Humlemagasinet - Hæk tema!

Her i sommer besøgte jeg Humlemagasinet på Fyn for at se deres have. Den viste sig nu at have dimensioner af en park - ganske imponerende, når man tænker på at det er etableret indenfor ganske få år. God inspiration for os, der stadig mangler at få råderum over en have, der kan rumme de fleste havedrømme: Man kan nå langt inden pensionen, så det kan nåes endnu!

Denne have er struktureret af en række hække, der på fin vis danner rum. Og rum i rum. Som sådan er det næsten én stor opvisning i hvad man kan opnå med hække: Klippet i bløde, organiske former, stramt klippet som snorlige rammer om roser og andet godt; i klassiske, geometriske figurer som kegler og kugler; i cirkelslag og trimmet minutiøst som i Dronning Ingrids monogram. Og måske mest facinerende: klippet i form som arkitektoniske elementer: en hule eller levende pavillion; en port eller en bue.

De fleste gængse planter er repræsenteret: bøg, taks, liguster, lavendel, buskbom.  Sidstnævnte desværre hårdt ramt af "buskbomsygen".

Fortsættelse med de farvestrålende blomstrende dele følger!















Kommentarer

  1. Skønne skønne hække, jeg elsker klippede hække. Trist med buksbomhækkene, jeg er selv noget nervøs har jo en plan om et stort haverum med buksbom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Klippede hække har stor effekt! Ud over at de kan være smukke i sig selv, giver de jo struktur og danner rum, så der kan være mange forskellige oplevelser i den samme have!

      Slet
    2. Og mht. buskbom: Det siges, at hvis man klipper det syge bort, gøder og vander godt, så skulle planterne have en chance.

      Men skræmmende at det er så udbredt allerede. Og får da en til at overveje om det er buskbom man skal satse på?

      Slet
  2. Så fandt jeg endelig ud af, hvem havehjernen er :) Tak for din kommentar hos mig, og tak for billeder fra Humlemagasinet. Jeg har hørt om det, men aldrig været der, så det var godt, du viste mig vej til dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til! Og glæd dig til Humlemagasinet - det er et spændende sted :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0