkogt - første forsøg med den konserveringsmetode. Spændt på om det kan holde sig og om smagen forbliver ok?



Der må selvfølgelig også bages noget - de mindre pæne æbler kan jo passende stoppes i en tærte...kommer også nogle af vores blåbær i ...og på den måde er det jo NÆSTEN sundt at synde  :-)
Opskrift følger nederst på siden!






















Ingredienser:
2 Æg
180 gram sukker
100 gram smør, smeltet
120 gram hvedemel
korn fra 1/4 stang vanilie
 ca. 3 æbler
ca. 1 dl blåbær
1 håndfuld mandler, usmuttede
5 spsk. sukker
2 spsk. vand

Smør/rasp til form.

Pisk æg, sukker og vanilie sammen. Tilsæt smeltet smør og mel, rør dejen sammen og bred den ud i en smurt, raspdrysset tærteform (26 cm i diameter). Skræl æblerne, skær dem i stykker, fordel dem over dejen og tryk dem lidt ned i massen. Fordel blåbærrene og giv også nogle af dem et tryk ned i dejen. Drys med hakkede mandler. Kog sukker og vand til en sirup og dryp den ud over kagen. Sæt formen i ovnen på nederste rille ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 30 minutter.

Kommentarer

  1. Jeg har læst, at æblerne kan modne videre ude i haven i kasserne, så det er nok tidligt nok at få dem på loftet.

    SvarSlet
  2. Mon det er for at få lys at de skal stå ude? Jeg er dog lidt bekymret for frosten, som de vel ikke har godt af når de er plukket?
    Har i øvrigt læst at netop Ingrid Marie faktisk først udvikler sin smag flere uger efter at det er plukket - så åbenbart er "lagring" det helt rigtige...

    SvarSlet
  3. Dejligt med æbler, hel klart en mangelvare i vores have, men i et lejet hus kommer der altså ikke frugttræer i jorden. Tarte tartin er også værd at lave.........

    SvarSlet
    Svar
    1. Joh, klart at du foreslår en FRANSK tærte! Og ja, sådan en fætter skal jeg da prøve at lave, nu da vi har så mange æbler at øve os på. Klogt at vente med at plante frugttræer til I selv kan høste frugterne - bogstaveligt talt!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…