Ude godt - hjemme...

...meget bedre!

I hvert fald når det gælder haver og parker i Lissabon...offentlige i hvert...Har været på en dejlig ferie til Portugals hovedstad her i september hvor jeg blandt andet har været på visit på mange af byens pladser og parker. Havde forventet en farverig frodighed, men blev noget skuffet. Pladserne var ikke særligt godt vedligeholdt og parkerne også ret forsømte. Både i forhold til vedligehold af faste elementer, men indeholdt også ret sølle vækster - undtaget ukrudtet som havde det ret godt.

Især den botaniske have skuffede - her betaler man jo dog entre - med sin samling af halvvisne pinde og bare jord.

Nu skal det siges, at mit besøg kom lige ovenpå en usædvanligt lang og varm sommer - også efter portugisisk målestok. Det er selvfølgeligt hårdt for grønne rum og vand bliver en kostbar ressource som man selvfølgelig må spare på. Og spare må portugiserne i det hele taget, for de er hårdt ramt af den økonomiske krise. Jeg fik da også glimt af blomstrende haver bag store porte og mure. Så der findes helt sikkert perler, jeg blot ikke har haft adgang til!

Her følger en række collager med snapshots fra turen - med klart fokus på de positive øjeblikke!

Jardim de São Pedro de Alcântara - JardimAntónio Nobre

Parque Eduardo VII, Jardim do Castelo de São Jorge, Jardim da Praça do Império, Jardim Botânico da Universidade de Lisboa

De smukke, karakteristiske belægninger med sorte og hvide marmorstykker.

Praça Dom Pedro IV, JardimAntónio Nobre, Jardim do Castelo de São Jorge, Jeronimusklostret.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0