Gå videre til hovedindholdet

Æbler - årets første høst

Pludselig er det blevet sensommer og uden at jeg rigtigt har bemærket det, har æblerne stille og roligt vokset sig større og større og fået fine røde kinder.

På denne tid er de jo så også dækket bag et tæppe af stauder, så jeg var ganske imponeret da jeg kom over på den anden side af "hækken" og så hvor mange æbler de bærer i år. Havde egentlig ikke regnet med noget særligt, for foråret var lidt fattigt på insekter hos os. Faktisk var jeg ude og lege bi, med en lille pensel fra blomst til blomst. Man kan vel næsten sige at disse æbler er mine "børn" så? Viser lige et billede af blomsterne fra i foråret...

Selve espaliererne begynder også at tage form. Jeg får hele tiden at vide, at de træer jo ikke har gode betingelser, sådan klemt fra den ene side af stauderne. Jeg må så (igen) minde folk om at træerne IKKE er der for frugternes skyld - de skal kun give så mange frugter, at vi har lidt at gumle på her i efteråret. Træerne er derimod sat for at danne en tynd "hæk" - som samtidig lader lys komme igennem til planterne på den anden side. OG som giver nogle smukke silouetter at fornøje sig over om vinteren.

Lige nu er ca. 70 % af grenene etableret så det skal nok lykkedes. Og ja, jeg "snyder" så det driver, for jeg har slet ikke tid til at danne espalierne på den "rigtige" måde, men lder ganske enkelt træerne udfylde hullerne efterhånden som de vokser til. Og skulle noget ende med at se helt tosset ud eller være for tæt - ja så får de bare med saksen!

Husk at nyde de sidste stråler fra sensommersolen i disse dage!







Kommentarer

  1. Det er da en skøn hæk du har lavet der. Den skal nok blive tæt om nogle år, hvis den får lov.
    Æblerne ligner mine rød ananas. Mine er mest røde i toppen, pga. himmelråbende dårlig beskæring.
    Det undrer mig lidt at dine ikke er røde alle sammen, med alt det lys de får fra den udvendige side.
    Hvor lang er hækken? og hvor højt er rionettet?

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig fint ud, både med blomster og med æbler.

    SvarSlet
  3. Ja, jeg er også sikker på at det nok skal blive godt! Hækken er ca 16 meter lang og 90 cm høj. Det er flere forskellige sorter, men halvdelen er ganske rigtigt Rød Ananas. Alle tidlige - skulle jeg gøre det om ville jeg nok have ene forskellige, herunder nogle sene.

    Når de nu ikke ser så "røde" ud, så skyldes bla. at billederne er taget indenfor nogle uger - vejret har drillet lidt, så jeg har knipset når der har været mest lys på og tørvejr :-)
    Det seneste er nr 2 fra oven - det er fra i lørdags og der har de fået lidt mere kulør.

    SvarSlet
  4. Henrik jeg er vild med dine opstammende æbletræer og så på sådan et rivejern...det er en rigtig god ide, får en ide at man nemt kan opdele sin have i rum....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænker det samme! Drømmer om at få en køkkenhave indrammet af sådanne træer. De giver faktisk også overraskende mange æbler.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…