Gå videre til hovedindholdet

Æbler - årets første høst

Pludselig er det blevet sensommer og uden at jeg rigtigt har bemærket det, har æblerne stille og roligt vokset sig større og større og fået fine røde kinder.

På denne tid er de jo så også dækket bag et tæppe af stauder, så jeg var ganske imponeret da jeg kom over på den anden side af "hækken" og så hvor mange æbler de bærer i år. Havde egentlig ikke regnet med noget særligt, for foråret var lidt fattigt på insekter hos os. Faktisk var jeg ude og lege bi, med en lille pensel fra blomst til blomst. Man kan vel næsten sige at disse æbler er mine "børn" så? Viser lige et billede af blomsterne fra i foråret...

Selve espaliererne begynder også at tage form. Jeg får hele tiden at vide, at de træer jo ikke har gode betingelser, sådan klemt fra den ene side af stauderne. Jeg må så (igen) minde folk om at træerne IKKE er der for frugternes skyld - de skal kun give så mange frugter, at vi har lidt at gumle på her i efteråret. Træerne er derimod sat for at danne en tynd "hæk" - som samtidig lader lys komme igennem til planterne på den anden side. OG som giver nogle smukke silouetter at fornøje sig over om vinteren.

Lige nu er ca. 70 % af grenene etableret så det skal nok lykkedes. Og ja, jeg "snyder" så det driver, for jeg har slet ikke tid til at danne espalierne på den "rigtige" måde, men lder ganske enkelt træerne udfylde hullerne efterhånden som de vokser til. Og skulle noget ende med at se helt tosset ud eller være for tæt - ja så får de bare med saksen!

Husk at nyde de sidste stråler fra sensommersolen i disse dage!







Kommentarer

  1. Det er da en skøn hæk du har lavet der. Den skal nok blive tæt om nogle år, hvis den får lov.
    Æblerne ligner mine rød ananas. Mine er mest røde i toppen, pga. himmelråbende dårlig beskæring.
    Det undrer mig lidt at dine ikke er røde alle sammen, med alt det lys de får fra den udvendige side.
    Hvor lang er hækken? og hvor højt er rionettet?

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig fint ud, både med blomster og med æbler.

    SvarSlet
  3. Ja, jeg er også sikker på at det nok skal blive godt! Hækken er ca 16 meter lang og 90 cm høj. Det er flere forskellige sorter, men halvdelen er ganske rigtigt Rød Ananas. Alle tidlige - skulle jeg gøre det om ville jeg nok have ene forskellige, herunder nogle sene.

    Når de nu ikke ser så "røde" ud, så skyldes bla. at billederne er taget indenfor nogle uger - vejret har drillet lidt, så jeg har knipset når der har været mest lys på og tørvejr :-)
    Det seneste er nr 2 fra oven - det er fra i lørdags og der har de fået lidt mere kulør.

    SvarSlet
  4. Henrik jeg er vild med dine opstammende æbletræer og så på sådan et rivejern...det er en rigtig god ide, får en ide at man nemt kan opdele sin have i rum....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænker det samme! Drømmer om at få en køkkenhave indrammet af sådanne træer. De giver faktisk også overraskende mange æbler.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…