Gå videre til hovedindholdet

Kandiseret kvan II

Eeeeeeelsker duften og smagen af kvan! Det ligner intet andet og har en frisk, meget parfumeret smag. Så den vil jeg jo gerne gemme på! Det gør jeg på snaps, men har længe villet prøve at kandisere kvan. Det er/var meget brugt i England til brød og kager - lidt ligesom sukat, men jeg har ikke set det til salg her i landet i mange år. 

Andet steds på bloggen ligger der en opskrift jeg fandt på nettet. Jeg har tilladt mig at ændre i den, for jeg bryder mig ikke om at stængerne pudres med sukker til sidst. Og det var også en noget omstændig proces, som jeg slet, slet ikke har tålmodighed til. Så jeg har læst lidt på kandisering i almindelighed og kommet frem til denne metode, som giver et fint resultat:

3-4 stilke kvan (de øverste, tynde bliver lidt "træde" i det; de helt nederste "rør" koger nemt i smadder, så de ideelle er nok de mellemste - hvis det giver mening...)
1 spsk natron
½ liter vand
--------
1 dl sukker
1 dl vand

1. Rør natron ud i vandet og kog stilkene heri i en ½ times tid - (natronen skulle angiveligt gøre stilkene mere møre og holde på den grønne farve!)

2. Kassér kogevandet og kom i stedet stilkene ned i sukker/vand-blandingen. Kog stille ind til konsistens af sirup.

3. Nu KAN du hoppe direkte til punkt 5 hvis stilkene er helt møre. Ellers hælder du stilke og lage på passende beholder og lad trække i mindst et døgn.

4. Efter trækketiden er overstået, er siruppen blevet mere tyktflydende. Vurder konsistensen af siruppen: den skal kunne lægge sig om stilkene i et fint lag uden at klumpe. Er den for tynd kan den koges yderligere ind. Pas på ikke at brænde den på!

5. Tag stilkene op af sukkerlagen og læg stilkene enkeltvis på bagepapir og sæt i ovnen - varmluft 75 grader i en time. Lad køle helt af.

6. Opbevar i beholder med tætsluttende låg. Gem også siruppen - fin til desserter og lignende. Har du fået den kogt for meget, så den krystalliserer, skal du blot skrabe sukkermassen ud på bagepapir. Lad den køle af og stivne helt, inden du knuser den. Nu har du et dejligt aromatisk drys til desserter, kager og ikke mindst frisk frugt som jordbær eller melon!

Velbekomme!




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …