Gå videre til hovedindholdet

Bernstorffsparken

Puha, det er hårdt at være væk fra haven i længere tid - men sådan må det være af og til, der er jo trods alt andet i livet... Har i stedet trøstet mig ved at se billeder fra mine ynglingshaver. Og her er en af dem - min "genbo" Bernstorffparken. Berømt og berygtet som hundelufteparadis (og ja, læg dig ikke på græsset uden at se dig GODT for!!!). 

Det er en stor park, der spænder fra en "vild", skovagtig del til den mest pussenussede rosenhave ved Dronning Louises Tehus. Ved søen er der store gamle rhododendron og ved det der tidligere var Bernstorffs Slots køkkenhave er der nu flotte espalierede æbletrær, formet på forskellig vis. Det var her jeg fik inspirationen til æblehegnet i Ballum. 
Flere af de gamle drivhuse er bevarede, bla. det smukke Paradehus, som nu udlejes til bryllupper og fancy receptioner. Kom og kig, løb en tur, luft din hund - men tag lige at ryd op efter den, ikk!? 











Kommentarer

  1. Bernstorffparken er skøn, især drivhusene er smukke og et eksempel på håndværk hvor æstetik har spillet sammen med funktion. Jeg elsker paradepladen foran til de sarte vækster, her kan ejeren rigtig vise sig frem. Hyggeligt at møde Jer i kjeld slots vidunderlige have.
    henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et dejligt sted - specielt på denne tid!

      Også hyggeligt at møde Jer - håber I slap forbi boderne uden alt for stort træk i tegnebogen!
      Hilsen Henrik

      Slet
  2. Hej
    I lighed med jer andre, så er jeg også en stor beundrer og en taknemmelig bruger af Bernstorffsparken.
    Til foråret skal min datter, Marie, konfirmeres, og da vi for et par måneder siden så, at der blev afholdt et mindre aftenselskab inde i det smukke drivhus overfor Dronning Louises Tehus, kom vi til at tænke på, om man måske kunne holde festen derinde..(vi bliver ikke så mange).
    Men jeg kan ikke finde en adresse at skrive til, og heller ikke et officielt navn på den fine bygning.
    Måske skal man leje Paradehuset for at få adgang til drivhuset..?

    Kan det tænkes, at du kan være os behjælpelig med et svar?
    På forhånd mange tak
    Mvh. Carina Kock

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina

      Det drivhus der udlejes HEDDER Paradehuset. Det udlejes seperat, men man har adgang til toilet i Dronning Louises Tehus. Det er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der udlejer det - de kan kontaktes på mail: slotshave@slke.dk

      Oplysninger om priser osv. finder du her: http://www.slke.dk/afhold-arrangement/pavilloner-i-slotshaverne/paradehuset/

      God fornøjelse!

      Med venlig hilsen
      Henrik

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…