Gå videre til hovedindholdet

Kandiseret kvan II

Eeeeeeelsker duften og smagen af kvan! Det ligner intet andet og har en frisk, meget parfumeret smag. Så den vil jeg jo gerne gemme på! Det gør jeg på snaps, men har længe villet prøve at kandisere kvan. Det er/var meget brugt i England til brød og kager - lidt ligesom sukat, men jeg har ikke set det til salg her i landet i mange år. 

Andet steds på bloggen ligger der en opskrift jeg fandt på nettet. Jeg har tilladt mig at ændre i den, for jeg bryder mig ikke om at stængerne pudres med sukker til sidst. Og det var også en noget omstændig proces, som jeg slet, slet ikke har tålmodighed til. Så jeg har læst lidt på kandisering i almindelighed og kommet frem til denne metode, som giver et fint resultat:

3-4 stilke kvan (de øverste, tynde bliver lidt "træde" i det; de helt nederste "rør" koger nemt i smadder, så de ideelle er nok de mellemste - hvis det giver mening...)
1 spsk natron
½ liter vand
--------
1 dl sukker
1 dl vand

1. Rør natron ud i vandet og kog stilkene heri i en ½ times tid - (natronen skulle angiveligt gøre stilkene mere møre og holde på den grønne farve!)

2. Kassér kogevandet og kom i stedet stilkene ned i sukker/vand-blandingen. Kog stille ind til konsistens af sirup.

3. Nu KAN du hoppe direkte til punkt 5 hvis stilkene er helt møre. Ellers hælder du stilke og lage på passende beholder og lad trække i mindst et døgn.

4. Efter trækketiden er overstået, er siruppen blevet mere tyktflydende. Vurder konsistensen af siruppen: den skal kunne lægge sig om stilkene i et fint lag uden at klumpe. Er den for tynd kan den koges yderligere ind. Pas på ikke at brænde den på!

5. Tag stilkene op af sukkerlagen og læg stilkene enkeltvis på bagepapir og sæt i ovnen - varmluft 75 grader i en time. Lad køle helt af.

6. Opbevar i beholder med tætsluttende låg. Gem også siruppen - fin til desserter og lignende. Har du fået den kogt for meget, så den krystalliserer, skal du blot skrabe sukkermassen ud på bagepapir. Lad den køle af og stivne helt, inden du knuser den. Nu har du et dejligt aromatisk drys til desserter, kager og ikke mindst frisk frugt som jordbær eller melon!

Velbekomme!




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…