Gå videre til hovedindholdet

Flydende forråd

Som jeg har fortalt tidligere var blåbærhøsten lidt af en katastrofe i år pga. tørken. Forsøgte at "redde" de sidste bær ved at hælde dem på snaps. Det var nogle indtørrede, runkne knolde, men min teori var - og er - at sukkerindholdet blot var det større og vandindholdet det mindre. Med andre ord, perfekte til dette formål!

Nu er der så gået nogle uger, og jeg tror sørme at det bliver godt. Den har fået en fin farve og en skøn blåbærduft. Mon ikke den kunne være klar til juletid?

Jeg har som regel flere kryddersnapse til at trække samtidigt. Så her ser I også årets valnøddesnaps - ret forunderligt at de giftigtgrønne frugter kan afgive så voldsom en farve! Det skyldes et ekstremt højt indhold af garvesyre, så jeg plejer også at bruge engangshandsker, når jeg flækker dem. Ellers er hænderne helt brune bagefter.
Prøver at undgå at ryste glasset for meget, så man kan beholde et kig til frugterne...men de ender med at får samme farve som snapsen: som spildolie!

Tænk at noget så ækelt kan komme til at smage så godt! Så hvis det stadig er muligt at få fat i nogle valnødder skulle du få lavet en portion - og også af resterne af havens bær!


Kommentarer

  1. Ja, man kan lave mange slags snaps - og det er hyggeligt! - Jeg er ved at lave brombærsnaps :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget sjovt at eksperimentere med forskellige slags snaps - har efterhånden en 10-15 slags i rotation :-)
      Nogle gange bliver det himmelsk - andre gange mere egnet til vinduespudsning end til at drikke!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…